Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsløshed, frihandel, globalisering, samfundsøkonomi
Steder:Kina, USA

BOSTON — For 50 år siden begyndte industrivirksomheder i det nordøstlige og midtvestlige USA at flytte fabrikker og arbejdspladser til sydstaterne — tiltrukket af den billige arbejdskraft og fagforeningers fravær.

Mange arbejderfamilier flyttede med. Delstater som Georgia, North Carolina og Texas oplevede i løbet af kort tid en befolkningseksplosion, hvilket styrkede det konservative Syden og ændrede det politiske landskab i USA i årtier frem. Kun de færreste politikere i Washington betvivlede frihandlens velsignelser.

Men i det seneste tiår er mange industrivirksomheder i sydstaterne lukket eller flygtet til udlandet. Indehaverne siger, de ikke længere kan konkurrere med billige importvarer fra Kina.

»I 1960’erne var jeg med til at få fem-seks fabrikker til at slå sig ned i vores by,« fortæller William Elmore, tidligere borgmester i Dunn, North Carolina, i Wall Street Journal. »Nu er de alle forsvundet — man siger, de er flyttet til Kina, hvor alt er billigere.«

Afindustrialiseringen af USA gennem de seneste 15-20 år er sket så brat og pludseligt, at ikke engang akademiske økonomer har diagnosticeret fænomenet og dets årsager fyldigt.

Ny synsvinkel

Indtil midten af 00’erne var det i faget den almene opfattelse, at USA drog betydelige fordele ved at være verdens mest åbne økonomi i en æra med global frihandel.

I den ene undersøgelse efter den anden slog ‘mainstream’-amerikanske økonomer fast, at billige importvarer fra lavtlønslande næppe lagde et nedadvendt pres på lønninger i landets industrisektor.

Hvad angik den faldende beskæftigelse i f.eks. bil-, stål- og maskinsektoren lød det fra økonomerne, at det var en øget automatisering gennem teknologiske nyskabelse, som overflødiggjorde jobs. Teknologi, ikke frihandel, bar ansvaret for en permanent ledighed på godt fem pct.

Så i 2005 offentliggjorde nobelprisvinderen i økonomi, Paul Samuelson, en artikel, hvori han påstod, at amerikanske fabriksarbejdere oplevede lønpres som følge af frihandel. Det vakte opmærksomhed.

Men først i de senere år er økonomer blevet opmærksomme på et fænomen, som de fleste amerikanske industriarbejdere og fagforeninger i lang tid har mærkte på egen krop. Nu spørger de, om Kinas billige produkter kan bære noget af ansvaret for de senere års lave økonomiske vækst og usædvanlig høje ledighed i USA.

Vigtig undersøgelse

Indtil for nylig er tesen ikke blevet afprøvet videnskabeligt.

Så kom et hold bestående af to amerikanske (David Autor og Gordon Hanson) og en schweizisk økonom David Dorn) på banen. Alle tre har i over et årti forsket i temaet, men ingen af dem har tidligere forsøgt at finde dokumentation for, at den linde strøm af billige kinesiske produkter solgt til de amerikanske forbrugere siden 1990 kan have haft negative konsekvenser for amerikansk økonomi og samfund.

»Det har altid været antaget, at USA’s fordele ved frihandel med lavtlønslande var langt større end de ret små ulemper. Rent intuitivt forekommer det evident, at forbrugerne og samfundsøkonomien vinder ved at kunne købe billige varer fra Kina,« fortæller David Dorn, lektor ved Center for Monetary and Financial Studies i Madrid.

I en nylig offentliggjort undersøgelse, The China Syndrome: Local Labor Market Effects of Import Competition in the United States, postulerer de tre økonomer, at mindst en fjerdel af faglærte og ufaglærte stillinger, forsvundet i amerikansk fremstillingsindustri mellem 1990 og 2007, kan tilskrives kinesiske importvarer.

Og denne trend er tiltagende. Mellem 2000 og 2007 er andelen ifølge studiet vokset til 28 pct. og enhver, der har fulgt forbrugsmønstret i USA siden 2007, må antage, at kinesiske importgoder i øjeblikket er skyld i et fald i industribeskæftigelsen på op til en tredjedel.

