Overskrifterne her spiller på overskriften i går (17. okt. 2011) over Annegrethe Rasmussens leder »Håbet om en anden verden«, der her citeres:
»Demonstranter i titusindvis gik på gaden i over 900 byer verden over lørdag, da den nye græsrodsbevægelse Occupy Wall Street (OWS) holdt sin første globale protestdag. (…) Talrige er de græsrodsbevægelser, der er løbet ud i sandet uden den store indflydelse, som vi nævner i dagens (nu gårsdagens, el) avis på side 8-9 i en reportage (af Martin Burcharth) fra OWS i Boston. Men (…) mange civile protestbevægelser har historisk haft banebrydende indflydelse på de samfund, de er udsprunget af. Også uden nødvendigvis at have en fasttømret ledelsesstruktur eller knivskarpe mål. Forbrugerbevægelsen, de sorte borgerrettighedsbevægelser og kvindebevægelsen formede i 1960’erne og 70’erne store dele af den vestlige verdens idépolitiske fundament og flere generationers politikere. (…) Mange af de aktivister, der nu er i sving i OWS, tvivler på politikernes vilje til at gribe muligheden, som det også fremgår af dagens (gårsdagens) reportage. Men samtidig har de drømmene i behold. Tiden må vise, om Occupy-bevægelsen forbliver en drøm om en bedre verden … Der hviler et tungt ansvar både på de unge idealister — og på vor generations politikere.«
Som den gamle dragonhest i stalden ved lyden af signalhorn ude fra feltbanen spidser øren, løfter den, der skriver disse linjer, hovedet og vrinsker …
Ja, drømmene må man vel ha’ lov at ha’? Selv om det så er for anden gang de vækkes. Eller er det tredje? Eller fjerde? Eller er det for 2011. gang?
Da drømmen om de — på materielle naturressourcer — fattiges globale kærlighedsrige blev tændt. Eller bare fra dengang i 1960’erne og 70’erne, da Information måtte skrive om ‘Rasmussens forbruger-, sorte borgerrettigheds- og kvindebevægelser’. Og om ‘Burcharths besættelse af Christiania i 1971 og Students for Democratic Society’. Med andre ord om alt det, der forbindes med den store rodekasse under den upræcise samlebetegnelse ‘68-oprøret’. (Hvor Informations oplag for resten var noget nær det dobbelte af det nuværende …).
Løb alle de — og mange flere — ‘68-bevægelser’ så bare ud i sandet? Eller fik de tværtimod banebrydende indflydelse på de samfund, amerikanske og danske, de udsprang af?
Gode spørgsmål. For svaret er klart ja og klart nej. Til begge spørgsmål.
Mammon eller det gode?
I dag at høre yngre og efterhånden også noget ældre erhvervskvinder og kvindelige politikere fra det bedre borgerskab, f.eks. Konservative, gøre deres forventninger og rettigheder gældende, bærer ikke blot mindelser om de mest triumferende rødstrømpefanfarer i 1970, nogle gange forekommer de konservative manifester at være direkte citater af datidens erklærede antikapitalistiske. antiautoritære marxistiske kvindebevægelser.
Så i den forstand fik ‘68-oprøret’ banebrydende indflydelse på de amerikanske og danske samfund.
Men når det gælder, hvad man da vist må betegne som den aktuelle globale Occupy-bevægelses fælles hovedmål — trods alle dens vidt forskellige delmål: bekæmpelsen af pengegriskheden og af pengedominansen over politiske og demokratiske funktioner og af de deraf følgende stadig stigende uligheder mellem mennesker lokalt, nationalt, regionalt og globalt — kan man konstatere ét: ‘68-oprøret’ løb i den grad ud i sandet, at det i løbet af 1980’erne og 90’erne sandede fuldstændig til. Så Occupy-bevægelsen nu må begynde helt forfra. For II gang, eller III, eller IV. Eller er det for MMXI gang? Da det dengang blev sagt, at man ikke kan tjene to herrer og derfor må vælge: enten mammon eller det gode (Gud).
Det skyldes mangt og meget, at det gik med ‘68-bevægelserne’s angreb på pengedominansen, som det gjorde. En væsentlig årsag er forvirringen om, hvad der egentlig i praktisk, daglig samfundshusholdning (på græsk: økonomi) i stort og småt, i virksomhed og hjem, skal sættes i stedet for pengenes værdisættelse og dermed styring af alt og alle: »Vi er hverken imod kapitalisme, imod erhvervslivet eller imod globalisering. Vi vil pengegriskhed i banker og finanshuse til livs,« lød i går en occupy-bekendelse. Men en kapitalisme uden pengegriskhed, hvad er det for en fidus? I kapitalismen investerer man vel for at tjene penge? Hvad ellers?
