Ifølge FN bliver ni ud af ti pirater aldrig retsforfulgt. Det er det sørgelige resultat af fire års piratkrig ud for Somalias kyst. Og i Danmarks tilfælde er succesraten endnu lavere, fremgår det af en ny bog, Piratjagt - Mennesker og Millioner, som udkom i går. Ud af de omkring 225 for- modede pirater, som danske krigsskibe har pågrebet siden 2008, er fem blevet dømt ved en hollandsk domstol, mens 24 afventer retssag i Kenya. I bedste fald giver det en succesrate på 7,7 procent.
Hverken jurister eller militæreksperter er imponerede, men de understreger samstemmende, at den lave succesrate ikke skyldes juridiske problemer. Det er tværtimod et politisk valg, siger de. »Det er rigtigt, at der er meget få pirater, som bliver retsforfulgt og dømt, men det er ikke, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal retsforfølge dem,« siger Lars Bangert Struwe, forsker i pirateri ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
»Tværtimod ved vi udmærket, hvilke lovændringer der skal til for at få piraterne dømt. FN har for længst udarbejdet en udførlig juridisk værktøjskasse, som de enkelte lande kan bruge, hvis de ønsker at opbygge deres lovgivning, så de kan retsforfølge piraterne.«
Lars Bangert Struwe finder det særlig absurd, at Danmark ikke vil gøre brug af værktøjskassen, fordi det danske udenrigsministerium selv har været formand for den FN-arbejdsgruppe, som har lavet værktøjskassen.
»Redskaberne er der, men problemet er, at Danmark indtil nu ikke selv har ønsket at retsforfølge piraterne, selv om den internationale Havretskonvention giver os mulighed for det. Det er ikke et juridisk problem det er et politisk valg,« siger han.
»Hvis politikerne påstår, at det er et juridisk problem, skjuler de den reelle årsag til, at der ikke er fundet en løsning.«
Ikke her hos os
Den vurdering er dr. jur. Birgit Feldtmann fra Syddansk Universitet enig i. Hun har specialiseret sig i den komplicerede juridiske situation, som omgiver piratkrigen, og hun er ikke i tvivl om, at årsagen til den danske modvilje er, at den tidligere regering ikke ønskede at åbne dørene for en flok pirater, der efter en retssag kunne finde på at søge asyl:
»Der er selvfølgelig tilfælde, hvor vi må løslade folk på grund af mangel på beviser, men Danmark har valgt at indrette strafferetssystemet, så vi kun kan retsforfølge pirater, hvis der er en tilknytning til Danmark,« siger hun.
»Vi har valgt en minimumsløsning i stedet for at udnytte den ret, vi ifølge international lov har til at retsforfølge pirateriet, uanset hvem der er involveret, og hvor det foregår. Det handler ikke om jura, det handler om politik.«
Kurs mod Kenya
Både Struwe og Feldtmann understreger, at det ikke kun er Danmark, der har den holdning. Det er hele Europa, der helst ser piraterne retsforfulgt uden for Europas grænser.
Indtil sidste år havde EU en aftale med Kenya om at retsforfølge de somaliske pirater, som EU-landenes krigsskibe pågreb ud for Somalia, men opgaven viste sig at være så stor, at Kenya valgte at opsige aftalen. Det samme gælder den parallelaftale, som Danmark havde med Kenya.
I øjeblikket forhandler Danmark med Kenya i hvert enkelt tilfælde. Senest blev 24 formodede pirater, som det danske krigsskib Esbern Snare havde pågrebet, overleveret til Kenya.
I FN’s Havretskonvention fra 1982 hedder det:
’På det åbne hav eller på et hvilket som helst andet område uden for nogen stats jurisdiktion kan enhver stat opbringe et sørøverskib eller piratluftfartøj eller et skib eller et luftfartøj, som sørøvere eller flypirater har bemægtiget sig og har kontrol over, samt anholde personer og beslaglægge ejendom om bord. Domstolene i den stat, som har foretaget opbringningen, kan fastsætte de straffe, der skal idømmes,
og kan ligeledes afgøre, hvilke skridt der skal tages med hensyn til de pågældende skibe, luftfartøjer eller den pågældende ejendom’.
(Uddrag af artikel 105)
Kommentarer
Vi skulle gøre som russerne, da de fangede en gruppe pirater for et års tid siden.
Efter det show vil somalierne tænke sig om en ekstra gang inden de border et nyt russisk skib.
Af samme gang blev der også kun taget sovjetiske gidsler i Mellemøsten een eneste gang.
Hvis nogle pirater sejler rundt et sted i Det indiske Ocean, og bliver taget til fange af et dansk krigsskib, hvordan kan det så på nogen som helst måde medføre, at de pågældende skal behandles efter dansk lov? Kravet om, at de midt ude på oceanet skal stilles for en dommer er absurd - som om det var ligegyldigt om vedkommende pirater befandt sig i Brønderslev eller 300 km nord for Seychellerne, og totalt uden hensyn til praktiske omstændigheder.
