10 opgaver for statsministeren

Flere af opgaverne har også været omdrejningspunkter i valgkampen og handler om kriseramt økonomi, den aldrende befolkning og manglen på vækst i dansk økonomi. Men også på miljø- og klima-området, i forhold til integrationen og uddannelse eller i forhold til de svageste i det danske samfund ligger store udfordringer og venter i de kommende år. Om dé opgaver er løst eller håndteret, vil være afgørende, når danskerne om senest fire år skal vurdere, hvordan deres statsminister har klaret sig.

Ét lyspunkt er der dog: At være EU-formand vil være en langt lettere opgave, end man umiddelbart skulle tro.

Du skal genrejse et land med et stigende underskud på finanserne

Den helt store udfordring er også den, som valgkampen har handlet mest om ikke bare de sidste tre uger, men i næsten et år. Hvordan får man skabt balance mellem indtægter og udgifter og hvordan får man reduceret et underskud på statens finanser på over 80 milliarder kroner. Dét arbejde skal gå i gang med det samme, siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet

»Vi har et stort budgetunderskud i år og næste år og der er ikke noget på kort sigt, der ser ud til at hjælpe helt vildt kraftigt på dét. Hvert år med underskud betyder, at man øger gælden og dermed rentebetalinger. Og det betyder at der kommer mistillid til dansk økonomi. Dét skal der tages hånd om hurtigt og allerede inden 2020. Jo længere tid, man venter, jo større må de nødvendige indgreb være,« siger han.

Udfordringen er stor Danmark står ikke på kanten af afgrunden. Da Poul Schlüter (K) tiltrådte i 1982, stod han med gigantiske underskud og en eksplosivt voksende statsgæld. Og da Poul Nyrup Rasmussen (S) tog over i 1993, var ledigheden på over 300.000.

Du skal håndtere, at store generationer er på vej på pension

Det er den anden store udfordring, der mildest talt er velbeskrevet i valgkampen: At antallet af danskere i den erhvervsaktive alder falder i de kommende år og at antallet af ældre stiger med de omkostninger, det har for pleje- og sundhedsudgifter.

Gør man intet, vil Danmark have udsigt til kæmpestore underskud på budgetterne helt frem til 2050, før det begynder at vende, viser økonomernes prognoser. Og selv om man både vedtager regeringens tilbagetrækningsreform og med succes får gennemført S-SF’s plan om at udvide arbejdstiden, vil det næppe være tilstrækkeligt, siger professor Michael Svarer.

»Uanset hvad, vil politikerne være tvunget til at se sig om efter også andre metoder til at øge indtægterne eller at få nedbragt udgifterne.«

Du skal modernisere og prioritere i en offentlige sektor, vi ikke har råd til

Næsten 2,5 millioner danskere er på forskellig vis forsørget af offentlige midler: 850.000 danskere er på overførselsindkomster. 800.000 er folkepensionister. 825.000 er offentlige ansatte. Mere end halvdelen af vælgerkorpset er altså forsørget af det offentlige, og det hænger ikke sammen på længere sigt, vurderer professor og leder af Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, Jørn Henrik Petersen. Der er ganske enkelt ikke råd til, at staten fortsat skal stå for samtlige af de ydelser, den står for i dag, med mindre man gennemfører markante reformer.

Men mest af alt, mener han, handler det om at ændre befolkningens holdning til, hvad velfærdstaten skylder dem.

»Det er mere et kulturproblem, end det er et økonomiproblem. Forstået på den måde, at hvis vi vil fortsætte med at leve i en velfærdstat af den type, vi traditionelt har kendt, er vi alle nødt til at bidrage mere og forvente lidt mindre. Hvis vi bliver ved med at agere som kunder i et privat marked, hvor det handler om at få så meget ud af det som muligt selv, så underminerer vi systematisk velfærdstaten.«

Du må forhindre, at vi helt taber udkantsområderne til masse- arbejdsløshed og dårligere og dårligere uddannelsesniveau

Forskellene på udkantsområderne og byerne er markante og ser ikke ud til at blive bedre: Ydrekommunerne bliver mere og mere tyndtbefolkede, fordi flere flytter derfra, mens næsten ingen flytter dertil. Alderssammensætningen bliver løbende mere skæv, fordi især de unge flytter, mens de ældre bliver boende. Uddannelsesniveauet er lavere, indkomstforholdene ringere og livsstilssygdomme som diabetes og ‘rygerlunger’ er langt højere repræsenteret i udkants-områderne end i byområderne.

