Opslag til denne artikel

Emneord:mænd, sex

I midten af 1700-tallet opstod i det nordøstlige USA en større religiøs kult kaldet The Shakers. Bygget op omkring britiske emigranter var den en udløber af den engelske protestantiske kirke og egentlig ikke stærk religiøs eller forkyndende. Overalt, hvor de skød frem, var de vellidte og afholdte, men de holdt sig mest for sig selv — opbyggede små samfund med op mod 1.000 indbyggere, og fra bunden skabte de komplette landbrugskollektiver med en kreativitet og opfindsomhed, der lod de lokale landmænd måbende tilbage. Maskiner verden aldrig havde set før — vaskemaskiner, foderanlæg, blendere — møbelde- sign og brugskunst, der blev banebrydende flere hundrede år senere, ligesom deres insisteren på ligestilling mellem kønnene først skulle bliver norm i en anden verden.

I en fattig og svær periode af verdenshistorien var shakerkulten et påfaldende blomstrende samfund, og kulten levede helt frem mod 1930’erne, men gennem hele sin levetid havde The Shakers trods deres åbenlyse succes problemer med at videreføre sig selv. Den havde nemlig det problem for artens overlevelse, at cølibat var påkrævet. Ingen seksuel omgang og ingen onani. Enhver form for udløsning, kvindelig eller mandlig, var bandlyst.

»Mange mener, at deres afholdenhed — specielt mændenes — er hemmeligheden bag deres kreative overskud og fremmelige ingeniørkunst,« siger den lokale guide i Hancock Shaker Village i Massachusetts uden at le. Hun er en ung, lidt kraftig rødhåret pige, der ikke selv er hverken religiøs eller har aner i shakersamfundet, selv om hun er klædt sådan ud. Hun læser på universitetet i Boston, og har taget sig et sommerferiejob i det frilandsmuseum i New England, der står tilbage som et af de fineste monumenter i verden over shakerkulturen.

Den lille død

»En freudianer ville sikkert kalde det sublimering, men selv om afholdenhed er blevet sat i forbindelse med undertrykkelse og fordømmelse, er der faktisk flere og flere, der taler om sammenhængen mellem kreativitet og afholdenhed og kastet sig ind i kampen for at … holde sig tilbage,« siger den rødhårede guide, der stadig ikke fortrækker en mine. Hun lirer det bare af, som om hun læser det op af en guidebog, og selv om den lille grupper mennesker, der er stimlet sammen omkring hende hvisker lidt til hinanden, er der ingen opfølgende spørgsmål, og gruppen følger hende over mod spisesalen for at se på de mange køkkenredskaber og kurvedesigns The Shakers også excellerede i.

Stort set alle de store religioner har talt for seksuel afholdenhed og cølibat, og selv efter 60’ernes seksuelle frigørelse taler dele af det missionske miljø i den danske folkekirke stadig om problemerne med sex før ægteskab og onani. Omvendt har man siden Freud talt om det uhensigtsmæssige i at bure sin seksualdrift inde, men det er ikke dér hovedstriden mellem afholdenhed og seksualdrift står i dag — i hvert fald ikke for den mandlige del af festen. Det er i selve ejakulationen. For der er en kamp, som den rødhårede guide fra The Shaker Village antyder, og for nogen er der ligefrem tale om en kønskamp. En mandefrigørelse.

»Hver gang en mand ejakulerer, svarer det til han taber én liter blod,« siger Niels Dencker. Han er taoistisk tantra-instruktør og penismassør og har viet de sidste 20 år af sit liv til at gøre folks sexliv bedre og mandens plads i samfundet stærkere.

»Sådan er det for de fleste mænd, for idet han ejakulerer kommer der en række stoffer ud i blodet og ud i hjernen, der gør ham sløv og træt. Herefter skal han genopbygge hele den kraft, der ligger i hans sæd og seksuelle energi, og for nogle mænd kan det godt tage meget lang tid, før de kommer op igen. Derfor skal han lære ikke at ejakulere.«

