Med mine 16 år er jeg for længst blevet teenager. Jeg er selvstændigt tænkende og ikke mindst er jeg gammel nok til både provokation og udfordring — også når mine venner og jeg læner os tilbage i biografens bløde lænestol for at se en ungdomsfilm. Så forventer vi en film med identifikation og kant og ikke mindst en film, der rykker os bare en lille smule som mennesker og giver stof til eftertanke. Vi vil røres, vi vil grine, vi vil græde, vil vi undres, vi vil provokeres, forarges og skræmmes. Vi forventer at blive inspireret og vi forventer, at det sker i øjenhøjde og defineret i relevante og interessante temaer for vi unge.

Filmbranchen lider

Desværre ender det alt for tit med at kammeraterne og jeg må efterlade biograferne med skuffelse, for nutidens ungdomsfilm er totalt intetsigende om den danske ungdom anno 2011. Gang på gang må man sukke og tænke ‘hvad er der gået galt’, mens rulleteksterne kører henover lærredet til et funky soundtrack og lysene i loftet gløder rummet op igen.

Kreativiteten er tilsyneladende væk hos de danske instruktører af ungdomsfilm. Tilbage står vi med utallige High school musical-efterligninger med happy endings, et forsigtigt første kys, balloner og cupcakes i tusindvis, glitter, eventyrlige frisurer, rampelys og glamour.

Det er resultatet af de danske forældres hysteriske tankegang om det perfekte familieliv og ‘lille Peter må altså ikke se det her’-mentaliteten, der har haft for stor indflydelse på de danske filminstruktører de sidste mange år. De danske forældre lader kun deres børn se sukkersøde børnefilm i starten af livet, og når ungdommen begynder bliver der budt på virkelighedsfjerne film, der giver et helt forfejlet billede af det rigtige liv.

Hele filmbranchen i Danmark lider, men specielt danske børne- og ungdomsfilm er blevet et udsultet og tamt produkt.

Elendige uden substans

Film som Supervoksen, Bøllebob, Magi i Luftenog Bora Boraer to bud på nyere biografsucceser. De har solgt billetter i uanede mængder og med masser af forskellige slags merchandise og en opfølgning i form af en film nummer to, tre og fire bliver succesen ivrigt malket, til den sidste 50-øre er klemt ud af filmene. Tager man betrækket af, er det i virkeligheden elendige film uden substans, der opstiller forskruede billeder af virkeligheden hos de 9-11-årige præpubertetsplagede unge, der ivrigt ser filmene. Film i øjenhøjde omhandlende nutidens unges reelle bekymringer og konflikter er blevet erstattet af film, hvor der konstant fremsættes en forestilling om, at materialisme og en position som kendis er vejen til lykke. Film, der ikke gengiver det, der minder om billedet af et realistisk liv.

Om det virkelige liv

Men det har ikke altid været sådan, når vi taler danske børne- og ungdomsfilm.

Når jeg hiver de gamle VHS-bånd op fra kasserne på pulterkammeret og ser de film, der rullede i biograferne i min mor og fars barndom, er det 70’erne og 80’ernes Zappa, Busters Verdenog Du er ikke alene, man finder. Film med indhold og temaer, der fik publikum op af biografsæderne af enten glæde eller forargelse, og dem er der langt mellem i dag. Men ser vi tilbage, så har der har jo været succeser, der tog nogle vigtige problemstillinger op og ikke bare vidste det sukkersøde fantasiliv; Hella Joofs ungdomsfilm Se min kjoleom de fire unge stofmisbrugere, der flygter fra behandlingshjemmet er den eneste ungdomsfilm længe, der har skabt røre i andedammen og fået et par anmeldere og publikummer op ad stolen.

I dag er udviklingen af ungdomsfilmene desværre kørt fast. Produktionen er gået fra at have fokus på kunsten til at være en pengemaskine, der skal holde liv i de danske filmselskaber. Skaberglæden er blevet dræbt af bekymringen om overskud eller underskud på filmselskabets regnskab. I stedet skal der satses på en standard for danske ungdomsfilm. En standard, hvor ungdomsfilm er identificerbare. Film, der er uden en lyserød og blankpoleret overflade, som får publikum til at grine og græde.

Lad os få ungdomsfilm hvor der både bliver skreget ‘pik’, ‘svin’, ‘luder’ og andre skældsord og hvor der bliver kysset blidt og smukt. Hvor der bliver slået og mobbet, festet og danset. Lad os få ungdomsfilm om de barske realiteter, de søde stunder og ikke mindst de epokegørende episoder i opvæksten. Sæt kreativiteten fri — lad os få film om det virkelige liv!

Thomas Korsgaard, gymnasieelev, 1.d på Skive Gymnasium

Denne artikel er anbefalet af: