Tale til besætterne af Wall Street

Vores bevægelse adskiller sig fra de tidligere antiglobalisering protester. Men skal vi forandre samfundets værdier, må vi holde sammen i mange år frem

Hvis der er noget, jeg ved, så er det, at én procent af befolkningen elsker kriser. For dem er der ikke noget bedre, end når folk er grebet af panik og desperation. For så kan de gennemtvinge deres politiske ønskeliste: privatisering af uddannelser og social sikkerhed, nedskæring af offentlige tjenester, afskaffelse af de sidste begrænsninger på virksomheders magt. Midt i en økonomisk krise sker dette verden over.

Kun ét kan blokere den taktik, men heldigvis er det en stor ting: de øvrige 99 procent. De 99 procent er nu begyndt at gå på gaden fra Madison til Madrid for at sige: 'Nej, vi vil ikke betale for jeres krise.'

Slagordet opstod i Italien i 2008, gav genlyd i Grækenland, Frankrig og Irland, og nu har det fundet vej til Square Mile i New York, hvor krisen begyndte.

Mange mennesker ser lighedstræk mellem 'Besæt Wall Street' og 'anti-globaliserings'-protesterne i Seattle i 1999. Også dengang gik en global, ungdomsledet og decentraliseret bevægelse til angreb på koncernernes magt. Jeg er stolt af at have været del af det, vi kaldte 'bevægelsernes bevægelse'.

Vi valgte topmøder som vores mål: WTO, IMF, G8. Men topmøder varer sjældent mere end en uge. Det betød, at også vi blev forbigående. Og med den vanvittige hyperpatriotisme og militarisme efter 11. september blev det for nemt at feje os af.

Besæt Wall Street har derimod et fast mål. Og ingen slutdato. Det er klogt. Først når man står fast, kan man slå rødder. Dette er afgørende. I informationstidsalderen skyder alt for mange bevægelser op som smukke blomster kun for at dø hurtigt ud. For de har hverken rødder eller langsigtede planer for, hvordan de vil klare sig. Når stormene kommer, bliver de skyllet væk.

At arbejde ikkehierarkisk er vidunderligt. Det kan fint forenes med det hårde arbejde, der består i at opbygge strukturer og institutioner, der er robuste nok til at ride fremtidige storme af. Jeg har en stor tro på, at dette vil ske.

Værdig antivold

Også andre ting gør jeres bevægelse rigtigt: I har forpligtet jer til ikkevold. I har nægtet at give medierne de billeder af knuste ruder og gadekampe, de så desperat higer efter. Jeres enorme disciplin har betydet, at den dominerende historie har handlet om uværdig og uprovokeret politibrutalitet.

Men den største forskel på protesterne i dag og dem i sen-90'erne er, at kapitalismen i 1999 red på toppen af en hektisk højkonjunktur. Arbejdsløsheden var lav og aktieporteføljerne svulmede. Medierne var berusede af de nemme penge. Det hele handlede om nystartede virksomheder, ikke om lukninger.

Vi påpegede dengang, at dereguleringen bag vanviddet ville få en pris. Den var til skade for arbejderrettigheder. Den var til skade for miljøstandarder. Selskaber var ved at blive mere magtfulde end regeringer til skade for vores demokratier. Men så længe de gode tider rullede, var et angreb på et økonomisk system, der bygger på grådighed, et svært budskab at sælge, i al fald i de rige lande.

Ti år senere ser det ud til, at der ikke er flere rige lande tilbage. Kun en masse rige mennesker, der blev rige på at udplyndre offentlige værdier og udpine naturressourcer.

Pointen er, at i dag kan alle se, at systemet er dybt uretfærdigt og ude af kontrol. Den uhæmmede grådighed har ødelagt klodens økonomi, ligesom vi er ved at ødelægge naturen. Vi overfisker vores oceaner eller forurener dem med hydrofraktrurering (opsprækning af undergrunden — en metode til udvinding af skifergas, red.) og dybdehavsboringer. Vi tyr til planetens mest beskidte energiformer som Albertas tjæresand. Atmosfæren kan ikke absorbere de drivhusgasser, vi udleder. Faretruende opvarmning bliver resultatet. Serielle katastrofer — økonomiske og økologiske — er blevet dagens norm.

Det er kendsgerningerne i dag. De er så himmelråbende og indlysende, at det er meget lettere at vinde gehør i offentligheden end i 1999.