»Vores vurderinger er empiriske og derfor forsigtige. Procentandelen kan være højere. Det afgørende er, at en god portion af de tabte stillinger i USA’s industri beror på importen fra Kina,« siger lektor Dorn i en telefonsamtale fra Madrid.

Hårdest ramt

De tre økonomer har begrænset deres forskning til kinesisk import. Men andre lavtlønslande i Asien, Latin-amerika, Nordafrika (og selv Tyrkiet) eksporterer naturligvis også billige varer til det amerikanske marked. Derfor ville det ikke være overdrevent at tippe på, at frihandel har kostet USA’s industrisektor endnu flere arbejdspladser.

Forfatterne fremhæver i undersøgelsen, at faldet i industribeskæftigelse er særligt højt i egne, hvor virksomheder fremstiller særprodukter, som kinesiske fabrikanter har imiteret og sælger til en lavere pris i det pågældende lokalområde.

»Det er første gang, at nogen har undersøgt importgoders påvirkning af en lokaløkonomi, hvor beskæftigelsen er særlig afhængig af selvsamme varer fremstillet lokalt,« siger Dorn.

De tre økonomer har også forsket i, hvad de kalder det amerikanske samfunds ‘tilpasningsomkostninger’.

Hermed skal forstås øgede sociale bistandsudgifter som følge af en højere ledighed fremkaldt af billige kinesiske importvarer.

Højere skat

Der er tale om forbundsstatens og delstaternes højere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og andre typer social bistand som sygesikring for fattige og gratis madkuponer til indløsning i supermarkeder.

I yderste konsekvens har den efterfølgende højere beskatning til finansiering af et udvidet bistandsbudget en negativ virkning på amerikansk økonomi, konstateres det.

»Højere indkomstskat eller moms kan nedsætte forbruget og lægge en dæmper på vækst,« siger den schweiziske økonom David Dorn, der har arbejdet og undervist på universiteter i Chicago og Boston.

Alt i alt konkluderer forskningspapiret, at mellem en én og to tredjedele af den gevinst som billige kinesiske importvarer udgør for amerikanske forbrugere er et tab for den amerikanske samfundsøkonomi. På sigt forudsiger de, at forbrugernes gevinst snart vil blive opvejet af tabet.

Denne konklusion kan lægge en bombe under gængs frihandelsteori — i hvert fald, hvad angår kinesiske eksportvarer.

David Dorn:

»Man kan ikke af denne undersøgelse konkludere, at frihandel er et nulsumspil, eller at kun en part vinder. At f.eks. franske biler sælges i Tyskland, og tyske biler kan købes i Frankrig, betyder ikke, at én af de to landes bilindustrier vil gå ned. Men kinesisk industri er i kraft af sin størrelse, billige arbejdskraft og dens hurtige indtræden i den globale økonomi muligvis et særtilfælde.«

Måling af gevinsten

To afsluttende pointer: Hvordan måler man egentlig gevinsten for samfundsøkonomien af lavere priser på forbrugsvarer som tekstiler, elektriske og elektroniske goder, osv.?

Og kan man faktisk sammenstille lavere priser for forbrugerne på den ene side med tab af job, øgede bistandsudgifter og højere skat på den anden side? Svarer det ikke til at sammenligne æbler og pærer?

»Det har økonomer ikke noget svar på,« svarer Dorn. »Det er rent intuitivt, når vi antager, at lavere varepriser er en gevinst.«

Den anden iagttagelse går på, at ingen europæiske arbejdsmarkedsøkonomer endnu har lavet en lignende undersøgelse af billige kinesiske importvarers negative indflydelse for industribeskæftigelsen i udvalgte europæiske lokaliteter og for de enkelte landes sociale bistandsudgifter. En opgave, der ligger og venter på at blive løst.

 

 

The China Syndrome: Local Labor Market Effects of Import Competition in the United States’ af David Autor (MIT, Boston), David Dorn (CEMFI, Madrid) og Gordon Hanson (UC San Diego). 54 sider.

Denne artikel er anbefalet af: