Opslag til denne artikel

Personer:Helle Thorning-Schmidt, Ritt Bjerregaard
Organisationer:Socialdemokraterne

Den tidligere socialdemokratiske toppolitiker, minister, EU-kommissær og overborgmester Ritt Bjerregaard opfordrer nu direkte Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og Margrethe Vestager (R) til at se stort på alle de mange forlig, der på kryds og tværs vil binde en ny regerings politik.

»Det giver ikke nogen mening at holde et valg og så sige, at alle de forlig, der er indgået under en helt anden politisk situation, de bare skal køre videre. Det vil realiteten betyde, at man lammer store dele af den fornyelse, som et regeringsskifte bør betyde. Det er en ualmindelig fjollet måde at indrette sig på,« siger Ritt Bjerregaard.

Hun erklærer sig direkte chokeret over den optælling af eksisterende forlig, som Information præsenterede i avisen i går.

Den viste, at ud af 112 stadigt gældende væsentlige politiske forlig, så er mindst ét af de tre kommende regeringspartier part i 59 af dem. Og ifølge den skik, som er gældende blandt partierne i Folketinget i dag, betyder det i realiteten, at den kommende regering må acceptere alle 59.

Også selv om det kun er Radikale, der er forligspart - som tilfældet er med f.eks. forliget om almene boliger - eller Socialdemokraterne - som tilfældet er med universitetsloven og folkeskoleforliget.

Hængedynd’

Men sådan har skikken i Folketinget ikke altid været, siger Ritt Bjerregaard.

»Som jeg husker det, så havde man i gamle dage den norm, at når regeringsflertallet skiftede, så var forligene automatisk opsagt. Det samme skal den nye regering sige i dag. Det ser jeg ikke som forligsbrud, men sund fornuft,« siger hun og kommer med en klar opfordring til den kommende regering.

»Man skal sige, at vi starter på en frisk - og der er da en del af de forlig, som vi meget gerne vil drøfte med partierne igen, for dem vil vi gerne have fortsætter. Men jeg synes bestemt ikke, at man skal køre videre, som om den gamle regering bare fortsætter,« siger hun.

Som beskrevet i Information i går, så er situationen for Helle Thorning Schmidt helt anderledes kompliceret, end den var for f.eks. Poul Nyrup Rasmussen, da han tiltrådte i 1993, eller Anders Fogh Rasmussen i 2001. Dels er antallet af bindende, politiske forlig vokset. Og dels har især R og i enkelte tilfælde S i de forløbne 10 år deltaget i en lang række forlig som eneste parti i rød blok.

Og på alle de områder, som forligene omfatter, forventer de afgående ministre fra V og K nu en klar vetoret. Men dét er »håbløst«, siger Ritt Bjerregaard.

»Den fornyelse, som man havde indtrykket af med det her valg, hvor især de radikale og Enhedslisten gik frem - det var jo, fordi vælgerne gerne ville have noget andet. Dét får de ikke, hvis Danmark bliver hængende i det hængedynd af 59 forlig, der blokerer for enhver fornyelse. Det er helt sygt,« siger hun.

Normer - ikke regler

- Men hvis Helle Thorning ender med dét, burde hun så ikke have opsagt de forlig allerede i valgkampen - så vælgerne vidste det, inden de stemte?

»Det ville ærligt talt være lidt vildt, hvis man skulle gennemgå hele listen, når man førte valgkamp og melde ud, at nu opsagde man det og det og det.«

- Ville det ikke betyde en ende på hele den forligstradition, som er med til at sikre kontinuitet i dansk politik - uanset, at flertallene skifter?

»Man holder ikke op med at føre bred politik af den grund. For eksempel er der en lang tradition for brede folkeskoleforlig. Det er der ingen partier, der vil gøre op med. Og dermed vil en ny regering selvfølgelig tage initiativ til at samle de pågældende partier og snakke med dem om at fortsætte. At forny forligene,« siger Ritt Bjerregaard.

Ifølge professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet står det ikke skrevet nogen steder, hvordan reglerne er for forlig mellem Folketingets partier - det er normer, der også har udviklet sig gennem tiden.

»Normer er nogle særlige størrelser - for normers brud er ikke noget, der sanktioneres med straf. De sanktioneres via andre menneskers reaktion på, at du bryder dem. Men du kan i hvert fald sige, at hvis du starter din regeringstid med - for at øge din handlefrihed - at opsige forlig, så er det ikke det bedste signal om, at man vil et bredt samarbejde,« siger han - og peger også på de politiske omkostninger ved det.

»Og i og med at de radikale er indgået i flest forlig, så ville det i høj grad være de radikale, som ville skulle bære de største politiske omkostninger ved at bryde dem,« siger han.