Tænk på miljøet, når du læser denne mail ...

De fleste har prøvet at modtage en e-mail med en lille opfordring i bunden: ‘Tænk på miljøet, før du printer denne mail’.

Men blot fordi man undlader at printe på papir fremstillet af dyrebar finsk nåleskov, er den hellige grav langtfra velforvaret. Vores digitale færden sætter nemlig dybere og dybere aftryk i den virkelige verdens økosystem. Den energi, som globalt bruges på at opretholde den digitale infrastruktur, er enorm.

Hver eneste kilowattime, som bruges til at holde hjemmecomputeren tændt og på nettet, forårsager energiforbrug på en halv kilowattime på servere et sted på kloden. Og den mængde elektricitet, der årligt bruges på at rundsende spammails, med alt fra nigeriabreve til reklamer for penisforlængende medicin, kunne dække to millioner amerikanske husstandes energiforbrug. Alligevel er der ikke megen bevidsthed om internettets miljøbelastning.

»Folk ved selvfølgelig godt, at computere kræver strøm. Men der kommer jo hverken røg op af den bærbare, af mobiltelefonen eller af kontoret, når vi er på nettet. I stedet kommer røgen op af skorstenen på de elværker, der leverer energi til de hostingcentre, som behandler de her utrolig store mængder data. Men vi mærker det ikke, så vi kan overhovedet ikke fornemme, at der skulle være et miljømæssigt problem« siger Kåre Jelling Kristoffersen, der er seniorkonsulent i it-virksomheden Lector, der rådgiver virksomheder i at håndtere deres dataforbrug. Han påpeger, at it står for en lige så stor andel af den globale årlige CO2-udledning som flybranchen, nemlig to procent.

»Alle kan jo se, at det koster energi at flyve en jumbojet til Mallorca. Men at vores it-systemer forurener, er en overraskelse for mange.«

Data, data, data

Samtidig stiger det globale behov for datalagerplads med svimlende 60 procent om året.

En stor del af væksten finder sted hos hostingfirmaer, der har specialiseret sig i at opbevare enorme mængder data på store harddiske, og som er tilkoblet virksomhederne via internettet.

»Hostingfirmaerne kan også ligge i et helt andet land. Jeg har besøgt et, og det ligner nærmest en industrivirksomhed. Det er kæmpe haller fyldt med servere, der skal nedkøles med store kølerør. Det ligner et slags bryggeri,« siger Kåre Jelling Kristoffersen.

20 procent af den globale datamængde er velordnede data, der eksempelvis lagres i tabeller hos banker, børser og teleselskaber. Det er den slags virksomheder, som Lector arbejder med at organisere ‘datanulvækst’ for, så der slettes lige så mange data, som der tilføjes.

»De har efterhånden lagret så mange data i finansverdenen, at deres systemer er ved at sande til,« siger Kåre Jelling Kristoffersen.

Broderparten af datamængden — de 80 procent — er dog et sammensurium af løse filer som fotos, tekstdokumenter og videoer fra virksomheder og private. En stor del er såkaldt digitalt skrald. Det kan for eksempel være de milliarder af mails, som læses og glemmes, men som for al fremtid optager plads. Det kan også være gamle datingprofiler, forældede nyheder eller Youtube-hjemmevideoer, som ingen ser.

I takt med at netforbindelserne bliver bedre, og flere opretter profiler på sociale netværk, hvor foto og video uploades i en lind strøm, vil der være et stærkt stigende behov for lagerplads.

»40 procent af alle virksomheder gør intet for at rydde op, men beholder i stedet al data til evig tid. Det betyder både udgifter til dataopbevaring, men giver også et problem med at håndtere og finde rundt i de store mængde data. Og det skaber også et miljøproblem, uanset om virksomhederne bekymrer sig om det eller ej,« siger Kåre Jelling Kristoffersen.

Så mens vi med stadig større appetit mæsker os i det digitale samfunds frugter, er vi knap så opmærksomme på de miljømæssige konsekvenser af vores netvaner.

»Jeg tror ikke, der er mange, der tænker it og miljø sammen. Det er ikke kommet ind på lystavlen,« siger lektor Inge Røpke, der forsker i teknologi og bæredygtigt forbrug ved DTU.

Nettet er grænseløst

Hun påpeger, at vi som forbrugere har visse »symbolhandlinger«, som vi udfører, når vi skal pleje vores grønne samvittighed. Det kan være økologiske indkøb eller at købe en bil, der kører langt på literen.

»Vi er også så småt ved at opdage, at vi ikke bør flyve så ofte, og at vi måske burde holde lidt igen med kødspiseriet for miljøets skyld.«

Listen af symbolhandlinger omfatter dog endnu ikke vores digitale adfærd, mener Inge Røpke:

»Der er jo ikke ret mange, der tænker: ‘Gad vide, om det bruger noget energi på en eller anden server, når jeg nu oploader mine billeder til Facebook’.«

Kåre Jelling Kristoffersen mener, at vi i mange år er blevet opdraget til at se internettet som et grænseløst univers, hvor de almindelige fysiske love ophæves.

»Dengang vi havde de første hjemme-pc’er, som ikke var på internettet, kunne man jo se, når harddisken blev fyldt. Så måtte man sidde og slette og sortere. Men i dag ligger den mail, man læser på sin laptop, på en server med masser af plads. I netværkssamfundet er der en følelse af, at der er uendelig plads til rådighed. Og at det er gratis.«

Kapløb

Men udviklingen er ikke gratis for miljøet. For selv om der forskes i at udvikle mindre miljøbelastende servere og computere, anslår en rapport fra Greenpeace, at vi fra 2007 til 2020 vil opleve en firedobling i antallet af pc’er, så der i 2020 vil være fire milliarder apparater.

»Der er et kapløb i gang, for samtidig med at teknologien bliver mere energieffektiv, producerer vi mere og mere data. Der skal noget radikalt til, hvis vi skal ændre adfærd. For vi gør det ikke af os selv,« siger Inge Røpke.

I diskussionen om internettets miljøbelastning, er det dog vigtigt at medregne, at en stor del af de services, som nettet tilbyder, erstatter andre handlinger, der ofte ville have en endnu større effekt på miljøet. Det er for eksempel mindre miljøbelastende at læse avisen på nettet end at køre i kiosken i sin firhjulstrækker og købe en trykt avis, som man smider ud dagen efter.

En væsentlig pointe, mener Kåre Jelling Kristoffersen og tilføjer:

»Men hvor der ikke er planlagt flere nye flyruter, så er vores it-verden og netværkssamfund i rivende udvikling de næste år.«

Han forudser, at der på sigt vil blive stillet miljøkrav til virksomheder om at slette forældede data.

»Der er jo også lovgivning om, at man skal skrotte sin gamle bil. Man kan ikke bare klippe pladerne af den og efterlade den på gaden.«