Så underlagt er vi »nødvendigheden« af at tjene penge, at den nye klimaminister Martin Lidegaard i kollega Philip Egea Flores’ interview med ham i avisen i går næsten besværgende må forsikre. at »det er en forudsætning for, at vi kan sikre økonomisk fremgang; at vi bliver uafhængige af fossile brændstoffer, der svinger så meget i pris, og at vi bliver mindre afhængige af de råstoffer, vi ikke selv er herre over. Økonomiske kriser og klimakrisen er tæt forbundne,« og det er i hvert fald ikke af hensyn til planterne og dyrene og i det hele taget naturen, det billige skidt, at vi skal drive klimapolitik, men af hensyn til Den Økonomiske Fremgang.
Først når man ved tætlæsning opdager, at det er med velberåd hus, Lidegaard siger fremgang og ikke vækst, og flere gang får smuglet ind, at den økonomiske fremgang ikke må medføre højere forbrug af materielle naturressourcer men mindre — at håbet om en anden — og bedre — verden melder sig igen.
For MMXII gang.
Kommentarer
En vigtig ting ved OWS-bevægelsen er vel også, at den har åbnet en debat om, hvorvidt de store koncerner overhovedet er forenelige med et demokratisk samfund, som Dave Lindorff bemærkede for nylig.
(“… opened up a debate over whether corporations are even compatible with a democratic society.”)
http://www.counterpunch.org/2011/10/07/corporate-g…
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Ejvind Larsen
Når du er mest nostalgisk, er du bedst, og dog ikke.
“Først når man ved tætlæsning opdager, at det er med velberåd hus, Lidegaard siger fremgang og ikke vækst, og flere gang får smuglet ind, at den økonomiske fremgang ikke må medføre højere forbrug af materielle naturressourcer men mindre — at håbet om en anden — og bedre — verden melder sig igen.”
“men mindre — at håbet om en anden — og bedre — verden melder sig igen.” Har det noget med gud at gøre, eller gik det bare for hurtigt? Hvad mener du med “med mindre”, og hvad mener du med at håbet skulle melde sig igen, igen? Håbet om kapitalismens bæredygtighed? Hvad vi har brug for, er at se virkeligheden anno MMXI i øjnene. Her hjælper det ikke at henvise til egne nederlag, som skyldes en utilstrækkelig analyse. Skråt op med tresserne, gamle hippier og grundtvigianere. Vi har ikke brug for mere floromvunden snak, men for kolde analyser af virkeligheden frem for skrift i sand. Sentimentalitet er ikke vejen frem. Så meget for din lyrik om kapitalens mand på klimaministerposten.
Denne kommentar er anbefalet af:
For 2012’te gang, ja. Dvs. på den igen. Opstille en utopi. Desværre er der vist ikke noget, der er i større miskredit. For enden af paradisdrømmen ligger der en fangelejr og ikke bare en, men et helt system af lejre. Gulag. Jo større drøm, des mere undertrykkelse.
I forbrugerismen er lejrene (fabrikkerne) placeret så behageligt langt væk, at vi ikke tænker på dem til daglig. Derfor har vi det så godt i det lille Danmark. Ikke skabt på en drøm, men udelukkende på et dagligt ønske om mere forbrug.
Hvordan i alverden gå kontra og skabe et ønske om mindre forbrug – uden en utopi?
Al den spredte fægtning der er om modvækst bliver nødt til at munde ud i et ønske om et modvækstsamfund, og det bliver efter samme metode som forbrugersamfundet: Daglig nedgang.
For nogle år siden blev der lavet en film om et mandskor. Titlen blev hentet fra det, der var skrevet med småt over sangen, dvs. den måde den skulle synges på: Heftig og begejstret.
Serge Latouche skriver i sin bog, Fornuftig modvækst: Uden begejstring går det ikke.
Vi skal fx være begejstrede for at rydde op efter os selv – også globalt. Det kræver mere end en utopi. Det kræver en kniv for brystet, og hvis flertallet ikke vil se den kniv i form af en kommende katastrofe, er der ikke noget at gøre.
Vi skal også kunne indse, at vi befinder os i en fangelejr, de riges lejr. Vi har opdraget os selv til at se, at det er godt. Af-opdragelsen skal ske med en ’vis’ begejstring, ellers går det ikke.
Der skal være sigtepunkter om en rigtigere måde at leve på, så vi skal indrette vores dagligdag på en måde, som kan være et godt eksempel for alle andre. Følg Kant! Utopien ligger denne gang ikke ude i fremtiden, men her hvor vi bor og arbejder og er – begejstrede.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels-Holger: Hurtigt læst og hurtigt skrevet. Læs en gang til, så ser du også, om der står ‘men mindre’ eller ‘med mindre’.
Om Ejvind er for eller imod kapitalismen, er ikke så vigtigt. Vigtigere er det, at du, os, vi, der er imod kapitalismen, kan få folk til at løbe skrigende væk fra den. Det er mildest talt ikke lykkedes endnu, men det er endnu værre, at vi ikke har kunnet opstille et tiltrækkende billede af socialismen, så folk søgte derhen nærmest af sig selv.
