Verden vil ud af Libyen

Det internationale samfund vil forsøge at spille en begrænset rolle i et fremtidigt Libyen, ikke mindst på grund af den store interesse i at fastholde fortællingen om, at krigen var en ren libysk krig, vurderer eksperter

Oprørere mod det Gaddafi-regimet fejrer diktatorens død. Libyens fremtid er i hænderne på libyerne selv, da det internationale samfunds engagement i Libyen bliver afviklet så hurtigt som muligt.

Suhaib Salem

Med Gaddafis død vil det internationale samfunds engagement i Libyen blive afviklet så hurtigt som muligt. Og Vesten vil næppe igangsætte en samlet fredsbevarende mission, lyder vurderingen fra flere eksperter.

Ifølge Ole Wæver, professor i statskundskab fra Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at NATO-flyene vil være ude af Libyen meget snart.

»I en forstand er det her mission accomplishedfor det internationale samfund. Det vil helt klart blive opfattet som en succes, at NATO for en gang skyld er i stand til at afslutte en operation. Selv om tolkningen af FN-mandatet har været meget vidtgående, er aktionen sket med bemærkelsesværdigt få civile tab, og har dermed levet op målet om at beskytte lokalbefolkningen.«

Kun ad hoc-opgaver

Den opfattelse deler Ulla Holm, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Mellemøsten.

»NATO kan ikke bare være helt væk fra den ene dag til den anden. Men ingen vil være interesseret i flere bombninger, medmindre der i de kommende få dage bryder kampe ud mellem forskellige militser. Men det er der intet, der tyder på,« siger Ulla Holm og uddyber:

»Nu gælder det om i Libyen at sige, at nok var NATO tilstede med deres flyveforbud og bombninger, men det var os, Libyerne, der sejrede, ved at kæmpe på landjorden og fange Gaddafi. Sejren er vores, og det internationale samfund skal ikke blande sig for meget. Og hvis de skal, er det på vores betingelser.«

Dermed er der enighed blandt eksperter om, at en snarligt afsluttet NATO-mission eksempelvis ikke vil blive afløst af en fredsbevarende FN-mission, som det ofte er tilfældet i brændpunkter verden over.

»Der er ikke tale om en situation, hvor det internationale samfund skal ind og lave fredsbevarelse mellem stridende parter. Der er ikke en oprørshær, som skal holdes stangen, og i virkeligheden ingen begrundelse for en større international operation fra FN,« vurderer Ole Wæver.

I det hele taget vil FN komme til at spille en minimal rolle i det fremtidige Libyen, spår Hans Mouritzen, seniorforsker ved DIIS:

»FN bliver ikke en faktor i Libyen, medmindre fredsbevarende styrker kommer på tale.«

I stedet vurderer han, at EU og Den Afrikanske Union bliver de centrale aktører, hvis og når det libyske overgangsråd skulle bede om hjælp.

»Indtil nu har EU stort set ingen rolle spillet i det her forløb. Men Libyen er trods alt EU's nabo, og jeg er overbevist om, at unionen vil fremlægge en række civile initiativer. Hele EU's naboskabsprogram og hjælp til at få opbygget et retssystem er oplagte områder,« vurderer Hans Mouritzen.

Ikke Afghanistan

Frem for en stabil tilstedeværelse vil det internationale samfunds hjælp til Libyen formentlig få form af 'ad hoc'-opgaver.

»Aktører som EU eller forskellige menneskerettighedsgrupper kan gå ind og hjælpe med konkrete opgaver, hvis Libyen selv beder om det. Eksempelvis med hensyn til retssystemet eller teknologi til olieproduktion. Men det vil være i karakter af civile 'ad hoc'-operationer, snarere end som en samlet stor aktion,« vurderer Ulla Holm.

»For netop med Det Arabiske Forår er det blevet meget afgørende for det internationale samfund, at det ikke virker som om, at de forsøger at pådutte nye regeringer en vestlig dagsorden og mission. Derfor er det absolut afgørende, at det er det nye styre, som skal definere, hvilken ekspertise eller hjælp, de gerne vil have stillet til rådighed. Ellers vil det hurtigt blive set som om, at Libyen er ved at blive overtaget af fremmede magter,« siger Ulla Holm.

