Opslag til denne artikel

Emneord:demonstrationer
Personer:Knud Foldschack
Organisationer:Københavns Politi, Østre Landsret

Om eftermiddagen den 12. december 2009 befandt politikommissær Lars Lundberg sig 300 meter over Christiansborg Slotsplads i en svensk politihelikopter. Hans opgave var at observere de sortklædte demonstranter, som politiet under ét betegner som ‘sort blok’.

I går kunne Østre Landsret følge med i videooptagelserne fra Slotspladsen, der denne vinterlørdag var et spraglet mylder af mennesker, bannere, biler, flag og paraplyer.

Kl. 14.29 zoomede helikopterens svenske politifotograf ind på en sortklædt gruppe, der havde samlet sig ved Børsen.

»Det er rigtige hardcore drenge. Der er et par hundrede af dem,« lyder Lundbergs stemme fra helikopteren.

Mange demonstranter ser mørke ud, men når billederne zoomer helt tæt, kan man se en gruppe sortklædte, der senere begynder at gå i tætte rækker og holde hinanden under armene.

»Jeg ved ikke, hvad sort blok er, men de er uniformerede og går tæt. De er også svære at tælle, når de går så tæt,« bemærkede Lundberg i går som vidne.

»Hvis De fik ordre til at frihedsberøve sort blok, ville det så være dem her,« spurgte retsformanden Henrik Bloch Andersen.

»Ja, det tror jeg, men det er svært at se 300 meter oppe,« svarede Lundberg.

Et illustrativt eksempel på, hvor svært det kan være, var, da den svenske fotograf med ordene »Her er en gruppe!« zoomede ind på en række sortklædte i løb. Tæt på viste det sig at være politi i kampuniform på vej mod Udenrigsministeriet.

Sort, blå eller gul

Det var ikke Lundberg, der skulle give ordre til frihedsberøvelse. Det var politiinspektør Mogens Lauridsen, som stationeret på kommandocentralen på Politigården modtog observationer, heriblandt Lundbergs.

Da Lauridsen vidnede i mandags, sagde han, at han gav ordren om at frihedsberøve sort blok efter, at nogle herfra havde kastet sten og fyrværkeri mod Udenrigsministeriet.

Bloch Andersen undrede sig over, at der ikke i sagens mange bilag og rapporter findes et eksakt tidspunkt for Lauridsens ordre. Til sidst lagde retten til grund, at Lauridsen må have givet mellem kl. 15.01 og 15.10.

»Vi kan desværre ikke komme det nærmere,« beklagede Flemming Orth fra kammeradvokaten.

En af de indsatsledere, der skulle effektuere ordren, var politikommissær Henrik Oryé. Som leder af den operationelle reserve på 250 betjente fik han i hast omdirigeret et større antal hollændervogne over Langebro og videre til Flinterenden og Markmandsgade, to små sidegader som ligger ud til starten af Amagerbrogade. Ordren til ham var uden nærmere definition at frihedsberøve sort blok.

I går var han ikke i tvivl om, at han som erfaren politimand sagtens kunne udpege, hvem det så var. Efter mange spørgsmål fra advokaterne virkede det, som om sort blok for Oryé nærmest er synonymt med ballademagere. Derfor kunne sort blok ifølge Oryé også ved andre lejligheder optræde i spraglede farver, f.eks. i blå eller gule trøjer som fodboldbøller.

»For mig er det gruppen af mennesker, vi skal holde øje med,« som han forklarede.

Gadekryds valgt inden

I en lejlighed højt oppe i starten af Amagerbrogade havde Oryé en observatør fra politiets civile anholdelsestjeneste, der skulle give signal til, hvornår kilerne skulle sættes ind. Det skulle ske med sekunders præcision.

I landsretten i går var han tilfreds med resultatet.

»Teknisk og taktisk lykkedes det rigtig godt,« vurderede han.

Inden demonstrationen havde Oryé sammen med netop Lundberg udpeget dette kryds som velegnet, hvis det skulle vise sig nødvendig at frihedsberøve et antal demonstranter.

Og oppe i helikopteren modtog også Lundberg besked om den kommende frihedsberøvelse og filmede derfor den sortklædte gruppe, der langsomt bevægede sig hen mod starten af Amagerbrogade.

Helt frem til kl. 15.26.51 havde Lundberg de sortklædte i fokus, hvorefter videoen skiftede til en panorering op mod Knippelsbro. Først 36 sekunder senere, kl. 15.27.27 flyttedes fokus tilbage til de sortklædte, men da var masseanholdelsen i gang.

Ifølge Lundberg var forklaringen, at han af radiomanden på Politigården var blevet bedt om at holde øje med Udenrigsministeriet. Men da han selv syntes, det var fjollet, var han vendt tilbage og filmet over Amagerbrogade.

»Efter at have filmet i timevis, er de afgørende sekunder ikke med,« indvendte advokat Knud Foldschack, men blev hurtigt afbrudt af retsformanden:

»Lad os gemme det til proceduren.«