Religionerne kan sælge håbet om et hinsides, så vanvittigt det end må forekomme. Så meget desto lettere skulle det være at samle tilhængere til et samfund uden undertrykkelse. Det er det ikke. Hvorfor? Fordi de revolutionære ligesom de religiøse aldrig har fralagt sig brutalitet. Uden brutalitet ingen religion og ideologi.
Et nyt samfund må ikke være brutalt, og så bliver der tilsyneladende ikke noget nyt samfund. Kunsten er at udelukke vold. Det forsøger den nye OWS-bevægelse. Den har ingen analyse. Folk hader åbenbart også analyse. Hvorfor? Fordi der har været for meget sludder.
Der er brug for analyser, der er til at forstå og ikke-voldelig praksis.
Nogle har kritiseret, at jeg i en anden tråd lægger mig ud med sporten. Der vil selvfølgelig ikke eksistere professionel sport i et modvækstsamfund baseret på samarbejde. Det burde være logik for modstandere af kapitalismen.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Vi er hverken imod kapitalisme, imod erhvervslivet eller imod globalisering. Vi vil pengegriskhed i banker og finanshuse til livs,« lød i går en occupy-bekendelse. Men en kapitalisme uden pengegriskhed, hvad er det for en fidus? I kapitalismen investerer man vel for at tjene penge? Hvad ellers?”
I en boksekamp kæmper man for at vinde. Før flød blodet og der var døde. Kampene blev forbudt. Der blev indført regler med boksehandsker og andre rimeligheder.
Selv om der stadig er folk der foragter boksning og vil ha` sporten helt forbudt, fungerer den nu på et rimeligt humant niveau.
En politisk, kulturel, demokratisk, humanistisk stillingtagen og regulering af en menneskelig aktivitet.
@leo. måske er kapitalisme uden pengegriskhed som spillet matador, ville være hvis målet var at alle spillere var skulle fordele vejene i mellem sig, og ikke som nu hvor der 1 (%) der tager det hele, også er spillet slut.
kapital, her som fysisk/virtuel betalingsmiddel, vil fortsat være anvendelig ift. dagligdags varerudveksling,
Der skal ikke være mulighed for at akkumulere kapital, for kapitalens skyld. Det er jo fordi det er god forretning at side på pengene, imens andre mangler dem. Jo større efterspørgelse på “knappe ressourcer(finanskapital)”, jo højere pris.
pt. er matadorspillet slut, og “vinderne”, vil gerne spille igen, men nu som banken, og ny-fikset reglerne, så de altid vil bestemme hvordan, hvorhenne, hvorlænge, og hvem der spille, og der SKAL være tilskuere og varerne der handles.
Mao. vi skal (måske) tilbage til det kuldsejlet oplysningsprojekt, som blevet startet et par hundrede år siden, og fokuser kapitalenskraft og potentiale mod almen dannelse, (med)menneskelig udvikling,og velfærd, frem for den griske kortsigtet, og egoistiske grådighed,der kendes på millionbonusser, udemokratiske lobbyvirksomheder og skatteborger-betalte bankpakker.
så kapitalen skal arbejde for menneskets fremtid og ikke omvendt.
Denne kommentar er anbefalet af:
ups lidt for hurtigt..
“”..og der SKAL være tilskuere og varerne der handles.
skulle være : “…og hvem der SKAL være tilskuere og varerne der handles.
Problemet for OWS er, at de vil rumme de 99% og derfor ikke kan erklære sig anti-kapitalister, da det vil reducere rummet med godt 50%, derfor kommer der sådanne logisk selvmodsigende udtalelser.
Det er kapitalismen i sin jagt på profitmaksimering og eksternalisering af omkostninger, som har korrumperet systemet, og globaliseringen har kun gjort det nemmere, fordi man under truslen om at flytte arbejdspladser, har kunnet presse nationerne yderligere.
Derfor må OWS være imod kapitalisme og globalisering, intet andet giver mening.
Denne kommentar er anbefalet af:
verden, nu den kan jo nu næsten kun blive forandret til det bedre.
Denne kommentar er anbefalet af:
I lille andedam Dannevang kommer der ikke til at ske en dyt i en hornlygte, heller ikke under Occupy Danmarks faner, førend middelklassen føler sig truet, og det er den ikke bare i nærheden af at gøre endnu.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels-Simon: “Et nyt samfund må ikke være brutalt, og så bliver der tilsyneladende ikke noget nyt samfund.”
Nej, det er korrekt.
Vores såkaldte civilisation er således skruet sammen, at det, der kaldes succes, tilsyneladende stort set ikke er muligt at opnå uden andres fiasko. Det er og forbliver grundlæggende et barbari. Tidligere tiders samfund er naturligvis ikke at foretrække. Før slog man ihjel med en økse, nu slår man ihjel med en computermus foran computerskærmen med aktiekurserne.