Verden på hovedet

Vi ved eller fornemmer alle, at verden er vendt på hovedet: Vi fungerer, som om der ikke var nogen ende på det, der faktisk er endeligt: de fossile brændsler og atmosfærens kapacitet til at absorbere deres emissioner. Og vi handler, som var der strenge og faste grænser for, hvad der rent faktisk findes til overmål: de finansielle ressourcer, der skal til for at opbygge den form for samfund, vi behøver.

Vor tids store opgave er at retvende verden igen og udfordre den falske knaphed. At insistere på, at vi har råd til at opbygge et anstændigt samfund — og samtidig respektere de reelle grænser for, hvad jorden kan bære.

Klimaændringerne betyder, at vi må virkeliggøre dette inden for en deadline. Denne gang må vores bevægelse ikke brænde ud eller blive afledt eller fejet væk af begivenhederne. Denne gang skal det lykkes for os. Og jeg taler ikke kun om at regulere bankerne og forhøje skatterne for de rige, selv om det også er vigtigt.

Jeg taler om at ændre de underliggende værdier, der styrer vores samfund. Det er, hvad jeg ser ske på denne plads i New York. I den måde, hvorpå i bespiser hinanden, holder hinanden varme, udveksler oplysninger, driver eget sundhedsvæsen, meditationsklasser og studiekredse i aktivisme. På mit favoritskilt her står der: 'Jeg bekymrer mig for dig'. I en kultur, der oplærer folk i at undgå hinandens blikke og leve efter devisen 'lad falde, hvad ikke kan stå', er dette en dybt radikal erklæring.

Vi har taget kampen op imod planetens mest magtfulde økonomiske og politiske kræfter. Det er skræmmende. Og i takt med at denne bevægelse vokser i styrke, bliver det mere skræmmende. Giv ikke efter for fristelsen til at koncentrere jer om mindre mål. Lad os denne gang behandle hinanden, som om vi har en plan om at arbejde side om side i denne kamp i mange, mange år frem. Den opgave, som ligger foran os, kræver intet mindre. Lad os behandle denne smukke bevægelse, som var den det vigtigste i verden. For sandheden er, at det er lige, hvad den er.

© Occupied Wall Street Journal og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Klimakampen er vor tids overgribende spørgsmål, og må uværgeligt trænge sig på i alle spørgsmål af global karakter. Kapitalen er fedtet ind i den gigantiske klimaforbrydelse til langt op over begge ører, og jeg tror at mange mennesker er ved at skrive sig bag eget øre, at det vil vi huske den for, om ikke til evig tid, så dog til vi har fået kontrol over situationen. Sæt mammondyrkerne fra bestillingen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Herligt at læse Naomi Klein.

Hvad sker der i Danmark på græsrodsplanet? Meget i det små, men vi mangler at få det op på det store lærred. Det skyldes nok, at DK er et socialt samfund, nøden forholdsmæssigt minimal og medfølelsen med de slavefabrikker, der sørger for vores fortsatte overforbrug er så lille.
Det skyldes måske også, at vi er så oplyste og kan sidde i læneren og se på, hvad de andre foretager sig. Det er jo spændende.
Hvis vi skulle gå på gaden, hvor skulle vi så mødes? Foran Nationalbanken? Foran Folketinget med rødt flertal?
Vi har det ikke nemt, nej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Det er kærkomment, at fornuftige mennesker begynder at gå imod den eksisterende økonomiske verdensorden.

De økonomiske teorier, hele den vestlige Verden er opbygget på er teorier, der blev udviklet i 1800-tallet.

Den eneste vej, der er gangbar i ovenstående kontekst er vækst for vækstens skyld. De økonomiske teorier virker kun med vækst. En "sund" virksomhed er kun "sund", når overskuddet er større og større år for år.

Balancen mellem lønninger, skatter og overskud justeres via væksten. Det er utænkeligt, at man frivillig går ned i løn.

Den såkaldte krise har resulteret i, at samfundsressourcer (indkommen via skatter) bliver anvendt til at redde finansverdenen. Derefter stiger ledernes lønninger og afkast til aktieejerne. I realiteten vil det sige, at finansverdenen tjener på kriser. Først trækker man så mange penge ud af systemet som muligt, dernæst betaler systemet, når der er trukket for mange ressourcer ud. Med andre ord, jo mere finansverdenen stjæler fra samfundet jo mere bliver de belønnet. Ja, der er nogle få stykker, der ”knækker halsen” på det.

