Udsigt til afskaffelse af lømmelpakken

En afskaffelse af den såkaldte lømmelpakke er efter al sandsynlighed en af de ting, den kommende røde regering vil arbejde på. EL, SF, S og R stemte alle imod lovændringen, og med det nye flertal i Folketinget, er der nu grundlag for en afskaffelse.

»Det blev tydeligt med de mange tilfældige anholdelser under Klimatopmødet, hvor skæv lovgivningen er. Jeg synes helt klart, at der skal kigges på det her,« siger SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt. Hverken Socialdemokraterne eller Radikale Venstre vil imidlertid kommentere en eventuel afskaffelse, eftersom der stadig forhandles om grundlaget for den kommende regering.

»Hvad der skal ske af konkrete initiativer på retsområdet, sidder man lige nu og aftaler, og derfor har jeg ikke nogen kommentarer,« siger Karen Hækkerup (S), der dog kritiserede lømmelpakken tilbage i 2009.

»Det, man lægger op til, er ude af proportioner. Det her uropakkeforslag handler ikke om dem, der sætter byen i brand, det handler ikke om dem, der kaster med sten. Det handler om dem, der bare var i nærheden,« sagde hun under behandlingen af lovforslaget.

Skal advare

Da lømmelpakken blev vedtaget i 2009, var det med et smalt flertal bestående af regeringspartierne og DF. Den indeholdt en række tilføjelser til og skærpelser af allerede eksisterende lovgivning, og derfor er der ikke tale om decideret afskaffelse, men en ændring eller tilbagerulning. For eksempel skal politiet fremover give påbud til demonstranter om at forsvinde, før de foretager administrative frihedsberøvelser, hvis det står til Karina Lorentzen.

»Så har folk en mulighed for at beskytte sig mod en vilkårlig anholdelse. Det vil reelt være en afskaffelse af lømmelpakken.«

Enhedslistens nyudnævnte retsordfører Pernille Skipper glæder sig ligeledes til at forhandle om en afskaffelse af lømmelpakken. Hun vil dog gå længere og argumenterer for, at selve muligheden for præventive anholdelser helt afskaffes.

»Vores holdning er, at præventive anholdelser ikke hører hjemme i et retssamfund. Derfor vil vi starte med at tage en snak om, hvorvidt de administrative frihedsberøvelser overhovedet skal eksistere. Vi synes, de skal afskaffes helt,« siger hun.

CEPOS’ chefjurist Jacob Mchangama, der var en af kritikerne af lømmelpakken i 2009, er positiv over for udsigten til, at den nu delvist afskaffes. Han efterlyser klarere regler for de administrative frihedsberøvelser, Enhedslisten helt vil afskaffe.

»Jeg mener, man må ind og kigge på selve reglerne for administrative frihedsberøvelser og simpelthen skærpe betingelserne for brug af dem. Det er ikke nok, at man bare ruller det tilbage til seks timer,« siger han. Samtidig skal strafskærpelsen på 40 dages ubetinget fængsel for forhindring af politiets arbejde ophæves, mener han.

»Det er ikke rimeligt, at man automatisk får 40 dages fængsel, fordi nogle autonome i den anden del af demonstrationen opfører sig voldeligt,« siger han og tilføjer:

»Man bør skride ind der, hvor adgangen til indgreb i den personlige frihed eller ytrings- og forsamlingsfriheden er alt for nem.«

Påbud løser ikke alt

Om den skærpede straf på 40 dages fængsel ligeledes bliver afskaffet eller rullet tilbage til bødestraf, som det var tilfældet før lømmelpakken, er dog usikkert.

»De 40 dages fængsel og andre strafskærpelser skal vi helt klart også se på, men det er ikke noget, vi har talt så meget om,« siger Karina Lorentzen, men tilføjer dog:

»Efter min opfattelse skal det ikke længere være en skærpende omstændighed, at der foregår uroligheder i området. Når man er en del af en demonstration, kan man jo ikke overskue, hvornår der bryder noget ud et sted i demonstrationen, der har et omfang, der kan karakteriseres som uroligheder.«

Hos Enhedslisten er man også imod den skærpede straf, siger Pernille Skipper.

»Hårde straffe som udgangspunkt er et problem for os, fordi vi ikke ved, hvad det har af betydning. I bedste tilfælde gør den ingen skade.«

Direktør på Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen bifalder en afskaffelse af lømmelpakken, men påpeger, at det er ikke er tilstrækkeligt kun at kræve, at politiet giver påbud.

»Det er meget muligt, at et påbud vil løse problemet, hvor man har en lille gruppe af uromagere. Men det løser ikke de demokratiske problemer, der opstår, når ytrings- og forsamlingsfriheden begrænses,« siger han og tilføjer: »Man skal overveje, hvilke vilkår man vil give folk for at demonstrere. Det er klart, at man skal kunne gribe ind over for farlige demonstrationer, men spørgsmålet er, hvordan man foretager de farevurderinger.«