Men det er så pokkers svært at se, at det skulle kunne være afgørende anderledes. Tag nu bare og betragt selektionsmekanismerne: Tænder kvinder, som de flest, ikke mere på en indflydelsesrig mand, der således i sagens natur netop har vundet over andre mænd, end på en beskeden mand? Kvinden, der ønsker at sætte børn i verden, gør naturligvis klogt i at vælge således, fordi verden netop er og altid har været et aggressivt indrettet sted med konkurrence om ressourcerne. Men hvordan skal man bryde den cirkelslutning?
Denne kommentar er anbefalet af:
Samfunds løsningen må ikke være brutal, nej.
Derfor for 117`ende gang, oplysning og demokrati, igangsat af en blanding af idealisme og nødvendighed, med udgangspunkt i nuet.
Krisen er fantastisk gavnlig, jo værre jo bedre på lang sigt.
Vi er alle narkomaner, i større eller mindre grad, nok mest i den store grad.
Nu er det ikke euforiserende stoffer som Heroin, coke, Hash m.v. jeg her tænker på.
Vores narkomani ligger derimod i forbrugsvarer, lige fra fødevarer til teknologiske vidunder apparaturer (bil, tv, PC, mobil etc.).
Vi er blevet afhængige af disse forbrugsvarer og har tilsyneladende svært ved at erkende vores narkomani, fordi vi ser dem som tekniske hjælpemider vi i et moderne samfund ikke kan undvære.
For at kunne holde vores narkomani kørende skal vi bruge penge og jo større vor afhængighed for denne narkomani er, skal vi bruge flere og flere penge. Penge som vi slet ikke har og derfor har vi i de sidste 50 år levet med at kunne få favorable lån af banker og andre finansielle virksomheder.
Vi almindelige mennesker har en mådeholdets narkomani, men en del af dem der sidder og spekulerer med pengene, ved hjælp af aktier og obligationer, har et noget større narkomaniproblem, for deres narkomani sætter ikke blot deres egne penge på spil, men også en masse andre menneskers penge og det er det der dette narkomani der er ved at blive erkendt i det offentlige rum.
Lige nu er det den finansielle verdens narkomani vi ser for åbent tæppe og så glemmer vi, at vort eget narkomani faktisk har været med til at finansiere dette narkomani, for at vi kan fortsætte med vores narkomani.
Spørgsmålet er så, hvornår vi vil opdage og erkende vort eget narkomani af forbrugsting og -sager, som koster Jordens resurser og ikke mindst umådelig forurening andre steder i verden end lige her hvor vi selv bor.
Denne kommentar er anbefalet af:
formodning:
når det er lykkes at virkeliggøre en verdenssamfundsorden hvor hver nyder efter sine behov
( bla. behov for mest mulig frihed ) ,og yder efter sine evner
( til det frie, lige og fælles aftalte ), så dukker
http://da.wikipedia.org/wiki/Erwin_Neutzsky-Wulff,
og spørger:
hvad så med de som evt. måtte have behov for at være noget ufri ? hvem hjælper så dem ?
@John: ”Cirkelslutning”. Både kvinder og mænd tænder i første omgang på dem, der er store i slaget, men det er også min erfaring, at vi efter et stykke tid tænder af, på dem vi først tændte op på. Det er ikke den aggressive mand med den aggressive politik, der holder i længden, men den kloge. Det synes jeg, at historien viser, også på familieområdet. Så det kan godt være, man lige skal have et par børn først, inden man finder den rigtige. Er der ikke meget, der tyder på det?
Politisk set er vi tungnemme, eller også er det bare umuligt. Her kan man godt sige, at vi ikke er kommet ud af de voldelige forhold endnu og har fundet den kloge måde at leve på. Der bliver gjort mange forsøg, men de holder ikke.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels-Simon: Jeg er ikke enig.
Mænd tænder vel ikke så meget på kvinder, der er store i slaget, som på kvinder, der er fysisk smukke - men det er måske, det du mener?
At vi ender med at tænde af på dem, vi starter med at tænde på, handler vel banalt om, at fokus, som tiden går, flytter sig fra underlivet og op i hovedet. Og så handler det vel også om, at vi mennesker kommer til at kede os ved ligegyldigt hvad, hvis bare det står på længe nok.
Jeg tror ikke så meget, at det er den kloge mand, der holder i længden, men snarere den udspekulerede mand - men det er måske også, det du mener? Hvis det var vise mænd, der holdt i længden, så så verden vel helt anderledes ud.
Der er nogen der mener at der eksisterer 2 ‘slags’ mænd.
Alfaerne og betaerne.
Det er så alfaen John Fredsted snakker om.
Betaen vinder dog, ifølge samme teori, i længden, for når alfaen har haft den hede nat med en af hunnerne traver han glad og fro ud og bliver sprunget heroisk i luften af andre heroiske alfahanner.