Denne evige vækst betyder også overforbrug af Jordens ressourcer i form af fossile brændstoffer, mineraler og ikke mindst renhed af jord, vand og luft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Caspar Hou

10 mod 1 på at også dette forsøg på et andet samfund drukner i socialisme. Det minder frygtelig meget om f.eks attacbevægelsen, der som bekendt led en stille død i kampen mellem forskellige socialistiske organisationers interne stridigheder.

Denne bevægelse har ikke brug for Naomi Klein, Chomsky, eller nogen anden vensterfløjsdebatør. Den har brug for en fortaler, der kan gribe langt ind på højerfløjen, med argumenter der ikke tager udgangspunkt i den samme gamle socialisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

@caspar

mon ikke den snarere drunker i kapitalisme, ligesom sidst?
Desuden tror jeg ikke at du er den rette til at fortælle hvem en sådan bevægelse har brug for. Du er vist på vej en anden vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Caspar Hou

@Henrik
Jeg ved ikke om jeg som sådan er "på vej" i en anden retning. Hvilken retning mener du?

Historisk set er den ene massebevægelse efter den anden blevet slugt af venstrefløjen og har dermed mistet kontakten til den brede befolkning. Hvis denne bevægelse mister kontakten, bliver den en fodnote i historien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Hvis man ikke er for den økonomiske dagsorden, så er man kommunist eller socialist. Hvorfor?

Er tankerne hos hovedparten af også danskere blevet så simpel, at der kun er den nuværende økonomiske dagsorden eller socialisme? Hvor snævert kan det blive?

Da jeg stod i lære for år tilbage, lærte min mester mig, at det ikke var nødvendigt at vokse hele tiden og have større og større overskud. Det var nok, at det gav til dagen og vejen. Han ville ikke udvide!

Alle økonomiske teorier - også de kinesiske - går ud på at vokse og vokse. Det betyder anvendelse af flere og flere råvarer/ressourcer. Det har vi ikke råd til, hvis vi skal overleve, når resten af Verden får en tålelig levestandard.

Prøv nu at være lidt visionær og ikke forstokket!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

@Caspar Hou,

jeg kan fint følge dig en stor del af vejen, men der er dog et område, hvor socialismen ikke længere er den bærende kraft, nemlig økologien.

Det var rigtignok socialister der i stort tal startede den økologiske bevægelse, men den er ikke længere et socialistisk projekt. Økologien er ved at finde indpas hos almindelige mennesker, som end ikke tænker i socialistiske retninger. Økologien er heller ikke blevet kapitalistisk, men er kommet ind fra siden og ind på den kapitalistiske scene som en ny retningsgivende pil, til fremtiden.

Mange bevægelser er rigtignok fremkommet gennem socialistiske favntag og sidenhen gåen ned med flaget, nok fordi de ikke fik den del af befolkningen med, som netop ikke tænker ren socialisme.

Om den nye bevægelse der i denne tid florerer i USA og som har sit forbillede i de arabiske befolkningers folkeopstande mod magthaverne, vil kunne vedblive med at holde fast i folk, det afhænger af, om de ikke socialistisk tænkende mennesker også vil kunne fortsætte med at se en mening i denne opstand mod finansverdenens spekulationsegoisme.

Derfor er det vigtigt at bevægelsen holde fast på, at det er en folkelig opstand og ikke en politisk. Kan bevægelse vedblive at holde de politiske fløje ude på sidesporet, så vil bevægelse kunne blive stærk og slagfast over for ikke blot de amerikanske politikere, men i allerhøjeste grad også over for finansverdenens dårlige og brodne kar.

Bevægelsen vil kunne blive global ligesom økologien er ved at blive det, men det er et hårdt og slidsomt arbejde at holde en bevægelse som denne på det rette spor og ikke komme til at køre helt ud på et socialistisk sidespor.

Det der vil være grunden til, at bevægelsen vil kunne ryge helt ud til det socialistiske sidespor, det er, at de højreorienterede skaber en vedblivende afvisning af bevægelsen, som gør at folk begynder at bevæge sig i den socialistiske retning inden for bevægelsen og så har højrefløjens folk fået bevægelsen derhen, hvor højrefløjen gerne vil have den hen.

For kommer bevægelsen hen i den socialistiske side, vil bevægelse som mange andre miste kraften og forsvinde som dug for solen og det er det højrefløjen helst gerne vil se ske.

