Opslag til denne artikel

Emneord:landbrugsstøtte, staten
Personer:Erling Bonnesen, Karina Lorentzen, Mette Gjerskov, Per Clausen
Organisationer:Europa-Kommissionen
Steder:Danmark

Danske landmænd fik 166 millioner kroner for meget udbetalt i landbrugsstøtte i årene 2005 og 2006. Det viser en ny opgørelse over Europa-Kommissionens kontrol med medlemsstaternes støttekroner. Her havner Danmark i top tre over EU-lande, der har fået for mange penge udbetalt. Overbetalingen skyldes primært, at de danske myndigheder har fejlberegnet den såkaldte arealstøtte, mener kommissionen.

»De har fundet nogle svagheder i den kontrol, der bliver lavet, og derfor skal vi betale en lille andel tilbage,« uddyber Ole Heinager, der er vicedirektør i Naturerhvervstyrelsen.

Han forventer, at der for årene 2007-2009 kommer endnu en regning på omkring 40 millioner kroner.

Men landmændene kommer ikke selv til at punge ud for efterkravet.

»Det er statskassen, der går ind og betaler,« siger Ole Heinager og forklarer, at eftersom EU’s kontrol er baseret på stikprøver og overslag, kan styrelsen ikke identificere de landmænd, som har fået for mange penge. I enkelte tilfælde kan styrelsen genoptage sager og opkræve pengene direkte af landmanden, men i det store hele må staten betale for fejlene.

Styrket kontrol

Den danske kontrol er de seneste år blevet styrket, men området er så kompliceret, at det kan være svært at undgå tilbagebetalinger, mener Ole Heinager:

»EU har den praksis, at vi først kender reglerne, når de kommer på besøg. De laver nogle forordninger, som vi forsøger at fortolke og administrere. Men først når de kommer herop, kan de fortælle os, om vi har forstået reglerne rigtigt eller ej«

Flere partier kræver nu, at ministeren ser på sagen.

Enhedslistens ordfører Per Clausen kan nemlig ikke se rimeligheden i, at statskassen skal hæfte for landbrugets overbetaling.

»Det burde modregnes i næste års landbrugsstøtte. Det kan godt være, at man ikke kan finde den enkelte landmand, som har snydt. Men hvis EU’s vurdering er, at reglerne generelt ikke overholdes, så er det mest rimeligt, at det modregnes landmændenes samlede tilskud,« siger Per Clausen, som dog peger på, at Danmark bør gå ind i sagen på europæisk niveau, hvis problemet i virkeligheden er, at reglerne er for ringe.

»Hvis der er tale om en fuldstændig vilkårlig kontrol fra EU’s side, må Danmark protestere overfor EU. Men under alle omstændigheder er det besynderligt, at den danske stat skal betale regningen.«

Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, undrer sig også over sagen og kræver en redegørelse fra fødevareminister Mette Gjerskov (S).

»Det lyder ikke rimeligt, at EU baserer sin kontrol på et overslag. Bare fordi én landmand har begået en fejl, betyder det ikke, at resten også har. Det skal Danmark ikke finde sig i, og jeg vil bede fødevareministeren om en redegørelse. Kontrollen virker for tilfældig, og vi må have en afklaring,« siger han.

SF: Staten må betale

Sagen om reglerne lander med al sandsynlighed på ministerens bord, for også SF’s ordfører Karina Lorentzen agter at drøfte spørgsmålet om EU-reglernes rimelighed med ministeren.

Hvad angår regningen på de 166 millioner kroner, kan hun dog ikke se anden udvej end at lade staten betale.

»I virkeligheden er det ikke bøndernes skyld, at der er sket en fejl. Det er ene og alene fødevareministerens ansvar, selv om det er ærgerligt at skatteyderne kommer til at betale for den forrige regerings manglende kontrol,« siger hun.

Naturerhvervsstyrelsen understreger, at millionbeløbet er en relativ lille del af de milliarder, som samlet set fordeles. Alligevel kommer beløbets størrelse også bag på seniorforsker Kim Martin Hjort Lind, som er ekspert i landbrugsstøtte.

»Man kan undre sig over, at de nye østeuropæiske lande ikke er med på listen. For hvis Danmark ikke kan leve op til reglerne med vores meget udbyggede kontrolapparat, skulle man tro, at meget få lande kunne,« siger han.

Det var i går ikke muligt for Information at få en kommentar fra fødevarerministeren.

Fakta: For meget støtte

Danmark modtager omkring syv milliarder i landbrugsstøtte fra EU.

Pengene fordeles årligt mellem cirka 50.000 landmænd på baggrund af ansøgninger til Naturerhvervstyrelsen.

EU foretager stikprøvekontroller løbende og foretager på baggrund af enkelte områder et overslag for, hvor mange penge en medlemsstat skal tilbagebetale.

Regningen for årene 2005-2006 er nu opgjort, og Danmark skal tilbagebetale 22,3 millioner euro – svarende til cirka 166 millioner kroner – tilbage.

Ifølge Naturerhvervsstyrelsen er det uhyre svært at ramme den eksakte støtte, og for årene 2007-09 venter endnu en regning på cirka 40 millioner kroner.