Udover den store interesse i at fastholde fortællingen om, at dette var en ren libysk krig, er situationen i det nordafrikanske land langt mere lovende, end den eksempelvis har været i lande som Irak og Afghanistan, mener Ulla Holm: »Libyen har et godt udgangspunkt for i høj grad at kunne klare sig på egen hånd. En forholdsvis lille befolkning — 5,5 millioner — hvor de fleste bor ved kysterne, og landet har traditionelt set haft et ganske udmærket uddannelsessystem. De unges uddannelse har ganske vist lidt under de sanktioner landet oplevede i 90'erne, men landet er med et fagudtryk geostrategisk og geo-politisk let at overskue, til trods for, at der selvfølgelig også er problemer og udfordringer.«

Den opfattelse deler Ole Wæver: »Der er jo langtfra tale om et hjælpeløst samfund. Libyen er derimod et relativ rigt land, regionen taget i betragtning, og der er ikke brug for massiv økonomisk bistand, som der for eksempel har været i Afghanistan.«

Hans Mouritzen advarer dog om, at Libyens ressourcemæssige rigdomme — især i form af store olieforekomster — også kan virke destabiliserende: »Rigdom er bestemt ingen garanti for, at der ikke bliver interne konflikter. Nærmest tværtimod. Jo mere rigdom, jo mere er der at slås om. Men hvis man formår at holde konflikterne nede, er det selvfølgelig lettere at opbygge et samfund, når man har ressourcer til det.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Olsen

Hvad for et 'internationalt samfund'? Var Kina med? Rusland, Indien, Tyskland, Sydafrika, Brasilien, og, og og....?

Kineserne vil gerne ind i Libyen. Igen. Og kommer det uden tvivl også. De har ingen intentioner om at 'pådutte libyerne en vestlig dagsorden'. Den lille koalition af Frankrig, UK, USA, Danmark, og et par diktaturstater i Golfen, vil nok få en lang næse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Nej hvor bliver jeg sur når jeg læser en artikel som denne! Hvor fik oprørerne deres våben fra? Hvem var med til at smide ca. 1000 bomber i Libyen??
Fra Politiken:
"Den danske Libyen-mission har nu kostet skatteyderne over 100 millioner kroner.

Det viser et regnestykke lavet af politiken.dk, efter at de fire F-16-fly, som flyvevåbnet flyver med fra den sicilianske base Sigonella, også de seneste dage har haft travlt.

Ifølge Flyvertaktisk Kommando blev der i løbet af i forgårs fløjet tre missioner, hvor der i alt blev kastet otte bomber mod ammunitionsdepoter og militære køretøjer.

Og i går blev der kastet 12 bomber mod militære køretøjer, ammunitionsområder og kommando- og kontrolfaciliteter, hvilket bringer det hidtidige antal af brugte bomber op på 376. "
Sig igen, at det var en " ren libysk krig".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Verden vil ud af Libyen??

Er NATO nu pludselig blevet hele verden?

Jeg kan da godt forstå at man nu vil ud af Libyen, efter at man har frembragt det totale morderiske anarki.

Lige bortset fra at overskriften er løgn, hele verden vil nemlig gerne ind i Libyen, vi skal bare lige have så mange af Libyerne som muligt til at slå hinanden ihjel, så vi kan legitimere en Humanitær invasion af hele landet, og især oliefelterne som er så vigtige for den vestlige verdens økonomi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for henrik hansen

"Med Gaddafis død vil det internationale samfunds engagement i Libyen blive afviklet så hurtigt som muligt"
Så det var altså formålet? Clinton sagde jo også forleden de snart sagt sædvanlig junglelovs-ord: "We want Gaddafi dead or alive".
Droneangreb og junglelov, det tegner ikke godt for den demokratiske udvikling i vesten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tommy  Karstensen

Bjarne,
jeg vil blot flage op, at den artikel du linker til er skrevet af en Hr. Gerald V. Perreira. Han har levet i Libyen i mange år og siddet med i World Mathaba. Prøv at Google sidstnævnte og overrask dig over, hvor Gadaffi tro dette "uafhængige presse center" er. Man studser en anelse over deres subjektive syn på sagerne og ikke mindst det lave sprogbrug. De betvivler at Gadaffi er død. Hmm....
Jeg ser desværre heller ikke at Intersol forholder sig kritisk til kilden.

Perreira skriver i en anden artikel at "NATO will be defeated in Libya". Sådan gik det vist ikke. Endvidere skriver han, at Vesten ikke er de rette til at fortælle om hvordan demokrati udøves. Ok. hvem er så bedre? Rusland? Kina?? Næppe, hva? Vesten har sine dobbeltmoralske tendenser i visse sager.......ganske som alle andre nationer der prøver at være toneangivende, men det ændrer ikke ved, at Vesten er dem der bedst har fået frigjort sig fra tidligere tiders ledelsesproblemer og folket høres mest.
Kina skal nok komme på banen. Det ser jeg ikke som nogen "næse" til nogen. De er i fuld gang med storkapitalen at købe Afrikas ressourcer og udnytter Afrika på nøjagtig samme måde som alle andre. De er tilgengæld fuldstændig ligeglade med menneskerettigheder, men det er åbenbart totalt uinteressant??? Trist!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Jakob Schmidt-Rasmussen:

Kan du så forklare mig hvorfor "den frie verden" endnu ikke har hjulpet Burmeserne med at vælte deres grusomme og højreekstremistiske styre?

Er det mon fordi at Burmas ledere netop er Højreekstremister?

Eller er det mere enkelt, fordi der ikke er de store oliefelter i Burma som det kan betale sig at ofre en militær befrielses-indsats på?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Tommy K:
Jeg ser desværre heller ikke at Intersol forholder sig kritisk til kilden.(TK)

Det har jeg også vanskeligt ved at se vores presse gøre.

Ikke at jeg mener at Khaddaffi var en fin fyr, men at prøve at bilde verden ind at NATO med Vesten i ryggen hjalp TNC for Demokratiet og deres "blå øjnes" skyld, det gider jeg simpelthen ikke at høre på. For det er lodret løgn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Det er tankevækkende, hvor let det er at blive socialist (i nogles øjne): kald dig socialist og så er du godt på vej! Hvis du ovenikøbet kan fejle fatalt, hjælper det.
At Gadaffis regime skulle have været socialistisk skal man da være inkarneret naiv borlerlig for at fæste lid til

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tommy  Karstensen

Bjarne,
jeg giver dig ret i begge dele. Jeg er nu selv ikke bestyrtet, for der er ingen i min verden der gør noget for "deres blå øjnes skyld". Hverken Kina, Rusland, USA, Europa, Japan eller andre. Det er vel sådan verden virker....på godt og ondt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Vi er desværre nået dertil at vi overhovedet ikke kan stole på Journalister.
Personligt stoler jeg ikke på en eneste Journalist mere, derfor er jeg nødt til at samle informationer så bredt som overhovedet muligt, stykke dem sammen, og der ud fra danne mig mit eget syn, ud fra sandsynligheds-fornemmelser. .

Og da jeg jo ikke selv er Journalist, men en ren amatør erkender jeg også blankt at jeg kan tage fejl.

Og hvor ofte ser vi ikke "Eksperter" sige det frygteligste sludder og nogle gange decideret lyve ud af skærmen og i vores store Dagblade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Jeg er nu selv ikke bestyrtet(TK)

Det er jeg nu heller ikke, og da slet ikke overrasket.

Jeg er bare indigneret og lettere frustreret over at det er så let for de samlede medier at fylde folket med lort og løgn om, at nu har den vidunderlige og frihedselskende "frie verden" helt uselvisk endnu engang befriet et stakkels undertrykt folk fra deres grusomme diktator.
Jeg kan kun finde et eneste Dagblad der ikke synger med i dette kor af frelste galningen, og det er ikke Information.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arash Shariar

How the West won Libya
By Pepe Escobar

http://atimes.com/atimes/Middle_East/MJ22Ak03.html

" ...
United States President Barack Obama said the death of Gaddafi means "we are seeing the strength of American leadership across the world". That's as "we got him" as one can possibly expect, also considering that Washington paid no less than 80% of the operating costs of those dimwits at NATO (over $1 billion - which Occupy Wall Street could well denounce would be more helpful creating jobs in the US). Strange, now, to say "we did it", because the White House always said this was not a war; it was a "kinetic" something. And they were not in charge. ... "

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

At hele verden vil IND og ike ud af Libyen bekræftes af Lasse Ellegaards artikel http://www.information.dk/282714

Citat: "ALLEREDE NU er stort set alle Tripolis hotelværelser booket op med delegationer fra de hjælpende NATO-landes erhvervsliv, herunder en britisk delegation med repræsentanter fra BP og Shell. Det italienske Eni, det franske Total og det Golf-ejede Arabian Gulf Oil Company"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Hvis man absolut vil konkludere noget kort ang. Gadaffis fald, tror jeg nærmere det må blive noget i retning af: "Hvis et diktatur hviler på et ufolkeligt og undertrykkende grundlag, lever det kun på lånt tid".
Eftersom Gadaffis regime absolut intet havde at gøre med socialisme og - så vidt jeg ved - islamismen ikke havde meget spillerum i Libyen, tror jeg det er meget svært at konkludere nogetsomhelst om de to retningers forenelighed

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

I 42 år har USA prøvet at "afsætte" gadaffi. Som sædvanligt med samme fortærskede fremgangsmåde.

Endelig var der Bingo - og gangstersyndikatet NATO kom på banen (dog kun med otte deltagere) og hvad der ifølge Obama skulle vare 1 til 2 uger, har nu varet i otte måneder.
Det er åbenbart ikke så nemt at indføre dæmonkrati hos et frihedselskende folk - og det lykkes sikkert ikke, selvom man har terroriseret, plyndret og myrdet sig frem.
Nu har det libyske folk kun et valg - og det er samling - få smidt forrædderne, tyveknægtene og lejesoldaterne på porten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Spørgsmålet om hvilken type regering Libyen havde er på nuværende tidspunkt,irrelevant.
Det der er sket, er at USA og dens allierede NATO igen, fjerner en regeringsleder fordi det passer dem.
Oprørssoldaterne viser sig at være lige så grusomme som Gaddafis. Landet vil sandsynligvis opleve en tilstand af opløsning, lige som det sker i Irak.
Hvem profiterer af dette?
Information kunne godt levere et mere analytisk, nuanceret billede af begivenhederne, tak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Verden vil ud af Libyen

Værre snot skal man lede længe efter. Det er rent nysprog - Information, når den er værst - Verden er på vej ind med BP, militærrådgivere, entreprenører til genopbygning, og hele følgeskabet af fødevareproducenter, supermarkeder, vandforsyningsselskaber og andre monopolister. Og så har man et fast strategisk støttepunkt hvis noget udarter i Egypten eller Tunesien. Definition på en prototypejournalist i dansk presse: En der er i stand til at holde en mikrofon til de munde, som redaktionen støtter. Gud fader, hvor er det ynkeligt. Rigtig weekend-underholdning fra Rune Lykkeberg. Den mand må være selvskreven som vært i den næste nylancering af det "progressive og nærtgående" talkshow i prime time. Et forslag til titel: Fra rune til nysprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Verden vil ud af Libyen

Nej, Kina er smidt ud af Libyen. Jeg ved, at Lenin er forkætret i disse tider, og vel gjorde han fejl, hvem gør ikke det, men han forstod imperialismen som kapitalismens højeste stadium. Grundet kapitalismens ujævne udvikling (som skærpes under globaliseringen) vil den almindelige "udvikling" altid føre til et hav af fortsatte konflikter. Magten over råstoffer og markeder er stadig kernen i den globaliserede kapitalisme, og den kender dybest set kun en vej ud: Den stærkeste vinder og alle midler og metoder gælder. USAs strategi, som fuldt ud støttes af juniorpartneren EU, synes at være inddæmning af Kina og Rusland med henblik på at vinde herredømme over alfa og omega i kapitalismens sjæl: Moder Natur, eller råstoffer om man vil. Kvæl de nye konkurrenter før de bliver for store. Vi er på vej mod den nye imperialistiske omfordelingskrig. Folkene og arbejderklassen har ingen interesse i at satse på den ene hest frem for den anden. De har kun et mål: at kuldkaste kampen om hegemoniet og befri verdens folk. Derfor bør alle progressives opmærksomhed koncentrere sig om at afsløre dette rådne spil, så vi undgår at lade os spænde for den ene eller den anden reaktionære krafts lokomotiv mod verdensudslettelsen. Lad os se verden i øjnene, og lad den se os i øjnene. Vær ærlige, oprigtige og indstillet på den store kamp. Det er opråbet til verdens folk, som er på vej til at forvilde sig ind i en ny æra af Imperialisme og folkemord. Vær forvisset om, at vi kan komme til at sluge fascistiske kameler i vores støtte til opretholdelsen af det kapitalistiske forbrugersamfund. Vi har allerede gjort det. Økosocialisme eller barbari!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

Nu må "verden" også være træt.

Har aldrig hørt om et land der har måtte affinde sig med otte måneders daglige bombardementer af verdens største militærmagt, "tilkaldt" af en håndfuld lejesoldater

Den problematik kunne jeg godt tænnke mig at få belyst - men det kræver nok journalister/eksperter i en hel anden liga.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Selvfølgelig er Vestens militær på vej ud. Obama gik i krig uden om Kongressen og NATO skulle opretholde en no-fly-zone, men kom til at skyde på en konvoj af biler, der ikke truede civile. Uheldigvis blev Gaddafi dræbt uden rettergang. Hvem villeikke se at komme ud?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Det er ironisk ment. Obama gik uden om Kongressen. Nato havde kun mandat til en no-fly-zone, men stoppede Gaddafi med angrebet på hans konvoj, som næppe var nogen trussel mod civile.Jeg synes sagen stinker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

Kan nogen opklare et spørgsmål for mig.

Gør en kalashnikov sig bare godt på et billede af den arketypiske oprører eller er det det mest udbredte våben på de kanter?

Det er i hvert fald det billederne hele tiden viser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Der er forskel på de to geværer, vi ser på billedet. Det ene har et bøjet patronhylster, det andet et lige. Jeg ved ikke, hvilket et af dem, der er en kalashnikov - måske dem begge. Forskelleige årgange?

Bemærk også frontfigurens venstrehånds pegefinger og langemand - victory. Og mere: hvad er det for et skilt, han har i snor om halsen? Er han VIP? Official?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

kalashnikov bliver bygget i Kina, Bulgarien, Rusland og Tjekkiet, det siges at de Tjekkiske er de bedste.

De findes også i flere modeller både som Stormgeværer og maskinpistoler de to mest kendte er en der kan klappes sammen og så den som både RAF har i deres Logo og som Layla Khalid er fotograferet med.

Fordelen ved kalashnikov er at de er lette at vedligeholde, kan tåle både at blive kørt over og sænket ned i vand, og stdig være klar til at afgive skud, og så er de simple i deres opbygning, ethvert barn over 10 år kan betjene det.

De kan sagtens have både krumme og lige og dobbelte magasiner, netop alsidigheden betyder meget for guerillaer som ikke har kaserner og baser.

Fås også som Vodka, selvfølgelig.

http://images.google.dk/images?sourceid=navclient&ie=UTF-8&hl=da&rlz=1T4...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Men der kan sagtens være masser af Engelske og Franske våben i omløb blandt TNC´erne, helt op til at Demonstrationerne startede i Tripoli, har England jo eksporteret både våben og Militær-instruktører til træning af den Libyske hær.

Det er jo det der gør det hele så ironisk og hyklerisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Gør en kalashnikov sig bare godt på et billede af den arketypiske oprører eller er det det mest udbredte våben på de kanter?

Det er i hvert fald det billederne hele tiden viser.(AMP)

Man er jo nok ikke så glad for at vise at en evt. Landbaseret NATO Infanteribataljon ville blive mødt af deres egne våben i hænderne på fjenden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Mht. våben i Libyen: The Guardian: EU arms exports: Who armed  Gadaffi? Og Russia announces Libya arms deal worth $1.8bn, BBC, 30.1.2010.
Gadaffi døde med sin revolver "Made in Belgium", skriver den belgiske avis Le Soir. En model fabrikeret af det belgiske firma Fabrique Nationale Herstal i Liège i Vallonien. Firmaet omtales som "FN". Fabrikken udtaler sig ikke, om det er rigtigt, men en forsker fra GRIP bekræfter typen, der er et personliggjort luksusvåben. Forskeren mener dog ikke, den kan have været en del af en leverance bestilt i 2008 og tilladt i 2009 af den vallonske socialistiske regering til den libyske hærs elitetropper, da den ser ældre ud. Leverancen i 2009 var forøvrigt skriver Le Soir: "un lot de 367 fusils d’assaut F2000, 367 P90, 367 pistolets 5.7, 300 Minimi, 22.000 grenades pour fusils d’assaut, 1,134 million de munitions, 2000 FN 303 et 50 « pistolets de luxe »". En ordre på 11 mio euros.

En ny kontrakt blev forhandlet i 2009 om en våbenlevering 2010-15 til 111 mio euros. En krænkelse skriver Le Soir af Den europæiske adfærdskodeks for offentlige indkøb af forsvarsmateriel (Artikel på engelsk i presseurope fra 2009). Jobs til 400 mand i 5 år.

Fabrique Nationale Herstal har tidligere i februar 2011 indirekte erkendt, at dens ammunition er blevet brugt i kampene i Libyen, efter avisen Le Soir's afsløring. Men det er ammunition fra 80'erne leveret før embargoen, ikke med i leverancen i 2009.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Smart, vi tjener ind på både Gynger og Karruseller. Først sælger vi(Vesten) våben for milliarder til vores værste fjender, derefter smadre vi dem til ukendelighed, for nu udgør de jo en trussel.

Sådan er Kapitalismen.......

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvorfor skulle de ikke sælge våben til den muslimske socialist, Gadaffi?

Hans socialistiske regime var et respekteret medlem af Socialistisk Internationale, lige indtil oprøret brød ud.

Regimet havde endda en plads i FN's menneskerettighedsråd, der da også roste menneskerettighedssituationen i Libyen, kort tid før oprøret mod Gadaffis socialistiske diktatur brød ud...

Sådan er socialismen åbenbart.

anbefalede denne kommentar