Og ikke alle ydreområder kan ‘reddes’, siger leder af SDU’s center for Land-distriktsforskning, Anne Mette Hjalager. For det er ganske enkelt ikke muligt at få samtlige af yderområderne tilbage til det gode gamle, vurderer Anne Mette Hjalager.

»Det er en dybt, dybt smertelig proces at sige farvel til et område, for der er straks nogen, der siger, ‘er det så mit hjem, der skal jævnes med jorden?’ Det er en svær diskussion, men den skal tages, for det er ikke muligt at standse afvandringen i samtlige små egne af landet.«

Du skal have fat i de hundredetusinder af danskere med psykiske lidelser og sociale problemer, der er parkeret på overførselsindkomster

51 procent af dem, der tildeles førtidspension i dag, får det på grund af psykiske lidelser langt flere end tidligere. Blandt de unge er problemet endnu mere markant.

Og det ser ud til at blive langt værre med tiden, da hele 80 procent af unge mellem 20 og 29 år tildeles førtidspension på grund af psykiske lidelser. Ifølge leder af afdelingen for beskæftigelse og integration ved SFI, Lisbeth Pedersen, står det bedre til med de ‘arbejdsparate’, altså de mennesker, man vurderer kan komme i beskæftigelse med relativt få midler, som for eksempel efteruddannelse, mener hun. For der har længe været fokus på den gruppe.

Men når det gælder de ‘svage’ på overførselsindkomster, ved man næsten ingenting om, hvad der virker og derfor ingenting om, hvordan man skal handle. »Der har ikke været nogen systematisk opsamling af viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker for de svageste. Vi aner simpelthen ikke hvad der skal til, og problemet ser ikke ud til at blive bedre, som det ser ud nu,« siger lisbeth Pedersen fra SFI.

Du skal træffe gode beslutninger for klimaet, der kan være ubehagelige for danskerne

Danmark har forpligtet sig til at reducere vores CO2-udslip med 20 pct. inden 2020. Og som situationen ser ud lige nu, er der intet, der tyder på, at Danmark når målet. Det vurderer formand for Danmarks grønne tænketank, Martin Lidegaard. Man er så småt i gang med at reformere energisektoren, hvilket bl.a. indebærer at målrette de offentlige investeringer til grønne renoveringer. Men energisektoren kun står for 40 pct. af Danmarks CO2-udslip, hvorimod landbruget og transportsektoren står for 60 pct. Derfor er der lang vej til de 20 pct., fordi der endnu ikke er truffet nogle beslutninger om, hvad der skal ske indenfor transportsektoren eller i landbruget.

»Danmark er ikke i nærheden af at have nået dens målsætning, endsige at have vedtaget den nødvendige politik. Hvis man skal nå de 20 procent skal man have gang i nogle initiativer, og hverken transportsektoren eller landbruget kan fredes, hvis man vil nå målene« siger Martin Lidegaard.

Du skal have de unge til at uddanne sig bedre og hurtigere

Trods mange politiske forsøg på at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, er Danmark det land i OECD, hvor gennemsnitsalderen på færdiguddannede kandidater er højest. Frafaldsprocenten på de gymnasielle uddannelser er på 10 procent, mens den på erhvervsuddannelserne er på 50. Derudover ligger Danmark pt på en tredjeplads fra bunden i forhold til de andre OECD-land, hvad angår opkvalificering og efteruddannelse af vores lærere.

