Af: Philip Egea Flores, Marchen Neel Gjertsen
5. oktober 2011
Lagt på information.dk 5. oktober 2011 kl. 21:10. Bragt i den trykte udgave 6. oktober 2011 på side 4 i 1. sektion. Senest opdateret 6. oktober 2011 kl. 09:28.

Opslag til denne artikel

Emneord:fagbevægelsen
Personer:Dennis Kristensen, Harald Børsting

De røde partier og fagbevægelsen havde på forhånd udpeget folketingsvalget til et valg mellem den blå efterlønsforringelse og den røde plan om at lade alle arbejde lidt mere. Men nu åbner LO-formand Harald Børsting for, at det kan ende med begge dele.

I S-R-SF’s regeringsgrundlag er en lang række spørgsmål omkring Danmarks konkurrenceevne og et større arbejdsudbud henlagt uafklaret til trepartsforhandlinger mellem staten, arbejdsgivere og lønmodtagere til næste år. Alligevel beder Harald Børsting allerede nu sine medlemmer indstille sig på, at det kan ende med, at der skal arbejdes mere.

»Jeg tror, der er en stor, fælles forståelse i forhold til, hvor den her øvelse skal ende, når det handler om konkurrenceevne, og der ligger i regeringsgrundlaget en plan om at øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer. Jeg mener, at nogle af de centrale temaer i forhandlingerne bør være uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling af lønmodtagere, men vores medlemmer skal også gøre sig klart, at vi også skal være med til at finde finansieringen, og at der skal arbejdes noget mere,« siger Harald Børsting og fortsætter:

»Det har intet med efterlønsforringelserne at gøre. Diskussionen om at betale to gange er væk, og vi er ikke på forkant forpligtet på noget som helst, men vi møder konstruktivt op og må give og tage, og der tror jeg, vi skal indstille os på, at der samlet ses skal ydes mere. Men det kan man gøre på rigtig mange forskellige måder,« siger han.

Ikke løntilbageholdenhed

Til gengæld afviser LO-formanden, at løntilbageholdenhed kan blive en del af trepartsforhandlingerne, som ifølge regeringen skal skaffe fire milliarder om året til de offentlige finanser.

»Man kan ikke med mening diskutere lønniveauet, for lønpolitikken bliver i dag for langt de fleste privat ansatte forhandlet decentralt,« siger han.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF accepterer også det udgangspunkt, som regeringen har lagt op til i regeringsgrundlaget og er indstillet på, at øget arbejdstid kan blive nødvendigt.

»Det ligger helt klart i regeringsgrundlaget, at trepartsforhandlingerne skal skaffe fire milliarder ved, at 20.000 flere kommer i arbejde. Det er en bunden opgave. Så må vi finde ud af, hvordan vi på den ene eller anden måde får folk til at arbejde mere. Det kan være fra deltid til fuld tid, det kan være en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Der er mange muligheder.«

— Hvad med øget arbejdstid — er det et redskab, I vil bruge?

»Det kunne det være, ja.«

Heller ikke formand Erik Jylling fra Akademikernes Centralorganisation er afvisende over for udsigten til, at medlemmerne skal arbejde mere.

»I opgangsår har AC’s medlemmer leveret flere arbejdstimer, og i krisetid går det så lidt ned. Så vi har allerede den dynamik, og vi anerkender, at der er et problem med arbejdsudbuddet på længere sigt, og at der derfor ikke er lagt op til en gavebod,« siger han og peger på, at det dog endnu er for tidligt at vurdere præcis, hvordan udfordringen skal løses.

FOA: Nej tak

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, afviser til gengæld blankt, at hans medlemmer skal forberede sig på øget arbejdstid, med mindre de selv har lyst til det og gerne vil.

»Det er ikke min indstilling, og det kommer ikke på tale. Og jeg ved godt, at jeg ikke har vetoret. Men jeg har indflydelse, og i sidste ende har FOA’s medlemmer en vetoret, fordi det er dem, som skal tage stilling til en overenskomstaftale,« siger han.

Formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, nøjes med at konstatere, at han ikke på forhånd vil ‘udelukke noget’:

»Jeg ser regeringsgrundlaget som en invitation til arbejdsmarkedets parter: ‘Hvis I vil investere kræfter og vise ansvar, så er der også mulighed for at få noget af den indflydelse tilbage, I har mistet de seneste 10 år.’ Det tror jeg også vil betyde, at fagbevægelsen og arbejdsgivere vil påtage sig et større ansvar for at finde en løsning,« siger han og ser frem til en bred løsning på Danmarks udfordringer.

»Jeg håber, at trepartsforhandlingerne kan skaffe flere arbejdspladser og bedre konkurrenceevne, og der er nogle elementer, der må indgå, som f.eks. uddannelse, efteruddannelse og aktivering. Det motiverer jo ikke, at man bl.a. har sat refusion for efteruddannelse ned fra statens side, og man må også hæve grænserne for, hvor meget man kan betale i gebyr for efteruddannelseskurser. Og så skal arbejdsgiverne gøre meget mere. Dels når det gælder uddannelse af medarbejdere, og dels er også helt sindssygt, at de f.eks. ikke tager flere lærlinge,« siger Thorkild E. Jensen.

Fagbossernes velvillighed ligger på linje med især Radikale Venstres ønskescenarium. For mens S-SF under valgkampen gjorde meget ud af at sige, at lønmodtagerne ikke både skal arbejde mere og miste efterlønnen, så lagde R-formand Margrethe Vestager tidligt op til en både-og-løsning. Trepartsforhandlingerne kommer formentlig til at løbe af stablen i foråret.