Og hvordan pokker skulle den omstændighed, at krigsskibet er dansk, kunne give piraterne nogen som helst ret til at søge asyl i Danmark?
Der findes en del mennesker, der mener, at enhver borger i verden skal have ret til at slå sig ned et hvilket som helst andet sted på kloden, som vedkommende måtte ønske sig at bebo. De mennesker, der har denne ideologisk betingede holdning, forsøger åbenbart ved enhver mulig lejlighed og vride og vende juraen på en sådan måde, at flest mulige mennesker kan komme til at flytte hvor som helst hen.
I den tidlige middelalder i Europa så man, at massive folkevandringer fik de eksisterende kulturer til at bryde sammen, og ikke genopstå før mange århundreder senere. Hvis der blev fri mulighed for folkevandring igen, ville det samme ske.
Behandl pirater som i gamle dage… Planken eller masten…
Snart ville det ikke være så populært at være pirat…
Morten - det var jo det, russerne gjorde…
http://news.bbc.co.uk/2/hi/8675978.stm
Man må heller ikke håbe, at der bliver fanget nogle pirater af kineserne, som også har et krigsskib i det område.
Hvis man gav russerne og kineserne frit lejde i en måneds tid, ville problemet været løst. Men det gør man ikke, så det kommer vi til at leve med i al evighed.
Ineffektiv krigsførsel i Afghanistan er også et politisk valg.
At rejse en kritik af gældende menneskerettigheder og konventioner er naturligvis helt legitimt, og man kan i høj grad diskutere, om vi i det hele taget har en passende regulering af situationer som disse.
Det er et spørgsmål, om det over hovedet giver mening her at diskutere, hvilke af de nuværende regelsæt og konventioner m.v., der bør anvendes. For er situationen ikke den, at vi på flere områder enten tvinges - eller lader os føre - ind i for os fremmede situationer med konfrontationer, hvor vore velsmurte værdisæt simpelthen ikke rækker - eller direkte spiller fallit? Hvor vi tvinges ud i problemstillinger, hvor vi undtagelsesvist må anvende metoder og midler, som ellers er os fremmede og imod. Men hvor det er nødvendigt? Plejer vi i virkeligheden mest af alt vores egen dårlige samvittighed ved stædigt at fastholde, at vore værdier og lovregler dermed er universelle?
Det er jo ikke blot i farvandet ud for Somalia, hvor piraternes brutale fremfærd simpelthen fordrer militær tilstedeværelse, men også i størstedelen af Adenbugten og store dele af Det Indiske Ocean. Det er derfor ikke er en mulighed bare at sejle udenom, da dette ville ramme handlen for de omkring liggende lande.
Når militære styrker intervenerer i konfrontationer og står over for f.eks. underlegne pirater, hvis mål er civile, er vi tilbøjelige til at kalde det for politimæssige operationer, og lige præcis dér skredet sker i mine øjne. For vi taler jo udelukkende om de stridende parternes forskellige militære kapaciteter og metoder. Havde piraterne været mere velbevæbnede og mere organiserede, end det er tilfældet, ville det utvivlsomt føre til flere “hårde” militære konfrontationer - og tab på piraternes side. Og da vi ville aldrig tale om “politioperationer”.
Når et land som Somalia ikke selv kan (eller vil) håndtere disse problemer med pirater, som overfalder “bløde mål” i form af sagesløse civile sejlende i internationalt farvand, så befinder vi os per automatik i en krigslignende tilstand. At fjenden ikke er en samlet hær og at den betjener sig af en form for asymmetrisk krigsførelse, ændrer intet ved det forhold.
Vi har altså brug for et andet regelsæt til at håndtere situationer som disse.
Om piraterne her burde vi måske i stedet anvende betegnelsen »illegale (ulovlige) kombattanter« - et begreb, der jo i dag ikke kendes i de to Genève-konventioner fra 1949, som beskytter dels krigsfanger, dels civile, da konventionerne netop ikke anerkender nogen lovlig status for kombattanter i konflikter, der ikke involverer to eller flere nationalstater. Følgende må der naturligvis skabes orden i situationen med, at eventuelle fanger i dag hverken har rettigheder som civile eller som kriminelle.
Retsløse tilstande tjener ingen, og det er dét problem, som jeg mener vi bør forholde os til i stedet for at forsøge stirre os blinde på muligheder, der skaber flere problemer, end de løser.
To såkaldte pirat-fængsler, som i øjeblikket er ved at blive bygget i Somaliland og Puntland, er utvivlsomt en del af løsningen i virkelighedens verden. Prisen for fængslerne med plads til i alt 1000 pirater er cirka 160 millioner kr., hvilket er mindre mindre end en enkelt uges løsepenge til piraterne i Somalia.