Hele ideen om, at Danmark i fremtiden skal klare sig i en global verden med vores særlige viden og innovation, tror uddannelsesforsker på DPU, Niels Egelund ikke på. I hvert fald ikke som tingene ser ud lige nu.

»Jeg har lige været på studietur i Shanghai, og nogle vil sikkert sige om de sydøst- asiatiske nyuddannede, at de for eksempel mangler en kritisk tilgang, som vi har her i Danmark. Men spørger du en hvilken som helst virksomhed, siger de bare, at asiaterne er hammergode. Og det er de.« siger Niels Egelund.

Du er nødt til at erstatte hundredetusinder af tabte arbejdspladser, uden at der er udsigt til markant vækst

Hvornår konjunkturerne vender og opturen vender tilbage, er svært at sige. Men det bliver formentlig ikke lige de kommende år og meget af det vil især afhænge af udviklingen i udlandet.

Og under alle omstændigheder skal man som dansk statsminister formentlig vænne sig til, at buldrende danske vækstrater hører fortiden til.

»I Asien brager de derudaf og det vil du også se i Sydamerika. Væksten konvergerer mod de lande. Primært betyder det, at vores konkurrenceevne svækkes. At vi er dårligere til at holde produktiviteten høj. Det var det, som Vækstforum brugte så lang tid på at tale om uden at præsentere nogle særligt konkrete bud på vidtgående løsninger,« siger professor Michael Svarer.

Du overtager snart formandsskabet for et EU i økonomisk krise

Den 1. januar overtager Danmark EU-formandsskabet midt i en situation, hvor den økonomiske krise har ramt hårdt og euro-samarbejdet er på randen af sammenbrud.

En kæmpe udfordring, skulle man tr0 men formandsskabet vil faktisk være ganske nemt at klare, siger professor Peder Nedergaard fra Københavns Universitet.

Dels har formandsskabet været forberedt i meget lang tid og embedsmændene har taget højde for, at den nye regering enten kan blive rød eller blå.

»Ministrene skal bare sætte i stolene. Samtidig er det en dansk myte, at man som formandsland kan sætte særligt stort præg på tingene,« siger han.

Samtidig vil opgaverne under det kommende formandsskab være til at overskue. Det er ikke EU, men euroen, der er i krise, påpeger Peder Nedergaard.

En stor opgave kunne have været vedtagelsen af hele EU’s budget fra 2013-2020 der indtil for trekvart år siden så ud til at skulle finde sted, mens Danmark havde styrepinden. Men på grund af det franske valg i maj er dét nu udskudt til det cypriotiske formandsskab.

»Så det danske formandsskab bliver i høj grad et arbejdsformandskab, hvor man bærer tingene videre,« siger Peder Nedergaard.

Du skal gøre integrationen til en overskudsforretning

Over de seneste 10 år er integrationen forsigtigt gået i den rigtige retning på flere parametre. Især de unge piger med anden etnisk baggrund har udviklet sig markant i dag er 38 procent af pigerne mellem 20 og 24 år i gang med en videregående uddannelse mod 23 procent i 2001. Alligevel halter den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere stadig langt bagud i forhold til resten af befolkningen: Kun 55,4 pct. af de 16-64-årige er i beskæftigelse, kun 23 pct. af de unge mænd er i gang med en uddannelse, og kriminaliteten blandt de unge mænd er markant højere end hos deres jævnaldrende med etnisk dansk herkomst: 22,5 procent af de 20-29-årige mænd med ikke-vestlig herkomst blev fundet skyldig i kriminalitet i 2009 mod 8,4 procent blandt de etniske danske unge mænd.

Ifølge tidligere økonomisk overvismand, professor, og tidligere medlem af regeringens integrationstænketank Niels Kærgård, handler det om at sætte ind med uddannelse. Især til de unge mænd.

»Lige nu er der en alt for stor del af generationen, som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, og det er dér den største udfordring ligger. For ellers får man dem ikke ud på arbejdsmarkedet og det giver selvsagt store integrationsproblemer.«