Og imens er der jo nogen der skal hjælpe til med det derhjemme. Og så lister man sig ind, sådan lidt ud af øjenkrogen.
Uanset hvad hunmennesker tænder eller ikke tænder på, så har man som handyr alt andet lige bedre chancer for at få ført sine gener videre, jo længere tid man holder sig i nærheden af det faciliterende kvindfolk.
Efter egen ydmyg erfaring ville jeg i øvrigt sige at det ikke handler så meget om at vi hunner tænder mere på alfaerne end betaerne, men simpelthen at alfahanner har det med at lave så enormt meget postyr og larm at de fylder hele synsfeltet. De er nemme at få øje på, mens betaerne ikke gør væsen af sig. De lister sig ind på én i stedet.
To forskellige strategier, den sidste efter min mening helt afgjort vinderstrategien. Den eneste grund til at alfahannernes gener eksisterer endnu er at vi hunnerlader os gøre gravide af ren og skær forbløffelse.
Men det var jo et sidespor (omend et interessant ét af slagsen).
@Marie Spliid Clausen: “Den eneste grund til at alfahannernes gener eksisterer endnu er at vi hunnerlader os gøre gravide af ren og skær forbløffelse.”
Forbløffelse over hvad: Over manden i sig selv, eller over jeres underlivs tiltrækning til denne type mand?
I vores kultur hersker der en udbredt forestilling om, at kvinden ligesom er et mere kærligt væsen, end manden er, for er det ikke manden, der først og fremmest er aggressiv i denne verden, spørges der retorisk?
Det er en forestilling, også jeg nærede som yngre, men med årene er jeg kommet i tvivl om holdbarheden heraf. For hvis nu (den frie) kvinde selekterede mænd anderledes, hvis hun altovervejende selekterede beskedne (ikke dominerende, ikke aggressive) mænd, der tog vare på planeten, ville vi så mon befinde os i nær samme misere, som vi gør nu, hvad klimatruslen og ressourceknaphed angår?
Der er noget morbidt underholdende komisk ved denne selvnegerende indretning af selektionsmekanismerne: Kønsorganerne, iklædt arme og ben m.m., er så opsat på at blive anvendt til at viderebringe de (skrigende) gener, at det ikke spiller nogen rolle om de i fællesskab destruerer selve den scene, planeten Jorden, hvorpå resultatet af deres bestræbelse, afkommet, skal sættes.
Alfahannen er den ledende i flokken, betahannen er alfaens løjtnant, altså næstkommanderende, som hvis alfaen forsvinder, vil overtage lederpositionen.
Der findes andre kategorier af hanner, og betahannen er altså meget højt i hierarkiet.
http://en.wikipedia.org/wiki/Alpha_%28ethology%29
Hvis to potentielle alfahanner mødes, så vil den stærkeste vinde, og den anden vil blive udstødt, hvis han ikke tager beta-positionen. Dvs. man kan have en potentielt leder, som bare ikke var stærk nok.
Hvorfor skal det her nu afspores til en småplat debat om alfa-, beta- og hvad ved jeg? Keder I jer, her onsdag formiddag?
Bortset fra det, er jeg enig med Fredsted i, at der ikke kommer til at ske en dyt i Danmark. Men jeg er ikke enig i hans årsagsforklaring.
Dytten kommer ikke til at ske i Danmark bl. a. fordi vi mangler den brede masse, som skulle taget den store kamp. Den brede masse er fortsat for velbjerget her i landet.
En anden årsag er, at dem, der har tiltaget sig navnet “Occupy” og organiserer møderne her i landet, er nogle typer, som de fleste nok ikke kan identificere sig med.
Apropos kommentaren om Larouche bevægelsen længere oppe. Hvis man går på Facebook og ser de grupper, der er oprettet omkring Occupy i Danmark, vil man hurtigt få øje på, at de ikke vil have etablerede store organisationer med. Dumt, men går den så går den - efter devisen: Vi er ikke de bedste, men vi er de eneste. Det betyder at Occupy hertillands først og fremmest ledes af bittesmå obskure bevægelser, der prøver at vinde nye folk for deres sære sager.
Har nogen måske nogensinde før hørt om “Soul United” og transhumanisme? Eller hvad med Eckart Tolles mening om samfundsøkonomien? Eller The Venus Project?
Den etablerede venstrefløj forholder sig afventende…
En efter min mening meget meget mærkelig situation her i landet.
Vibeke, jeg ville bare rette misforståelsen, som syntes udbredt, at alle, som ikke er alfa, er beta.
Fortsæt endelig diskussionen :)
Debatten er ikke spor afsporet. Har nærmere fat i nogle dybe spor. Det drejer sig jo om, hvilken ’mand’, der kan videreføre menneskeheden. Alfaen er for aggressiv, betaen for blød. Gammaen skal først dannes, afbildes, kunne klippes ud i pap før han kan bruges til noget. Det, synes jeg dog, er ved at ske.