Derfor hold fast i, at bevægelsen er folkelig og ikke politisk, så vil den blive stærk og kraftig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thor Hansen

"Det minder frygtelig meget om f.eks attacbevægelsen, der som bekendt led en stille død i kampen mellem forskellige socialistiske organisationers interne stridigheder."

Jeg mindes ikke at have hørt at attac skulle være dødt. En af deres mærkesager har været at få indført en skat på finansielle transaktioner, og så vidt jeg er orienteret, er både Merckel og Sarkozy lune på ideen. Altså er en af attac's grundlæggende ideer blevet taget op på det højeste niveau i europa.
Jeg tror måske du skal se bjørnens lig inden du erklærer den for død.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Søren Lom: Jo, især hvis det fortsætter.

Det er en skam, når der endelig kommer en civiliseret modstander, Caspar Hou, at du så ikke tænker dig lidt bedre om. Hvorfor fyrer du det der af med socialismen? Det er jo ikke det, vi debatterer. Vi taler om en solid protest mod skalten og valten med folks økonomi, og det har jeg vanskeligt ved at tro, at du billiger. Jeg vil tro, at du er konservativ. Fint for mig, men selv konservative vil vel have, at det går ordentligt til, og det synes du vel ikke, det gør for tiden i finansverden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Mikkel Kjær: Jeg burde kunne svare dig, men hvis jeg nu sætter "telt" i gåseøjne, kan jeg give et svar. Danmark er jo ikke så rådt et samfund som det amerikanske, og vi har ikke så meget at klage over.

Jeg har lige slået et af mine 'telte' op i Københavns Fødevarefællesskab. Sådan kan vi alle gøre noget.

Sidst jeg deltog i en klimademonstration var vi sølle 300 mennesker. Danskerne gider ikke den slags, du, så derfor tror jeg, at det skal komme nedefra, helt nedefra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Nede fra græsrødderne. Det drejer sig om, at det enkelte menneske gør op med sig selv, hvad det er for et liv, der er værd at leve både for sig selv og menneskeheden som helhed. Man kan bare begynde med det basale – mad til alle, sund og nærende. Så kan man gå videre til arbejde, som skal give en løn, der er til at leve af, og som levner nogle timer til fritid. Det er sådan nogle enkle ting, vi for længst burde være enige om.

Ikke engang i det rige danske samfund er der en fælles bevidsthed om det, hvad dagens artikel om social nød vidner om. Vi evner ikke at inkorporere samfundsborgere, der ikke lever op til den høje standard om et effektivt liv. – Og apropos den virkeliggjorte socialisme havde den vel også kun hårdhændede løsninger over for disse mennesker.

’Nede’ vil også sige det, vi putter i munden, mindre kød, grøntsager fra lokalområdet, opgør med slaveproducerede varer. Jeg har lige købt en ’ting’. Jeg spurgte, hvor den var produceret. Ingen vidste det. Til sidst kom forretningsindehaveren og sagde, at det var et sted ude i Østen.
Nå, det var et telt, men kan jeg få et telt, der er syet i København? Jeg ved ikke, hvor langt vi skal tilbage i tiden for at finde balancen. Måske skal man gå hen til sejlmageren og få lavet sit telt? Det vil så sige en slags håndværkersamfund, hvor vi har meget få penge mellem hænderne.

Det går mere og mere op for mig, at vi bliver nødt til at opstille nogle visioner for, hvordan fremtidssamfundet, det ønskede, modvækstsamfundet kommer til at se ud. Her vil det være lettere at sige, hvad man ikke ønsker, end hvad man ønsker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Carlsen

@Lars Kristensen Et socialistisk sidespor??
Økologien er da fuldstændigt uden betydning i det store billede, både i danmark og resten af verden.

Økologien er et idealistisk projekt som nok giver håb, men ikke har større betydning for verdensøkonomien end Juleaftens tradition med at give gaver, har for verdens fattige.

Men at der ikke er flertal for økologi eller socialisme gør det jo ikke til dårligere ideer. Der var heller ikke flertal for demokrati da demokratiets fædre lage de ideologiske grundsten for demokratiet. Frihed, lighed og solidaritet.

Socialisme er ikke noget sidespor det er et hovedspor. Ligesom du ikke kan afvise økologien fordi den ikke har slået igennem, kan du heller ikke afvise socialismen fordi den ikke er slået igennem eller har fået flertal endnu.

Men det som Occupy Bevægelsen handler om er rigtigt nok ikke om at vi skal følge en bestemt vej. Det handler om at det spor som Danmark, EU og USA er på, har vist sig at være en blind vej. Kapitalismen har længe været død.
Økonomien bryder sammen og USA er hårdt ramt. Millioner af amerikaner står uden job, dem som stadig har et job får vanskeligere og vanskeligere ved at klare dagen og vejen. Den virkelighed er på vej til at ramme Danmark, og har allerede ramt mange af os, og det er kun lige begyndt.

USA, EU og Kina falde fra hinanden, og snart er det sikker ikke økonomisk krig med regulær krig som vi snakker om.

Nå, her er en anden vigtig tale fra Occupy Wall Street som Information må se at få oversat.

http://roarmag.org/2011/10/zizek-at-wall-street-protest-dont-fall-in-lov...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Carlsen

"Efter at det har været forsøgt at indføre demokrati i Afganistan og Irak, kan vi jo afvise at demokrati er noget som vi kan bruge som samfundsstruktur, for er det sådan i vil have det i Danmark.

Det er nogenlunde sådan socialisme-skeptikerne argumenterer. Når de har mistet arbejdet, understøttelsen, huset, konen, børnene og pensionen kan det være at de begynder at tænke selv!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Altså ikke rolle i regeringsgrunlaget, for der spiller kunsten ikke nogen større rolle, men i form af den rollen kunsten plejer at spille, som joker eller udsiger af det uudsigelige, det provokerende, det i sandhed nye osv., - du ved hvad jeg mener.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Den tale en jo ikke andet end en god gammeldags "pep-talk" godt krydret med varme plus-ord der skal skabe en lad-os-varme-os-ved-hinanden følelse.

Der siges dog en ting, som er blevet påpeget mange gange tidligere, men som ikke har mistet sandhedsværdi af den grund: "It is a fact of the information age that too many movements spring up like beautiful flowers but quickly die off. It’s because they don’t have roots. And they don’t have long term plans for how they are going to sustain themselves. So when storms come, they get washed away."

"I am talking about changing the underlying values that govern our society. That is hard to fit into a single media-friendly demand, and it’s also hard to figure out how to do it. But it is no less urgent for being difficult."

Så med andre ord Naomi Klein siger: det er noget godt og fint noget I har gang i, men I skal bare finde ud af en ting : Hvor skal I hen, du?!

I mangel på svar, vender man utvivlsomt tilbage til gamle, udtjente floskler, der er populære på venstrefløjen. Og det er lidt ærgeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Det er kedeligt, hvis ikke Naomi Klein bliver godt oversat. Hendes 'Chokdoktrinen' og 'No Logo' (på dansk) er rent sprogligt en fornøjelse at læse, billedmæssigt i top, og selve indholdet så væsenrligt som man kan ønske sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Niklas Monrad er inde på noget, men jeg er ikke klar over, om det er oprigtig bekymring for udviklingen eller om det bare er falsk medlidenhed med os, som han plejer at mene er nogle tumlinger. Det drejer sig om spørgsmålet: "Hvor skal I hen, du?"

Altså 'I' og ikke vi. N.M. ved nemlig godt, hvor han vil hen. Det er vækstfløjens kurs mod afgrunden.

Bortset fra det er det et livsvigtigt spørgsmål, hvordan vi får drejet udviklingen bort fra materiel vækst over til menneskelig udvikling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

@Anders Carlsen

demokratiet kommer ikke fra den franske revolution, det var gældende lang tid før Frankrig nogen sinde havde eksisteret som selvstændig nation, nemlig i Grækenland.

Alle havde ikke indflydelse i det græske demokrati, det havde alle heller ikke i det danske da det kom til verden.

Socialismen er en politisk magtideologi, hvad demokratiet ikke er.

Demokratiet skulle gerne være et styre for alle og ikke et styre for de få. De socialistiske samfundssystemer jeg har kendskab til, fra historien efter den franske revolution, har alle været fungerende gennem en magtelite og hvor er så demokratiet henne?

Før den franske revolution kan vi af gode grunde ikke tale om socialistiske styreformer, da de ikke førhen kendte til den socialistisk ideologiske tankeretning.

Socialismens ideer er ikke dårlige, men de vil aldrig kunne fungere alene, for socialismen er kapitalismen på vrangen.

