Vi skal ikke skjule, at dagbladet Information i de forestående forhandlinger om mediestøtten har meget på spil. Uden mediestøtte ville dette dagblad — i lighed med mange andre — ikke udkomme. Så enkelt er det.

Helst havde vi været foruden nogen form for støtte. Det er ikke muligt, da Danmark er et lille land, så som på andre områder — eksempelvis film — kan markedet ikke understøtte et mangfoldigt udbud af publicistiske medier.

Når det er virkeligheden, er det afgørende, at der etableres en ubrydelig armslængde mellem staten og medierne.

Alle blev vi i går klogere på anbefalingerne fra det såkaldte Dyremose-udvalg, der anført af tidligere finansminister Henning Dyremose, skal gentænke mediestøtten. Vi blev dog ikke klogere på udvalgets syn på de elektroniske medier, da Dyremose har valgt slet ikke at beskæftige sig med dem. Dermed forholder udvalget sig heller ikke til den stigende detailstyring af det journalistiske indhold i de elektroniske medier, som vi senest har set med Radio 24syv.

Til gengæld kommer udvalget med nyt til dagbladene. Den hidtidige støtte har været udregnet efter udgifter til distribution til ugunst for internetmedierne. Det har politikerne ønsker et opgør med. Fornuftigt. Men hvordan?

Fremover skal det være mediernes redaktionelle udgifter, der bestemmer støttens størrelse, foreslår Dyremose-udvalget. Bortset fra risikoen for at belønne de dyre og tunge medier frem for de sparsommelige og smidige er der tale om en ganske fornuftig tankegang.

Vi har alle interesse i at udvikle det journalistiske indhold på alle tilgængelige medieplatforme og uden politisk indblanding eller smagsdommeri. Støtten skal betænkes det unikke journalistiske indhold, der er med til at understøtte vores fælles kultur og demokrati.

Politikerne har nu fået et afsæt til de kommende forhandlinger. Vi må opfordre en ny regering til at sikre et bredt og holdbart forlig for en mediestøtte, der ikke involverer skøn, smag og holdning.