Vi har en hel masse (mande)typer i omløb. Alfaen i form af en Berlusconi sælger stadig mange billetter. Betaen i form af børnefædre, der er 110 procent på, men ikke tænker så meget over fremtiden. Gammaen er med i alle mulige samfundsforandrende smågrupper.
Seksuelt set skal manden gå fra at være, nå ja, vækstpik til at være modvækstpik. Et ikke-konkurrende væsen til en samarbejdende mand, der er sin kvinde voksen (hvis vi nu taler heterosprog). Så han skal både være bevidst om sig selv i forhold til andre og samfundsbevidst samt en god far, hvis han går på den galaj. Det kræver mere end den enkelte kan klare. Derfor må der bygges en kultur op omkring det.
Kvinderne må finde ud af det for deres vedkommende.
Man kan ikke diskutere fremtiden uden at tænke det hele med.
Denne kommentar er anbefalet af:
John Fredsted : “fordi verden netop er og altid har været et aggressivt indrettet sted med konkurrence om ressourcerne. Men hvordan skal man bryde den cirkelslutning?”
- nogen goe ideer ? Ja, så ok da, men I har nok hørt dem før - altså : det nuværende globale misregimente af dumhed er i gang med at køre os alle ud over afgrunden. Hvad kræves for at ændre den udvikling ? Indsigt - og samarbejde om den løsning, som indsigten giver. Det er en løsning, som er så radikal, at de færreste kan se den for sig (eller også er det sådan, at med internettets kommunikationsmuligheder kan vi endelig samles og enes om at være her på jorden på en ordentlig måde, ikke kun fordi det er bedre, sandere, smukkere og mere retfærdigt, men fordi samarbejde er en forudsætning for vores overlevelse - og her vil jeg igen citere høvding Seattles svar til den daværende amerikanske præsident da hen tilbød at købe indiansk territorium : “Man kan ikke sælge, hvad der tilhører alle.” Overlevelsesressourcer tilhører alle ! Når man kapitaliserer og konkurrerer om dem, så går det galt. Make love not war - Peace and love - Flower Power - hippierne har talt.
- og mht samtalen om kønnenes leg - nyeste inden for genetisk forskning er epigenetik - kort sagt : generne husker - alt. Vi bærer i os hele menneskehedens hukommelse for overlevelse med al den erfaring, som det indebærer. Selvfølgelig er vi tiltrukket af ydre skønhed - vi mangler at udvikle indre skønhed.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels Simon Larsen - “Kvinderne må finde ud af det for deres vedkommende.
Man kan ikke diskutere fremtiden uden at tænke det hele med.”
Det er nemlig rigtigt - jeg er en årgang 1952, og det har altid irriteret mig gevaldigt, når der blev opildnet til kamp i mellem kønnene - mænd og kvinder skal samarbejde, og den kamp der skal føres er ikke imod hinanden, men imod de som udbytter og driver rovdrift på andre og på de fælles ressourcer - det er klassekamp, vi må stå sammen i arbejdet for den nye verden - hvis det ikke sker nu, så er jeg bange for, at vi ikke når det - i denne omgang - og hvem ved, hvor store omgangene er, hvornår vi næste gang får en chance for at være så fantastisk et sted i universet - så lad os gå med i Occupy Wall Street i Occupy Denmark - lad os Occupy The World. Vi er en gruppe voksne mennesker, som i 99% regi efter demo søndag d 15, er i gang med at danne en gruppe, der har til formål at arbejde med en formulering af det nødvendige alternativ, en Plan for Planeten - vær med, rejs jer fordømte her på jorden (og hvis nogen synes, at nu blir retorikken for højtravende, så vil jeg bare sige, at det her, det er alvor, det er kampen for overlevelse på planeten - når jeg har kontaktinfo, vil jeg give den her på siden -
Denne kommentar er anbefalet af:
Mon ikke det er de forskellige ideologiers drejebøger der skal skrottes, således at vi mennesker kan begynde at leve et liv som levende, livgivende og livsbekræftende mennesker (barn, mand og kvinde) og ikke blive ved med at fortsætte et liv som “døde” ideologiske karakterrollefigurer.
Denne kommentar er anbefalet af:
@randi christiansen: “… og den kamp der skal føres er ikke imod hinanden, men imod de som udbytter og driver rovdrift på andre og på de fælles ressourcer …”
Og hvem er så egentlig ‘de’-et her? Hvor mange udgør de mon, hvis man påtænker, at enhver der for eksempel leger med aktier, eller generelt flytter pengene hen, hvor de avler bedst, tilhører gruppen af mennesker, der grundlæggende udbytter? Jeg tror procentandelen af befolkningen, der deltager i disse aktiviteter, ender med at være forstemmende høj.
Og hvorfor mon de deltager i disse aktiviteter? Mon ikke det er for at imponere sine medmennesker og måske sig selv (så de hver især kan føle sig som et eller andet), og for at imponere en mage (det seksuelle aspekt), og for at aflede sig selv fra det, der måtte gøre én ked af det eller bange (den eksistentielle angsts aspekt)?
Hej John - syns egl at jeg ofte har gjort rede for hvem “de” er. Det er dem, som ikke vil respektere, ikke kan se, den naturlige orden vi er en del af, og som det derfor er mest hensigtsmæssigt for vores overlevelse at respektere. F.eks. er det ikke hensigtsmæssigt at forurene vores biotop. En forudsætning for at undgå disse destruktive, uhensigtsmæssige adfærdsmønstre er samarbejde - ikke konkurrence om og kapitalisering af fælles overlevelsesressourser. (ref. Høvding Seattle)
@Randi: Det er jeg såmænd helt med på, men jeg ville blot påpege, at der formodentlig så er tale om et (absolut) flertal, der skal kæmpes mod - og hvordan mon den kamp kommer til at ende, når fornuft i den sammenhæng synes grundlæggende impotent?
Rettelse: “… når fornuftsargumenter i den sammenhæng synes grundlæggende impotente?”
Pyh, - hvor desillusionen omkring hinandens lave motiver er tung at danse med…
Denne kommentar er anbefalet af:
@john - “når fornuftsargumenter i den sammenhæng synes grundlæggende impotente?”
Evolution tager tid - jeg prøver at være en del af den intelligente udvikling - jeg nægter at blive overtaget af desillusion - det er ikke konstruktivt - prøver i stedet at være med til at tilvejebringe klar analyse, af hvad der foregår - at være den lille dreng i Kejserens nye Klæder
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er masser af grund til desillusion, - men er det er svært at argumentere for, at desillusion er en god ide?
“Livet begynder på den anden side af fortvivlelsen.”
Jean-Paul Sartre
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis man vil se lys for enden af tunellen, må man løfte hovedet………
Det, jeg vel egentlig ønskede at udtrykke med citatet af Jean-Paul Sartre, var min overbevisning om, at først med en tilstrækkelig (i sagens natur) desillusionerende indsigt i vores arts sølle adfærd og mentale konstitution, kan vi gøre os håb om grundlæggende at forandre os. Eller sagt med andre ord: Jeg tror ikke en disse på, at verden kan blive grundlæggende anderledes uden en forudgående smertefuld selvransagelsesproces. Der kommer ingen Klokkeblomst og tryller for os.
@ John.
Nej, der kommer ingen og tryller,,,, - og demokratiet fungerer heller ikke efter hensigten, for finanserne har overtaget styringen.
Retfærd(-ighed) kommer ikke dumpende fra oven…
Det er muligt, at det store flertal endnu ikke har det elendigt nok, til at vågne op. Men der er ingen grund til, at tvivle på, at elendigheden kommer… - så må vi se mht opvågning….. Suk…
Måske vil alle elendige til den tid vil værre proppet op med lykkepiller under tvang. Det lader til at være en anerkendt metode.
- Så lad os da sidde lidt endnu med hænderne i skødet, mens mørket sænker sig…………
Hvis jeg skal vælge mellem pessimisme og optimisme så vælger jeg optimisme, for hvis så har jeg lidt mindre at bekymre mig om inden det går galt.
Så er det altså nu I skal optø jeres mismods permafrost ( det kan godt være at selvransagelsesprocessen er smertefuld, men den efterfølgende lettelse er ligefrem proportional med lidelsen, så hvad venter vi på…) og komme ud og lege med os andre - vi mødes i aften i Støberiet på Blågårds Plads kl 19 for at gå igang med at formulere og strukturere arbejdet med at komme det finansielle misregimente til livs - Occupy the World - alle mand til pumperne - det er planetens vigtigste modstandskamp - det er NU det sker
Denne kommentar er anbefalet af:
Et forslag til mødet: Start med at sikre, at ingen fremmødte har deres penge stående i nogen banker, der er aktieselskaber; at ingen fremmødte bor i egen bolig finansieret med pauselån eller flexlån; og at ingen fremmødte ejer nogen aktier privat. Bare for at sikre, at man kommer selvkonsistent fra start.
@John - du ved jo udmærket, at for at få udbetalt sin løn etc er man nødt til at have en bankkonto. Vi er på alle måder spundet ind i systemet, men det betyder på ingen måde, at vi ikke kan ændre på det - det betyder bare, at det er så meget mere nødvendigt. Nu må du altså holde op med at være så supernegativ - ved du da ingenting, om hvordan verden fungerer - jeg kan snart ikke tage dig alvorligt mere
@Randi: Må jeg ikke i min omfattende uvidenhed om denne verdens indretning ydmygt henvise til for eksempel den bank, hvor jeg har mine penge stående: Merkur Andelskasse, der ikke er et aktieselskab og som ikke gør i nogen form for spekulation.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Randi [tilføjelse]: Og hvad boligsektoren angår, så er det stadig muligt, om end ikke særligt fristende tilsyneladende, at finansiere boligen med fastforrentede obligationslån, den velsagtens eneste tilgængelige form indtil for få år siden, hvor først flexlån og dernæst pauselån gjorde deres entre og dermed var medvirkende årsag til boligboblen, der netop har sendt verden ud i den finansielle krise, som du/I nu vil opponere imod. Jeg beder dig såmænd bare om at kende sammenhængene. Hvis det er at være supernegativ, so be it.
