Jeg har efterhånden mange gange sagt og skrevet, at Hamlet er manden i mit liv. Og det er han ikke i mindre grad blevet, efter at jeg har set ham i skikkelse af den svenske skuespiller Jonas Karlsson i den aktuelle opsætning på Aarhus Teater. Til gengæld ville min mandlige ledsager vist til enhver tid være parat til at forlade mig for skønne Marie Richardson, som spiller Gertrud. Alene chancen for at opleve disse to svenske pragtskuespillere på dansk jord er en god grund til at tage til Aarhus i disse dage.
Resten af skuespillerensemblet er danskere, mens æren for opsætningen tilfalder den svenske instruktør Stefan Larsson, som på smågenial vis har valgt at gøre flersprogetheden til en pointe frem for et problem.
Hamlets sammensatte karakter har mindst to sider: Der er den fandenivoldske Hamlet, som gøgler med sproget i vittige dialoger, og der er den patetiske Hamlet, som former sproget i lange, inderlige monologer. Larsson har valgt at lade den vittige Hamlet tale dansk — og det gør Jonas Karlsson vanvittigt morsomt, med en overdreven parodi på de danske stød. Når Hamlet holder sine lange, alvorlige monologer eller konfronterer sin mor i hendes soveværelse, taler han derimod overvejende fuldtonet smukt skuespiller-svensk …
Også i forholdet mellem Polonius (som spilles med storslået komik af Niels Ellegaard) og Hamlet er de to sprog bragt i spil på en måde, som er meget, meget morsom, men faktisk også bevægende. Polonius (kongens rådgiver og Ofelias far) har altid forekommet mig at være stykkets bedste bud på en omsorgsfuld, eller i hvert fald velmenende, faderskikkelse, selvom han også er et fjols, hvilket hans klodsede, retoriske omsvøb ikke lader os i tvivl om.
Tag til Aarhus
I dialogerne mellem Polonius og Hamlet lader Larsson danske Ellegaard tale svensk og svenske Karlsson tale dansk. At Polonius forsøger at nærme sig den svenske Hamlet ved at tale (dårligt) svensk, bliver for mig et ret rørende billede på den ældre mands lidt forfejlede omsorg for den unge mand. Han vil faktisk gerne forstå ham, han vil gerne tale hans sprog, men det lykkes ret dårligt …
Indimellem udvider Larsson sproglandskabet til at omfatte hele fire sprog — inden han udånder skal den døende Hamlet/Karlsson således nå at udtale sin berømte replik »The rest is silence«på både dansk, svensk, engelsk — og finsk! Er det nu ikke bare gøgl? Jo, der er megen gøgl i den århusianske opsætning, som er af den slags, der gør hofnarren Yorrick, litteraturhistoriens mest berømte kranium, til Hamlets åndelige far. Men også her er der metode i galskaben (som Polonius siger det om Hamlets galskab), for hvad skal en instruktør stille op med Shakespeares greatest hits,med de fyndige replikker og sentenser, som vi har hørt så mange gange før, at vi næsten ikke kan høre dem længere? Den flerfoldige, flersproglige gentagelse er et stærkt bud på en fornyende fremmedgørelse, der kan få os til at spidse ører igen. Så, folkens, tag til Aarhus og hør Hamlet. Åk till Aarhus och lyssna. Go hear the play.
Kommentarer