Den folkeskolereform, som blev forhandlet allerede før valget, er nu udskudt på ubestemt tid. Den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S) lægger nu op til at afvente evalueringen af de nationale test — og den kommer først i 2013.

Og eftersom S-SF har opgivet både målene om et loft på 24 elever i klasserne og kravet om to-lærer-ordninger i de mindste klasser er vejen banet for, at en række nye initiativer umiddelbart vil kunne gennemføres, uden at forligskredsen skal nikke ja.

Eksempelvis varsler ministeren en række ‘forsøgs- og udviklingsprojekter’, som kan igangsættes uden lovændringer.

»Senest i 2013 skal der være en evaluering af nationale test og elevplaner. Det er et godt tidspunkt at se på, hvor der er behov for at lave ændringer. Men der er mange ting, hvor vi kan komme i gang uden en lovændring,« siger Christine Antorini og fortsætter: »Det er ikke et succeskriterium at lave et nyt forlig — det vigtige er, hvad folkeskolen skal kunne.«

Forligsbrud?

Meldingen kommer bag på oppositionen, som under VK-regeringen sidste år brugte månedsvis på at gennemføre det såkaldte 360-graderseftersyn af folkeskolen. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen for reformen, som skulle munde ud i et nyt bredt forlig.

»Det undrer mig, at det parti, som også under valgkampen var så ambitiøs på folkeskoleområdet nu ikke mener, at der skal nogle nye beslutninger til og bare vil nøjes med mindre justeringer af det forlig, som allerede ligger,« siger den konservative skoleordfører Mai Henriksen. Hun henviser til, at Helle Thorning-Schmidt i sin åbningstale sidste uge lagde op til et bredt samarbejde om Folkeskolen.

Også i Venstre er uddannelsesordfører Karen Ellemann overrasket: »Det undrer mig meget, at de har slået det stort op i regeringsgrundlaget, hvis ikke de vil noget med det nu og her,« siger hun og advarer regeringen mod at snige en reform ind af bagdøren.

»Ministeren skal være varsom med at kalde det hele for småjusteringer. For så kan det ende med, at man alligevel får lavet sin egen reform uden om forligskredsen, og dermed bliver der tale om forligsbrud. Vi har en aftale på området, og ministeren kan ikke ændre noget grundlæggende, med mindre det sker i forligskredsen,« siger Ellemann, som ellers sagtens kan se fornuften i at lære af erfaringerne fra de nationale test, før en stor reform søsættes.

Trussel fra DF

I DF truer uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen med at kræve Antorinis ændringer taget op i forligskredsen, uanset om ministeren ønsker det eller ej.

»Det er slet ikke ministerens opgave at fortolke, hvad der er forligsstof. Det er forligsparternes. Hun kan ikke bare uden at drøfte det med forligskredsen håndtere det hele, og det vil jeg kraftigt opfordre hende til at lade være med,« siger han og agter at følge hver enkelt ændring nøje.

Blandt lærerne er der til gengæld stor begejstring for ministerens rolige tempo.

»Folkeskoleloven er på få år blevet ændret 28 gange. Vi har flere gange påpeget, at der ikke er behov for nye lovændringer, men for mere tid,« siger formand for Folkeskolelærerne Anders Bondo Christensen.

I grundlaget for SRSF står der, at regeringen vil fremsætte en reform af folkeskolen, men der er ikke sat anden tidsfrist end den nuværende valgperiode.