Sammenhængen mellem kreativitet, overskud og udløsning har været diskuteret længe i sportens verden, forklarer Dencker, og her har der været en udbredt enighed om, at seksuel afholdenhed op mod en stor udfordring har øget præstationsevnen. Også intellektuelle, filosoffer og kunstnere har indtaget den opfattelse og talt om kraften i den seksuelle energi, og selv om der er foretaget meget lidt videnskabelig forskning, har enkelte forskere åbnet for sammenhængen mellem hyppig ejakulation og generel afmatning — ja, det skulle ligefrem have en indvirkning på levealderen. Således har Professor Wayne Van Voorhies, der i dag er ansat på New Mexico State University gennem mange år forsøgt at etablere en sammenhæng mellem levetid og hyppig sædafgang, og med forsøg på såkaldte nematoder (en bestemt type orm) har han påvist en vis sammenhæng. I det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet og i New York Times, hvor denne undersøgelse ramte forsiden for år tilbage, konkluderede man således at: »Denne undersøgelse antyder, at uafbrudt produktion af ny sæd dræner energi fra hankønsvæsenet, sandsynligvis fordi der medgår komplekse enzymer og involveres biokemiske processer, som giver skadelige affaldsprodukter i stofskifteprocessen,« skriver de og føjer en ekstra dimension til den hårrejsende viden: »Forskellen på mænd og kvinders gennemsnitlige levetid kan udmærket tænkes at være nært forbundet med produktionen af sæd.«

Det koster milliarder

Det har ikke været muligt at få fat i Professor Voorhies (faktisk har han ikke udtalt sig offentligt, siden artiklen blev bragt), ligesom det heller ikke er muligt at få nogen danske eksperter til at gå ind på den præmis, men Niels Dencker er ikke i tvivl. Den mandlige ejakulation har dybe konsekvenser for vores samfund.

»Hvis hele verden vidste, hvordan man holder sin udløsning, kunne vi spare milliarder og atter milliarder af dollar,« siger han.

»Jeg mener det sgu — i dag lever jeg hovedsagligt af at tage ud i virksomheder og fortælle om det her, og jeg lover dig, du kan se det på bundlinjen. Det øger simpelthen produktiviteten med op mod 15 procent.«

Dencker understreger, at han ikke mener, at man skal holde sig fra sex — slet ikke, man må som mand blot lære at adskille udløsningen fra orgasmen.

»De to ting er ikke det samme, og den fejlagtige opfattelse har sat os langt tilbage i udviklingen. Hvis man lærer det, kan manden måske igen allerede fem minutter eller måske to minutter efter og derved kan han holde sin orgasme meget længe,« siger han, og begynder at forklare om forskellige metoder, der blandt andet involverer et armlæn og en tommelfinger.

»Hvis mænd kan beholde den seksuelle energi i kroppen og få et bedre sexliv derhjemme, performer de generelt bedre på arbejdet. De har mere fokus på deres primære opgave og mindre fokus på kvinder og pornografi og får et kolossalt mentalt overskud.«

Og for Niels Dencker ligger der også et frigørelsesprojekt i denne metode. En frigørelse fra det seksuelle fængsel mænd har befundet sig i.

»Tidligere har det været sådan, at en kvinde kunne nøjes med at vise sine ben eller sine bryster, og så har vi mænd gjort stort set, hvad de ville have os til. Men i det øjeblik, manden forstår, at det er ham der styrer sin rejsning, hvis han ikke selv ønsker en rejsning, kan han bare lade være. Han skal ind og arbejde meget mere med det i sit samspil med kvinden. Nu lader jeg den falde, nu vil jeg igen, osv. osv.,« siger Dencker der gentagende gange understreger, at han mener det hele seriøst.

Men den konventionelle videnskab derimod har lidt sværere ved at tage Dencker og den taoistiske sexlære seriøst på den måde, man normalt behandler videnskab på. Faktisk viser andre undersøgelser at onani (med ejakulation) kan forebygge prostatakræft, at hyppig onani forøger livsglæden og sexlysten, og at det i høj grad — særligt blandt danske unge bliver brugt som en slags afstressende middel på job og i skole. Men mens den etablerede videnskab aflæser de tendenser som en positiv udvikling, er taoisterne og Niels Dencker mere skeptisk over for den fortolkning.

»Jeg synes, det lyder, som om folk er kampfrustrerede, hvis de har brug for at onanere i arbejdstiden,« siger Dencker.

»Hvis de kunne tage den kraft og placere den i deres omgivelser i stedet, ville hele verden blive et bedre og mere innovativt sted at være. Det er vækst.«