Stadig flere sættes på gaden i København

»Det er udtryk for en kynisk socialpolitik, når regeringen blot lader stå til, mens familier bliver smidt på gaden.«

Sådan har det gentagne gange lydt fra socialdemokraternes Mette Frederiksen. Nu er hun selv blevet minister — og trods politiske bestræbelser på det modsatte, stiger antallet af mennesker, der sættes ud af deres lejlighed.

Nye tal fra Københavns Kommune viser, at første halvår 2011 blev 439 mennesker smidt ud af deres lejlighed. Og hvis den udvikling fortsætter året ud, vil 10 procent flere københavnere været sat ud af deres bolig sammenlignet med sidste år. I forvejen er antallet siden 2007 næsten fordoblet.

Det får nu socialborgmester Mikkel Warming (EL) til at advare:

»Det går den helt gale vej. Hele basis for at komme på ret køl er, at man har en fast base i form af en bolig. Det er en katastrofe for de mennesker, som bliver ramt,« siger han.

Og det er langt fra alene de forkætrede fattigdomsydelser, som regeringen har lovet af afskaffe, der er skyld i miseren. Undersøgelsen fra kommunen viser, at halvdelen af de, der bliver sat på gaden, har fået frataget deres kontanthjælp i en kortere eller længere periode, fordi de ikke er mødt op til enten samtale eller aktivering.

De unge fattige

Og netop de såkaldte beskæftigelsessanktioner skal ændres, hvis den kedelige udvikling skal vendes, mener socialborgmesteren.

»Nu har vi i Mette Frederiksen fået en ny beskæftigelsesminister, som burde kunne se, at man bør gøre noget i forhold til de sanktioner. Man er nødt til at gøre op med de rigide regler og skrue ned for antallet af sanktioner,« siger han.

Men er det ikke fair at stille krav om, at folk står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de skal have kontanthjælp?

»Hvis det betyder at, folk bliver sat ud af deres bolig, hvordan hjælper det dem tilbage til arbejdsmarkedet?« lyder det fra Mikkel Warming.

For at komme bag de enkelte sager har kommunen lavet en stikprøve blandt 235 af de 797 københavnere, der blev sat på gaden i 2010. Pr. 1. august i år er 26,8 pct. registreret på egen ny adresse, mens 29,4 pct. af dem optræder under kategorien ukendt adresse. Det dækker over, at de sover hos venner eller bekendte uden at opgive det, at de bor hos nogen, som ikke ønsker, at de registres på adressen, eller at de lever på gaden.

»Mange tror, at Danmark er et land, hvor folk ikke ender på gaden og må tigge. Men sådan er det ikke længere,« siger Mikkel Warming.

Stikprøven viser også, at den største enkeltgruppe nemlig 17 procent af de, der blev sat på gaden, er unge mellem 21 og 25 år. Netop den gruppe får en særlig lav kontanthjælp — den såkaldte ‘ungeydelse’, som skal motivere dem til at tage en uddannelse eller et job.

Men sidste år var ca. 3.500 unge i København på den lave kontanthjælp på 4.969 — knap 3000 kr. lavere end en almindelig kontanthjælp.

»Og det er en fattigdomsydelse, som den ny regering ikke har lovet at afskaffe. Men det bør ske, for mange af disse unge bliver sat på gaden for et godt ord, fordi de ikke har pengene. Og for kommunen er det svært at finde et nyt sted at bo, som kan betales af den lave ydelse,« siger borgmesteren.

Socialrådgivere uden tid

Også formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post retter kritik af de hårde sanktioner.

»En af for klaringerne på de mange udsættelser er, at vi har et ret heftigt sanktionssystem i beskæftigelsesindsatsen. Og det er mennesker med svære sociale problemer, det rammer. De ved måske ikke engang, at de har gjort noget forkert og opdager det først, når kontanthjælpen stopper,« siger hun og efterlyser i stedet tid til at behandle sagerne ordentligt.

»Der er socialrådgivere i Københavns Kommune, som sidder med mere end 200 sager om ledige med problemer — eller matchgruppe 3, som vi kalder dem. Med så mange sager kan man kun nå at sige ‘Goddag, det var godt, du kom og farvel igen’ så der kan sættes et flueben og man kan fortsætte i bunken. Det er simpelthen en pseudo-beskæftigelsesindsats,« siger Bettina Post.

Tidligere har en undersøgelse fra Ankestyrelsen vist, at mange kommuner uretmæssigt gør brug af sanktionerne, fordi de undlader at informere borgerne om de hårde regler, som gælder, hvis de ikke passer møder og aktivering.

Det er også et problem, at der på ydelseskontorerne ikke er ansat socialrådgivere nok, mener Bettina Post.

»De medarbejdere som sidder i ydelsescentrene, der træffer den endelige afgørelse om at standse kontanthjælpen er sjældent socialfagligt uddannede. Det er kontoruddannede, som er gode til beregninger og paragraffer, men som måske ikke nødvendigvis kan vurdere, hvilke sager, der vil ende med en boligudsætttelse og hvilke konsekvenser det vil have,« siger hun.

Socialforskningsinstituttet SFI har tidligere undersøgt problemets omfang og dokumenterede, at det især er personer med meget lave indkomster, som sættes på gaden. De påbegynder nu en grundigere undersøgelse, som skal kaste lys over årsagerne til de drastiske stigninger i antallet.

»Udsættelserne rammer typisk folk, som har meget lave indkomster. Så hvis man enten sørger for, at de har højere indkomster eller sørger for, at der er billigere boliger, så vil vi formodentlig se færre udsættelser,« siger forsker Gunvor Christensen.

Hun understreger at især fattigdomsydelsernes konsekvenser vil blive afdækket, selvom en ny regering har varslet en afskaffelse af dele af de lave ydelser.

»Vi er ved at lave en undersøgelse, hvor vi finder ud af, hvilken betydning fattigdomsydelserne har, ligesom vi også ser på hvilke konsekvenser krisen og den stigende arbejdsløshed har haft,« lyder det fra Gunvor Christensen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønskede i går ikke at kommentere sagen.