Se blot på et multinationalt selskabs opbygning, så ligner det til forveksling et Sovjetunionen, hvor der i de nationale datterselskaber - sovjetterne sidder partikammerater og i selskabets hovedsæde sidder partiledelsen og udfærdiger dekreter.

Kapitalismen og socialisme er et og det samme, blot hver sin side af mønten. For ikke at disse magtmonopoler skal føre menneskene i fordærv, skal der være en liberalistisk midte, der kan holde disse to yderpoler i tømme.

De Radikale er nok det parti i Danmark der er nærmest den rolle, at sidde i midten og skal styre yderfløjene, så de ikke fører hele det danske samfund ud i sumpen. De sidste ti år, har de Radikale ikke haft den mulighed, hvorfor vi netop har kunnet se hvor galt det kan går, når der ikke er en liberalistisk holdning til tingene, for Venstre er ikke længere et liberalistisk parti. Venstre er blevet et kapitaliseret parti.

Men det kan da være du ser anderledes på det og det er du velkommen til.

Jeg er på ingen måde Radikal og stemte ved valget på liste Ø, for netop at få ført Danmark i en lidt mere liberal retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Niels-Simon,

Lad mig citere N.K "And you have put no end date on your presence here", "Only when you stay put can you grow roots", "You have committed yourselves to non-violence", så når jeg siger "I", sætter jeg mig ganske enkelt i N.Ks sted. Man må i det mindste give hende, at hun ikke forsøger at hijacke den nye "bevægelse".

Et af problemerne ved talen er naturligvis den misforståelse, der er så udbredt, og som N.K. gentager: "we act as if there is no end to what is actually finite—fossil fuels and the atmospheric space to absorb their emissions. And we act as if there are strict and immovable limits to what is actually bountiful—the financial resources to build the kind of society we need."

Hun glemmer lige i forbifarten at nævne, at de forhåndeværende financielle resourcer netop er til stede i kraft af det samfund de er blevet skabt i ...

Om de financielle resourcer så også strækker til den "vision" (igen: hvad er visionen?) om et nyt samfund, det er så et helt tredie spørgsmål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Det er svært at få mennesker op af lænestolen når de er sunket helt ned i den. Der skal godt nok meget til, for at få danskerne op af den magelige lænestol.

Den danske højrefløj har i de sidste par hundrede år faktisk gjort det godt, når det skal ses fra deres eget synsfelt, for de opstande der har været i Danmark er små og ubetydelige i forholdet til de optøjer m.v. der har været andre steder i verden.

Det danske arbejdsmarked har lige fra stavnsbåndets ophævelse været med til at opbygge et af de mest socialretfærdige samfund i verden, selv om der kan siges meget om diverse mangler, men ikke desto mindre er det danske samfund et af de mest sociale samfund og er blevet det gennem en ikke alt for hård kapitalistisk holdning, i forholdet til andre kapitalistiske samfund.

Grunden til det er - for mig at se - fordi vi er et lille land, hvor kapitalejerne inden for ganske få generationer har haft familiemedlemmer stående på den anden siden af det sociale skel og dermed haft kendskab til små kår i egne rækker.

Det gør at de gennem tiderne har set fornuften i at give også den fattiges børn undervisning, selv om den i starten var sparsom, men retningen var udstukket og var ikke til at stoppe. Folkeskolen begyndte sin spæde opdukken.

Så med tiden gav kapitalejerne mere og mere efter for arbejdernes krav til et bedre liv og pludselig havner selv arbejderen i lænestolen, som nu er så svær at komme op af, fordi der foran står et 42 tommers fladskærms tv, hvorpå der kan vises fodbold og andre spændende ting, så man ikke behøver at røre sig ud af flækken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Mammon-misbrug kan på linie med andre misbrug behandles efter Minnesota-kuren.

På samme måde som alkoholisme kan bygge på en falsk erindring om en lykkelig rusoplevelse, kan hang til penge skyldes falsk erindring om en lykkelig rigdomsoplevelse.

Prøv at tage til Hellerup. Masser af penge på kontoen, men man fortrænger lykkepillerne - at konen ligger i med ridelæreren (lykkepiller fjerner potensen) - man er bange for Bagmandspolitiet - og narkostrømerne - da der normalt også er coke med i billedet.

Derfor tvinges pengemisbrugerne til at flytte sammen i Christiania-lignende ghettoer - f.ex. Hellerup.

Pengemisbrug kan behandles, og bør behandles (Big Mother på sin plads i dette tilfælde).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Som den kinesiske nationalbankdirektør spørger, hvorfor skal direktører for banker have 10 gange så meget i løn som direktøren for en fabrik, fabrikken fremstiller da noget, bankerne fremstiller bare drømme - som viser sig at være mareridt for alle andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steffen pedersen

@ Niklas Monrad

“Og sådan blev det hele til en pop-plat facebook event igen …”

“Nu mangler vi bare lidt pip-pip på twitter, et par gode fotojournalister fra den danske presse, og før vi ved af det, står vi midt i en revolution …”

Du har fuldstændig ret i at man ikke kan sidde der hjemme og chatter mens man indtager rådhuspladsen. Men siden hvornår er det nu blevet en dårlig ide, at bruge facebook og andre socialemedier til at sprede et budskab.

Hvis du bare vil nedgøre alt fordi det har været på facebook/twitter, så held og lykke, for det er da svært ta til købmanden og handle uden at købe noget der ikke har været igennem facebook/twitter maskinen. håber dog ikke du vælger evig isolation, nu da du er blevet opmærksom på problemet.

mvh

Steffen P

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Carlsen

@Lars Kristensen Nej demokratiet kommer ikke fra den franske revolution, men gundstenene til vores demokrati opfattelse blev lagt af de samme demokrati-tænkere som den franske revolution var inspireret af. Sjovt nok var den franske revolution inspireret af den amerikanske også uafhængighedskrig. Måske vi nu skal se en gentagelse af historien. Grundstenene i demokratiet er menneskerettighederne.
At grækerne lage navn til demokratiet er ikke relevant.

Men du formår ikke at skelne mellem ideologien som en abstraktion og mellem dens virkeliggørelse.
Du skelner ikke mellem socialisme som ide og den måde som det er blevet forsøgt realiseret, når du siger "at socialisme er en magtideologi, i modsætning til demokrati ". Du sætter lighedstegn mellem socialisme og hvordan man har forsøgt at indrette samfundet i østeuropa engang. I bedste fald, eller også gør du dig selv til anarkist hvis du afviser magten.
En af de grundlæggende tanker i demokratiet som vi har udformet det her i danmark er magtens 3-deling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Så demokratiet er også en magtstruktur og ellers ville det jo være anarki.

For mig at se er socialisme en viderudvikling af demokrati, det er demokrati på et højere udviklingstadie eller af en højere moralsk kvalitet.

Demokrati bliver således nærmest en måde at relaterer til andre på. Et menneske kan være mere eller mindre demokratisk indstillet. En gruppe af mennesker som er mere eller mindre demokratisk indstillet vil kunne etablerer en demokratisk forsamling eller samfund, som kan løfte i flok. Det er mere end nogensiden før det vi har brug for.
Omvendt vil en gruppe bestående af udemokratiske hulemænd ikke kunne etablere et demokrati. På samme måde er det med socialisme. Og det var det der gik galt i Rusland. Man kan ikke tvinge demokrati eller socialisme ned over hovederne på folk, man kan højest dressere dem til at opføre sig på en bestemt måde. Men før eller siden vil deres sande natur slå igennem.

Et af de helt store problemer i verdenssamfundet landene imellem, som vi i de kommende år skal finde en løsning på er at der ikke er demokrati landene imellem. Her er det den stærkes magt og ret som gælder. De store lande kan tryne de små og mindre magtfulde lande sådan som USA, EU og Kina gør det.
Godt nok har vi FN og vi har menneskerettigheder, men FN mangler magtorganer, politi og militær som kan holde diktaturer i skak.

Måske er udviklingen nu nået derhen at et stort flertal af befolkningerne moralsk udviklingsmæssigt er klar til mere demokrati og til at udvikle demokratiske og socialistiske samfund. Motiverende for denne udvikling er det jo når folk opdager at de mere eller mindre er slaver som praktisk taget intet ejer udover en kæmpe gæld. At de skal knokle sig halvt ihjel for at kunne følge med og at det hele virker mere og mere meningsløst og de føler afmagt på trods af at de blot har gjort hvad der blev forventet af dem så godt de kunne.
Problemet er så at det vi er vidne til er en global magtkamp mellem diktatur og demokrati. Vi har en magtelite som har bundet menneskerne ånd med usynlige lænker gennem massemediernes propaganda akkurat som i diktaturene i Nordkorea, Det 3. Rige eller Sovjet.
Magtkampen står mellem folket og magteliten. Vi lever i et samfund hvor det er magten der har retten og ikke som det burde være. Retten der havde retten. Så åben dog øjnene det ligger lige for. Hvem er det der ønsker at danmark er i krig med Irak, Afganistan og Libyen. Hvem er det der har tilladt atomkraft og atomkatastrofer. Hvem er det der ønsker kemikalier i vores fødevare. Hvem er det der ikke ønsker at der bliver gjort noget ved klimaet. Det er sku da ikke folket.

Iøvrigt mener jeg at det var en stor fejl at Enhedslisten tillod at NATO gik ind i Libyen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Også andre ting gør jeres bevægelse rigtigt: I har forpligtet jer til ikkevold.

--------

vil det sige at bevægelsen satser på at generalstrejken og omfattende civile ulydigheder vil være tilstrækkeligt til at gøre hele usa communistisk styret?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Carlsen

@Kim Gran Når folk rejser sig fra skærmene og organiserer sig bliver de stærke og der kan ske ting og sager. Jeg håber inderligt at det bliver ved med at være ikke voldeligt. Men jeg tror det ikke. Før eller siden vil magteliten igen føle det nødvendigt at slå hårdt ned på opstanden for at knuse den tror jeg. Vi må se.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

@Anders Carlsen

Demokratiet er et redskab, ikke en ideologi.

Demokratiet kan være et flertalt måde at føre magt på og demokratiet kan være en måde et mindretal kan føre magt på.

Nu vil du selvfølgelig sige, at et mindretal ikke kan føre magt ved hjælp af demokrati, men det kan et mindretal faktisk fint gøre. Se blot på Dansk Folkeparti.

Hvem tror du sad på magten i Danmark fra 20. nov. 2001 til 15. sep. 2011? Det var ikke Venstre og slet ikke de Konservative, det var ene og alene Dansk Folkeparti.

Hvem tror du har magten over den nuværende regering?

Enhedslisten kunne være dem der sad på magten, men det ved de at de ikke kan, for så går de Radikale over til den anden side. Derfor er det de Radikale der sidder på magten og det ved alle, som bare har en smule konstruktiv politisk fornuft.

Så demokratiet er blot et redskab til hvordan magten kan/skal bruges.

Demokratiet har mange måder at fungere på. Nogle bruger et flertalsdemokrati, andre bruger konsensus demokrati, hvor en enkelt har vetoret.

Men selve magten, der er hos ideologierne og dermed hos de mennesker der har tanke i den ene ideologi eller den anden.

Du siger, at socialismen er en videreudvikling af demokratiet.

Socialismen er og var et modtræk til kapitalismens magtudøvelse over for mennesker, men det gør ikke nødvendigvis socialismen til noget menneskekærligt end sige demokratisk.

Kapitalisterne udøvede magt over for deres arbejdere, ligesom godsejeren udøvede magt over for deres fæstebønder.

Og magt avler modmagt, derfor er socialismen en magtideologi ligesom kapitalismen er det.

Alt hvad der har magt skal styres og her er det at demokratiet kommer ind i billedet, så er det blot spørgsmålet, om hvordan vi bruger demokratiet.

Bruger vi en hammer til at pudse vinduer med, så bruger vi hammeren forkert, sådan er det også med demokratiet.

Hitler misbrugte demokratiet til at eliminere alle andre til at være med i styringen af Tyskland. Det samme gjorde kommunisterne i Østeuropa og sådan kan jeg blive ved med at vise diverse misbrug af demokratiet, som vi også fint kan se herhjemme blev vist fra 2001 og til for nylig.

Sæt ikke lighedstegn mellem socialismen og demokratiet, så går du gruelig galt i byen.

Og til din orientering, så vil jeg lige fortælle dig, at jeg er blevet betegnet som værende anarkist af en MF'er fra Venstre og som værende reaktionær af en SF'er.

Jeg er i dette politiske billede en reaktionær anarkist eller også en anarkistisk reaktionær.

Jeg tror ikke at jeg er noget. (Jantelovens første bud og Janteloven følger jeg til punkt og prikke)

Jeg er noget, men ikke det andre vil have, at jeg skal tro at jeg er.

Jeg gør som Janteloven råder mig til, jeg tror ikke...

anbefalede denne kommentar

Sider