Opslag til denne artikel

Emneord:meningsmåling, strategi, valg
Organisationer:Enhedslisten, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre
Steder:Danmark

Kan man gå fra at bebude millionærskat til at annoncere topskattelettelser med troværdigheden i behold? Hvordan hænger det sammen, at man lover at bevare Integrationsministeriet for derefter at nedlægge det?

Er løftebrud en ny slags ærlighed?

Skønt Venstre har mistet magten, er ærgerrigheden i partiet intakt. Ikke mindst det faktum, at partiet fik et godt valg og fortsat er landets største, giver energi og vilje til at slås. Det fik Helle Thorning-Schmidt og hendes nye regering en forsmag på ved gårsdagens åbningsdebat i Folketinget.

»Størstedelen af de løfter, som statsministeren gav til danskerne før valget, er åbenbart forduftet på 25. etage af Crowne Plaza,« lød det fra Venstres Ellen Trane Nørby, som opremsede S-SF’s brudte valgløfter.

Som politisk ordfører var hun dirigent for det kor af V-kritikere, som sikrede Socialdemokraternes nyudnævnte politiske ordfører Magnus Heunicke en ilddåb i folketingssalen.

Det bliver dyrt

Trods anklagen om, at Socialdemokraterne og SF har solgt ud til Radikale Venstre og står tilbage med en økonomisk politik, der reelt er borgerlig, så vil Venstre fortsat anklage den nye regering for at være ræverød, når talen falder på spørgsmålet om skatter og afgifter.

»Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at nu stiger afgifterne, og det rammer dem med de laveste indkomster,« påpegede Venstres gruppeformand Kristian Jensen, der som flere andre gentog spørgsmålet om, hvorvidt danskernes købekraft vil falde som følge af de nye afgifter.

»Det er tankevækkende, hvordan VKO nu forsøger at optræde som de svages beskytter. Den strategi tror jeg, man får svært ved at få til at glide ned ude omkring i Danmark,« svarede Heunicke igen — uden dog at svare konkret på, hvad der vil ske med købekraften fremover.

Om millionærerne kommer til at betale mere eller mindre i skat som følge af regeringens kommende skattereform, fik han heller aldrig rigtig svaret på.

Just som Venstre havde spurgt til millionærerne, måtte S-ordføreren også forholde sig til Enhedslisten, som krævede en garanti for, at skattereformen ikke øger uligheden.

Som det blev påpeget undervejs i debatten, har Heunicke fået ‘et af Folketingets sværeste job’.

Hos Venstre vil man det kommende folketingsår fortsætte angrebet på regeringens skæve afgifter og røde skatter — et tema, som i sin tid var medvirkende til Nyrup-regeringens fald.

Mandsopdækning

Ikke meget er overladt til tilfældighederne i Venstres planlægning af angrebene på den nye regering. Således afventede Venstre fordelingen af ministerposter, før partiet selv uddelte ordførerskaber. Forventningen i Venstre er, at man vil kunne tryne Socialdemokraternes nye politiske ordfører på både erfaring og faglig indsigt, og derfor retter man i højere grad opmærksomheden mod SF’s politiske ordfører Jesper Petersen. Han opfattes som retorisk stærkere og med en mere bredt funderet viden, og anses for den ordfører, Venstre skal bruge flest kræfter på.

Derudover har Venstre sørget for, at ældre politikere med faglig erfaring inden for bestemte ressortområder får plads i diverse udvalg.

Søren Pind og Peter Christensen har fået deres ordførerønsker opfyldt og er blevet henholdsvis udenrigsordfører og finansordfører — poster, der kan skaffe dem erfaring til mulig fremtidig ministerbrug.

Op imod indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager sættes Jacob Jensen — Venstres tidligere finansordfører. Forhenværende finansminister og chefstrateg Claus Hjort Frederiksen vil svæve over vandene. Han skal være inde over de svære sager og fungere som læremester og indpisker for de unge i gruppen.

Personsager

Udlændingepolitikken opfattes fortsat som en åben flanke hos regeringspartierne. I gårsdagens debat overlod Venstre det altovervejende til Dansk Folkeparti at skyde på regeringens lempelser af udlændingelovgivningen. Men i kulisserne vil Venstre fremover holde nøje øje med udviklingen på integrationsområdet, og Socialdemokraterne vil blive konfronteret med en enhver stigning i antallet af udlændinge, som ikke umiddelbart bidrager til det danske samfund.

Desuden vil Venstre vedholdende gentage devisen om, at det ‘skal kunne betale sig at arbejde’.

Hvis SRSF afskaffer starthjælpen og loftet over kontanthjælpen, vil Venstre byde ind med regnestykker, som anskueliggør, hvordan incitamentet til at arbejde er blevet mindre.

På skoleområdet satser det store oppositionsparti på et bredt forlig, men vil alligevel ikke dy sig for at ribbe op i S-SF’s uenigheder med Radikale Venstre om de nationale test.

Og selv om Venstre-profilerne er opmærksomme på ikke at fremtræde for vrede og aggressive, vil de bidrage til fortsat fokus på regeringens mest penible personsager. Mest oplagt er sagen om Ole Sohns relationer til Moskva under Den Kolde Krig og den om Henrik Sass Larsens relation til rockermiljøet. For netop at kunne grave mere i disse sager betoner oppositionen nu også behovet for, at politiske mindretal kan iværksætte kommissionsundersøgelser — et forslag S, R og SF selv har talt varmt for, men som ikke optræder i regeringsgrundlaget.

Snyd

Et Venstre, der nu er fri af regeringsforpligtelser, vil sælge sig som et nøgternt og konstruktivt reformparti med blik for de samfundsøkonomiske udfordringer.

Opfattelsen er, at den nye regering i vid ustrækning har snydt sig til magten, fordi Helle Thorning-Schmidt er kommet til på løfter, som nu enten er væk eller skal indfries engang ude i fremtiden — når der bliver penge til det.

Det vækker en harme, som kombineret med fornyet selvtillid fungerer som brændstof i den nye V-gruppe. En meningsmåling i Børsen i dag viser en opbakning på over 30 procent til Venstre.

Som en venstremand formulerer det:

»Nu skal de have tæsk.«

Denne artikel er anbefalet af: