Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsmarked, kvindeliv, ligestilling, mænd, universiteter
Steder:Danmark

Vi er midt i en revolution, hvis nogen skulle have overset det. Forholdet mellem de to køn ændrer sig så voldsomt i disse år, at mange forskere kalder udviklingen for en regulær kønsrevolution. Det største sociale eksperiment i nyere tid. Powerkvinderne stormer frem og dominerer i dag på universiteterne, i hjemmet og i stigende grad samfundsværdierne. Selv i toppen af erhvervslivet begynder nye kuld af ambitiøse kvinder nu for alvor at trænge sig på.

For nylig udkom vores bog Manddomsprøven — powerkvinderne kommer. Her beskriver vi denne udvikling og forklarer, hvorfor den er sket, hvilke konsekvenser den får for os mænd, og hvordan vi håndterer det, så vi får det optimale ud af udviklingen.

Når vi i medierne har skullet præsentere bogen, er vi flere gange blevet mødt med spørgsmålene: Jamen, er det ikke bare noget klynk? Hvorfor tager I jer ikke sammen?

Det er spørgsmål, der fortæller en del om, hvor kønsdebatten befinder sig for tiden.

Havde man spurgt kvinderne om det samme for 50 år siden, var de blevet forurettede. De havde svaret, at det skam ikke var dem, den var gal med, men den kultur, de var underlagt. Det samme kan mændene sige i dag. For ikke alene bærer mændene rundt på 10.000 års kulturarv, hvor de til alle tider har været ejere af samfundets trone. De er samtidig omgivet af en kultur, der på blot 50 år har vendt verden på hovedet. Det går især stærkt i disse år.

Så nej, det er ikke klynkeri, når vi siger, at manden af i dag er en presset herre. Det er en konstatering af, at flertallet af mænd i dag ikke aner, hvordan de skal bygge deres mandighed op, så de kan matche de målrettede og intelligente kvinder.

Men samtidig er vores vigtigste budskab, at den nye virkelighed gemmer på en historisk frihed for mændene. Det kræver blot, at vi griber situationen rigtigt an, for ansvaret ligger først og fremmest hos os. Det vender vi tilbage til.

Ud af hver sin tangent

For de, der enten ikke har opdaget revolutionen eller ikke helt kan overskue dens omfang, er her en hurtig opridsning af situationen: Kvinderne har i nogle år været i flertal på universiteterne, men dominerer nu også magtuddannelse som jura, medicin og statskundskab. På arbejdsmarkedet er det stadig mændene, der sidder på de fleste topposter, men i niveauet lige under er næsten halvdelen nu kvinder. Og tallet er stigende.

Mest markant er det dog, at kvindelige værdier efterhånden dominerer stort set alle steder i samfundet på samme måde, som mændenes har gjort det i årtusinder. Det kommer særligt til udtryk i folkeskolen, hvor drengene notorisk klarer sig dårligere end pigerne — ikke mindst, fordi skolelivet i dag passer pigerne bedst, og fordi der er overvægt at kvindelige lærere. Drengene er af samme grund overrepræsenterede i specialklasserne, hos skolepsykologen og på de børnepsykiatriske afdelinger. De har alle tænkelige diagnoser hæftet på sig.

Bedre går det ikke for de yngre mænd. Stadig flere af dem får kun en kort eller slet ingen uddannelse. De har sværere ved at finde job.

Mænd generelt fylder desuden mest i alle de triste statistikker: De ensomme, selvmorderne, kriminelle, psykisk syge, hjemløse, dødfødte, deforme, hyperaktive, hjerneskadede, alkoholikerne og de arbejdsløse.

Det er naturligvis ikke bare kvindernes skyld, men udtryk for den overordnede tendens, at mændene er i fuld gang med at blive det svage køn.

Resultatet er, at begge køn i høj hastighed er på vej ud af hver sin tangent. Kvinderne flytter sig opad, mændene i bedste fald ligeud, i værste fald nedad.

Presset kernefamilie

Ifølge kønsforskere og adfærdsbiologerne i vores bog kan vi godt indstille os på, at det i de kommende år bliver endnu sværere for kønnene at finde hinanden. Moderne kvinder, powerkvinderne, gider ganske enkelt ikke mænd, der ikke kan følge med dem. Hvorfor skulle de også det?

Samtidig er der masser af evidens for, at mænd ikke gider kvinder, der udfordrer deres mandighed, og derfor vil antallet af single mænd og kvinder stige i de kommende år.

Af dem, der trods alt finder sammen, vil flere blive skilt, og af dem, der bliver sammen, vil færre have lyst til sex — i hvert fald med hinanden. Den kernefamilie, vi som samfund stadig værner om, og som både mænd og kvinder ifølge de sidste 30 års værdiundersøgelser anser som vigtig, er altså under pres.

Mænd håndterer denne virkelighed meget forskelligt, og det er her, vi vender tilbage til mandens ansvar for at ændre den negative udvikling. Nogle er i gang. Ifølge kønsforskere som Bertill Nordahl kan 10-15 procent af mændene i dag kalde sig moderne mænd. Det er mænd, som omfavner udviklingen, ser potentialet og udnytter, at de ikke behøver at være familiens primære forsøger, sådan som deres fædre og forfædre var tvunget til. Det giver ekstra overskud til at være gode partnere og nærværende fædre.

De prioriterer deres egne interesser og hviler i en mandighed bygget op omkring meget andet end blot arbejdet.

I den anden ende af spektret finder vi de 10-15 procent af alle mænd, der føler sig truet af de stærke kvinder og reagerer aggressivt og kvindefjendsk. De slår dem, taler dårligt om dem eller kommer af med deres vrede andre steder, eksempelvis som hooligans.

Den store mellemgruppe indeholder den nærværende far, men også den lidt tyndarmede mand, der har svært ved at sige fra og føler sig lidt undertrykt.

De er ofte tikkende bomber, de ved det bare ikke selv, for de forholder sig ikke til deres eget liv. Men om bare 10 år vil samfundet være markant mere kvindedomineret end i dag, og så tvinges de til at vælge mellem at omfavne eller slå ud efter udviklingen.

Manddomsprøve

Mænd står derfor over for en historisk stor test. En reel manddomsprøve, der er og bliver at få så mange i mellemgruppen til at søge opad i stedet for nedad. For at gøre det, er det helt afgørende, at flere mænd holder op med at blive frustrerede over kvindernes succes. Nyd i stedet den frihed, det giver. Gør så i øvrigt, som mænd altid har gjort — elsk dit arbejde. Men elsk det, uanset hvordan det rangerer i forhold til din partners arbejde. Det afgørende er, at manden stadig er stolt og brænder for sit fag. Det er tiltrækkende for de fleste kvinder.

En tredje god idé er at gå åbent og aktivt ind i debatten om, hvad det egentlig vil sige at være mand i dag. Stort set ingen mænd forholder sig offentligt til revolutionen eller forsøger at påvirke den. Det er sært. Er mændene ikke klar over, hvad der sker? Eller er de fortsat i granatchok over, at de er godt på vej til at blive det nye, undertrykte køn?

Uanset hvad: Denne kronik burde have et hav af afsendere og tale midt ind i en køns- og ligestillingsdebat, som for længst har fundet sted i både Norge og Sverige. I stedet føler vi os ret alene i gruppen af yngre mænd, der prøver at få andre mænd til at forholde sig konstruktivt til den historiske manddomsprøve, som står foran os: Vi skal prøve at være de mænd, vi gerne vil være, i en verden, hvor vi ikke længere er nummer et, og hvor der skal være plads til to parter i både job og hjem.

Vores påstand er, at kun en rigtig mand kan rumme en powerkvinde. Kun en rigtig mand har den ro og den indre balance, der skal til for at give plads og til at se muligheder i det nye frem for begrænsninger i det traditionelle.

Det er de mænd, vi skal finde flere af, for de er derude, de ved det bare ikke selv.

Gør de sig fri af traditionernes åg, er belønningen adgang til en masse skønne, veluddannede, sexede og dygtige kvinder og et mandeliv med historisk stor frihed.

Opgaven er stor, og at få den til at lykkes er et fælles projekt for både kvinder og mænd. Men det er os, mændene, der har den vigtigste og største del af opgaven.

Sæt i gang.

 

Lars Henriksen er forfatter og journalist på Kristeligt Dagblad. Erik Holm er forfatter og journalist på Mediehuset Ingeniøren

Denne artikel er anbefalet af: