Opslag til denne artikel

Emneord:CO2-udledning, EU-formandskabet, Klimakommissionen, klimapolitik
Personer:Anders Eldrup, Connie Hedegaard
Organisationer:EU
Steder:Danmark, Maldiverne

»Ambitionsniveauet er fint og højt. Meget højt,« siger EU’s klimakommissær, den tidligere konservative klima- og energiminister Connie Hedegaard, om den ny regerings skærpede energi- og klimamål, der bl.a. omfatter 40 pct. reduktion af drivhusgas-udledninger i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet.

»Danmark lå allerede på forhånd blandt de mest ambitiøse lande med det hidtidige mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 30 pct. i 2020. Nu skal man på ca. otte år finde de værktøjer, der skal levere yderligere 10 pct. Det kan kun ske med fuldstændig fundamentale omstillinger,« påpeger klimakommissæren.

»Det er et stærkt signal, og det er positivt, at det sker.«

Også Jørgen Henningsen, medlem af Klimakommissionen, hvis rapport er del af regeringens inspirationsgrundlag, er begejstret: »Det er glædeligt, at der er kommet en regering til, som har en ambition på dette område. Hænderne kommer først rigtigt op, når vi ser, hvordan det bliver udmøntet i praksis,« siger han.

Flere fagfolk betegner regeringens ambitiøse mål som realisable: »Hvis viljen er der, kan det lade sig gøre,« siger DONG’s adm. direktør, Anders Eldrup.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt lagde selv betydelig vægt på ambitionerne i sin åbningstale i går.

»I 1990’erne gjorde vi Danmark til foregangsland på klima- og energiområdet. Regeringen vil sætte Danmark i front igen,« sagde hun.

Vigtigt signal til EU

For Hedegaard kommer den skærpede danske profil tilpas: »Set fra min stol er det positivt med disse mål i regeringsgrundlaget, ligesom det er positivt, at statsministeren omtaler dem først i talen.«

Danmark overtager fra nytår EU-formandskabet, og Connie Hedegaard har vanskelige sager på programmet.

»For det første skal der forhandles om en fælles energieffektiviseringsstrategi. Den omfatter blandt meget andet, at tre pct. af de offentlige bygninger i EU skal renoveres hvert år, og det forsøger nogle lande at komme uden om. Samtidig skal det forhandles, om EU kan komme videre med sit fælles klimamål end de gældende 20 pct. CO2-reduktion i 2020. For det tredje skal man under det danske formandskab forhandle hele det nye EU-budget for 2014-20.«

De nye danske energi- og klimamål er de mest ambitiøse blandt samtlige i-lande, og de har også givet positiv genlyd helt til Panama City, hvor alverdens klimaforhandlere i denne uge kæmper for at gøre fremskridt.

»Forhåbentlig kan det på den internationale scene udviske de triste erindringer, vi har om, hvordan den tidligere danske regering håndterede klimatopmødet,« siger Pa Ousman Jarju, den gambianske talsmand for gruppen af mindst udviklede lande.

Fakta: De mest ambitiøse

Danmarks nye klimamål er 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet. Målet skal nås uden køb af CO2-kreditter.
Sverige har en tilsvarende regeringsbeslutning om 40 pct. reduktion i 2020, men her kan en tredjedel af indsatsen klares ved køb af CO2-kreditter.
Norges officielle klimamål er 30 pct. reduktion i 2020, voksende til 40 pct., hvis det bliver del af en ambitiøs global klima-aftale – i begge situationer også med mulighed for at klare en tredjedel via kreditkøb.
Tysklands CO2-mål i 2020 er 40 pct. reduktion, men i forhold til 2005-udledningerne og betinget af, at den fælles målsætning for EU skærpes. Det er uklart, om Tyskland vil bruge CO2-kreditter til at nå sit mål.
Storbritannien har vedtaget en klimalov, der siger 35 pct. reduktion i 2022, men den konservative britiske finansminister George Osborne trak mandag i land ved at sige, at klimapolitikken ikke skal ’ruinere vort land’.
Østaten Maldiverne har sat som mål at blive helt CO2-neutral allerede i 2020.