Lad korthuset brænde

Bo Richardt, Espergærde

I analysen »sydeuropæere risikerer selvmål« i Information 15. oktober opstiller Mads Frese tre årsager til, at de forgældede sydeuropæere må besinde sig. Alle tre årsager er som skrevet med ført hånd af finanskapitalen.

Frese må besinde sig på, at man kan ikke grave en byld ud, uden at det gør ondt. De finansielle konstruktioner, blafrer som korthuse i vinden, og alle korrupte magthavere søger med stadig mere spinkle og skingre argumenter at holde på deres autoritet.

Naturligvis skal de lande, der ikke længere kan balancere på vanviddets knivsæg, og hvor automatiserede computerkonstruktioner får penge til at yngle af sig selv uden mellemværende produktion, gå bankerot. Naturligvis går det ud over en masse småsparere og hele den opulente euro, der ikke kan overleve uden vedvarende stærk medicinering.

Men når branden er døet ud, kan Fugl Fønix rejse sig igen i en ny dragt. Den gamle er slidt op, det ved alle. Hele det vanvittige ubærlige vækstsamfund er dømt til at dø og jo længere, vi venter, desto mere brutal bliver dommen. Så jo, en total bankerot i Sydeuropa vil bane vej for en oprydning og ikke bare endnu spinklere komplekse juridisk-økonomiske korthuse, så komplekse at ingen længere kan overskue reglementerne.

Urimeligt sexmisbrug

Lone Dybkjær fhv. MF (R), Line Barfod fhv. MF (EL) og Marion Pedersen fhv. MF (V)

Vi er dybt uenige med Per Holm Knudsens kronik »Urimelig jagt på vores lyster« 10. oktober. I de otte cases om mennesker, der har købt sex, er der kun fokus på, hvad det har betydet for dem, men intet om konsekvenserne for dem, de køber sex af.

Det er ikke en menneskeret at kunne få sex fra et andet menneske.

Undersøgelser viser, at de fleste mennesker i prostitution får alvorlige skader. Mange af skaderne viser sig først efter noget tid. Derfor kan mennesker i prostitution godt have ret i, at de ikke umiddelbart mærker nogen skader.

Vi lovgiver mod meget helbredsskadeligt arbejde. I de senere år er prostitutionsmiljøet blevet forrået, og flere bliver hentet hertil fra udlandet og groft udnyttet. Derfor bliver vi også nødt til at se på, om der skal tages nye metoder i brug.

Kriminalisering af kunderne viser holdningen til prostitution og vil få mange til at afholde sig fra at købe sex. Men der skal mere til; både social indsats og behandling til de, der har problemer med sexlivet.

Vi synes ikke det er udtryk for frihed, at det er lovligt at misbruge et andet menneske for at få stillet egne lyster. Det kan højst være frihed for den, der har den økonomiske overmagt.

Folkelig debat om grundlov

Mikael Witte, Harlev

5. juni 1999 blev Danmarks Riges Grundlov fejret med pomp og pragt, kaffe og kage! I Aarhus ville vi mere, så med økonomisk støtte fra Aarhus Amt skrev jeg Forslag til Danmarks grundlov — om menneskerettighedernes republik

Grundlovshyldesten blev til grundlovsdebat, og efter Regeringens og Folketingets grundlovskonference på Marienlyst nedsatte Folketinget en Styregruppe vedrørende grundlovsdebatten, for folketingets formand, Ivar Hansen (V), havde skiftet mening og støttede kravet om nedsættelse af en grundlovskommission.

Men pludselige en nat døde han, og med ham forsvandt Venstres forståelse for, at Danmark, der kræver menneskerettigheder i andre lande, også selv skal have en demokratisk grundlov.

Den nye regerings anerkendelse af, at det er nødvendigt med en demokratisk grundlov i Danmark, er vigtig. Vigtigere er dog at grundlovsdebatten ikke syltes i en kommission af MF’ere og DJØF’ere. En demokratisk grundlov, der beskytter menneskerettighederne, vedrører alle. Regeringen skal derfor støtte og styrke den folkelige debat om grundloven.

Kynisme bag computerdrab

Leif Vangdrup, København

Anna von Sperlings artikel om krigsforherligende computerspil »Kan man spille sig til at blive morder?« 14. oktober var tankevækkende. Men også uhyggelig aktuel på baggrund af massemorderen Anders Breiviks selvudtalte inspiration fra World of Warcraftog Modern Warfare 2.

Det burde sådan set tale for sig selv. Men i artiklen citeres forskere for at mene, at forhold vedrørende spillenes skadelige virkning endnu ikke er tilstrækkelig undersøgt, hvorfor man ved lovgivning ikke bare kan forbyde salg og brug af disse populære spil.

Hvis det er rigtigt, kunne vi så i det mindste ikke blive enige om, at spillene under alle omstændigheder bidrager til at skabe afstumpede og farlige fjendebilleder?

Det er forstemmende at høre, at der åbenbart kræves en videnskabelig undersøgelse for at konstatere, at fjenden i disse spil fremstilles totalt blottet for menneskelige træk. Hvordan var det lige, at Breivik så på sine ofre. Med kynisme eller medlidenhed?

Motivationen til at yde

Axel Holm, København

Information bringer 17. oktober et interview med en ung studerende, som opfordrer de danske universiteter til at uddanne unge til at gå ud og løse problemer i samfundet. Gerne i forhold til underprivilegerede og nødstedte grupper.

Han mener, at der er et trendskifte i gang på disse universiteter.

Problemet er, at problematikken ikke er ny: Lige siden 1968 har en stor del af de danske universitetsstudier i en meget lang periode haft dette fokus . Når dette fokus nu er gledet i baggrunden, må opgaven være at revitalisere det.

Spørgsmålet er så bare, om det er muligt. For det er i den grad i modstrid med den herskende tidsånd af individualisme, materialisme, og kommercialisme. Professor i jura Nina Smith skar det for nylig ud i pap, da hun skrev: »I min studietid ville de universitetsstuderende være forsvarsadvokater. I dag vil de ud og score kassen«.

Andre indikatorer er, at 25 procent af unge mænd inden for de sidste år har spillet om penge, og at de fleste frivillige organisationer hungrer efter unge studerende, der gratis vil give et nap med.

Konklusionen er, at det er rigtig fint at bede eller beordre universiteterne til at de studerende skal engagere sig i vigtige samfundsspørgsmål, men at det ikke hjælper meget, hvis de engagerede lærere løber ind i motivationsbarrieren.

Saglig opposition, tak

Christian Jelstrup, Helsingør

Der er forskellige måder, hvorpå man forvalter demokratiet. Nogle er mere tiltalende end andre, selv i Folketinget. Det er umådelig plat og billigt med den smædekampagne, som oppositionen siden ganske få dage efter regeringens tiltræden har praktiseret:

Der er naturligvis tale om løftebrud, hvis nogen løber fra løfter, som de ellers er i stand til at overholde. Hvis derimod nogen på et tidspunkt lover noget, som de, hvis situationen ændrer sig, ikke bliver i stand til at gennemføre, så er der selvfølgelig ikke tale om løftebrud. Så enkelt er det.

Derfor er der i bedste fald fra oppositionens side tale om urent demokratisk trav og i værste fald om utilstedelig demagogi. Må vi bede om en saglig opposition.