Randi Christensen
Kan du ikke forklare mig hvordan man kan være tilhænger af kapitalisme, men imod store firmaers og bankers grådighed på samme tid? Jeg kommer til at tænke på revselseretten. I rigtigt gamle dage stod den på prygl med ris og ferle i skolerne, senere blev denne afstraffelsesform forbudt, og så var det spanskrøret, endnu senere ørefigner og skammekrog, og senest et totalforbud mod vold mod børn. At protestere mod firmaernes grådighed, men erklærer sig som tilhængere af kapitalismen, afskaffer ikke volden, overgrebene og ydmygelserne i det kapitalistiske system.
Men det er måske en særlig Zeitgeist-logik, eller hur?
Tiden er ikke til selvmodsigende sludder. Tiden er inde til revolution. Slet og ret. Og hvis revolutionære antikapitalister og deres symbolik (røde faner) ikke er velkomne, vil jeg ikke bruge tid og kræfter på det.
(Læs evt her:
http://www.information.dk/282390#comment-440461)
“det er planetens vigtigste modstandskamp”
Jamen det er da det det er! Derfor ville det også være tragisk, hvis alt det kan blive til er lidt lejrstemning på Rådhuspladsen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu er der jo andre end John, der har en såkaldt negativ indstilling. Buddhisternes mål er at slippe ud af det hele, de kristne skal bare holde det hele ud, indtil der kommer en ny himmel og en ny Jord, og socialisterne har fra barnsben været ud til bens og gået modsat for at vælte kapitalismen.
Derudover er der en del mennesker, der er sure over, at de ikke har fået lige så meget som andre.
Hvor mange kæmper en daglig kamp for fornuftens overlevelse? Jeg tror, at John er en af dem.
Alt godt til John! - Jeg holder meget af dine altid skarpe og relevante synspunkter.
@Niels-Simon & Tine: Et stort varmt tak for her og nu, både hver især og tilsammen, at have givet mig våde øjne - i rører mit hjerte, med det i skriver.
Denne kommentar er anbefalet af:
i -> I, to gange endda - der skulle gerne være orden i tingene, selvom øjnene dugger :-).
Denne kommentar er anbefalet af:
“Kan du ikke forklare mig hvordan man kan være tilhænger af kapitalisme, men imod store firmaers og bankers grådighed på samme tid?” “..men erklærer sig som tilhængere af kapitalismen,”
Hvis det er mig du hentyder til, så kan du ikke læse indenad - Mit standpunkt er meget kort sagt : det er ødelæggende at kapitalisere på og konkurrere indbyrdes om overlevelsesressourser. Vi er nødt til at formulere et alternativ og en metode til at realisere det -@John : ” Et forslag til mødet: Start med at sikre, at ingen fremmødte har deres penge stående i nogen banker, der er aktieselskaber; at ingen fremmødte bor i egen bolig finansieret med pauselån eller flexlån; og at ingen fremmødte ejer nogen aktier privat. Bare for at sikre, at man kommer selvkonsistent fra start.” At kræve at folk omlægger hele deres økonomi med et slag, før de kan få lov at deltage i samtalen om den nødvendige forandringsproces, er tåbeligt, og vækker mindelser om den franske revolution da de undertrykte og udbyttede var blevet så vrede, at der rullede hoveder - så galt som dengang, som i Libyen i dag og som andre steder, hvor situationen har eskaleret til vold, må, kan og skal vi undgå - selvom jeg godt ved, at det kan være sidste udvej, hvor undertrykkelsen er for stor. Derfor er det netop så vigtigt, at vi ved samtale hæver bevidtsheden, om hvad der er den hensigtsmæssige tilgang - og dermed forhåbentlig får flertallet til at forstå, at omlægning er nødvendig for overlevelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Randi: Ok, så lad mig formulere det således: Start gerne med en gennemgående samtale om, i hvilken udstrækning de fremmødte (som følge af blandt de af mig tre nævnte ting) eventuelt selv har bidraget til den finansielle misere, som man nu (med rette, bevares) er utilfredse med.
De røde ører, som den heraf følgende indsigt eventuelt måtte medføre, anser jeg nemlig for langt mere befordrende for reel forandring, end at skabe “lidt lejrstemning på Rådhuspladsen,” for at bruge Anne Marie Jensens rammende formulering.
Denne kommentar er anbefalet af: