På rådhuset i Ishøj sidder borgmesteren, Ole Bjørstorp, med to forskellige sammenhæftede papirnotater foran sig. Det ene skal kasseres, det andet implementeres. »Vi holder simpelthen helt op med at bruge ordet integration og vil fremover kun tale om medborgerskab,« siger han og forklarer, hvordan kommunens integrationspolitik fra 2005 derfor skal erstattes af en såkaldt ‘medborgerpolitik’.
De senste 20 års integrationsindsats har været så stor en succes, at der nu er mere behov for at fokusere på lighed, mener politikerne i Ishøj, som er en by mere flere leje- end ejerboliger, og hvor befolkningen er sammensat af over 80 forskellige nationaliteter.
Men »Ishøjs borgere har alle et medborgerskab, uanset om de har et dansk statsborgerskab«, står der i den medborgerpolitikken, som indføres fra 2012.
Og det er nye toner i Ishøj, der har været for dansk udlændingepolitik, hvad antikkens Athen har været for europæisk kulturarv. Ishøj var arnested for de krav om stramninger, der førte til en ændring af Socialdemokraternes udlændingepolitiske linje i 90’erne.
»24-års-reglen er faktisk også en idé, der er opstået i Ishøj Byråd,« fortæller Ole Bjørstorp og uddyber:
»I 80’erne var det hovedopgaven at bremse familiesammenføringer. Ishøj, der var ved at blive bygget færdig, kunne ikke tage det pres, der opstod. Derfor krævede vi, at man skulle stramme de regler, der senere er blevet hele udlændingepolitikkens fundament. Vi håbede, at Socialdemokraterne ville indføre det. Men det turde de ikke, og da regeringsmagten skiftede i 2001, blev det i stedet noget af det første, Fogh-regeringen gjorde. Desværre er mange af de overbygninger, der siden er lavet med Dansk Folkeparti, ubrugelige.«
Vestegnens indflydelse
Ole Bjørstorps forgænger i borgmesterstolen, Per Madsen, blev i 80’erne en af landets mest udskældte politikere i udlændingedebatten, og det var da også på foranledning af vestegnsborgmestrenes ulmende oprør, at Poul Nyrup Rasmussen i 1997 rokerede rundt på sit ministerhold, så indenrigsminister Birte Weiss veg pladsen for Thorkild Simonsen, som skulle blive hovedarkitekten bag Danmarks stramme udlændingepolitik.
I sidste uge var det præcis 14 år siden, han blev indenrigsminister, men ligesom i Ishøj har piben fået en anden lyd hos Simonsen i dag.
»Nu er jeg enig med dem i Ishøj om, at det er gået for vidt. Vi begyndte med en 21-års-regel, men var godt klar over, at den ville diskriminere nogen, som ikke havde problemer. Men det var prisen, og vi havde forsøgt meget andet for at undgå tvangsægteskaber. Da jeg blev minister lyttede vi dels til de store provinsbyers meldinger og var dels stærkt inspireret af holdningerne hos Vestegnens borgmestre. Det, der siden er indført med pointsystemer, er at gå over stregen,« siger Thorkild Simonsen og håber ligesom Ishøjs borgmester, at der nu kan skabes en ny æra for udlændingepolitikken.
»Nu har man ophævet integrationsministeriet, og det er ganske udmærket. Så håber jeg, at et kompromis mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og også Enhedslisten kan danne rammen for en ny balance i Danmarks udlændingepolitik,« siger han.
Simonsen er imponeret over den succes, som de første stramninger har medført.
Som professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen har formuleret det i Information, så »er der få politikker, der er lykkedes så godt i Danmark de sidste ti år, som integrationspolitikken«.
Brøndby og Rødovre
I Rødovre Kommune er borgmester Erik Nielsen i dag også mest optaget af at skabe lighed efter et årti med regler, som har øget uligheden.
»Mange indvandrere i anden og tredje generation er blevet det nye proletariat. Derfor er det vigtigste, man kan gøre, at skabe lighed. Både i forhold til uddannelse og lige muligheder. Det mangler stadig, og jeg er enig i det om medborgerskabet, som handler om at løfte de dele af indvandrermiljøet, som desværre er overrepræsenterede i mange statistikker. Ligesom man fra 50’erne gjorde en indsats for at få uddannet arbejdernes børn bedre, skal man nu gøre samme øvelse, uanset om det handler om Muhammed eller Jensen,« siger Erik Nielsen.
Om det skal hedde integration eller medborgerskab betyder ifølge en tredje socialdemokratisk Vestegnsborgmester, Ib Terp i Brøndby, ikke så meget. Men også han er enig med sine kollegaer om, at der skal sættes nye standarder.
»Der er strammet nok. Om man så kalder det integrations- eller medborgerpolitik er for mig at se ligegyldigt. I regeringsgrundlaget siger de, at det er slut med pointsystemet. Det er i hvert fald en god ting, og så skal regeringen definere nogle succeskriterier, der handler om, at integrationspolitikken skal gøres endnu bedre,« siger han.
Skal der strammes bør det derfor ikke være over for indvandrerne, mener Ib Terp.
»Det er meget svært at komme til at bo i Nordsjælland. Jeg mener, man burde tvinge de institutionelle investorer — altså forsikringsselskaber og banker, som ejer enorme lejlighedskomplekser i Nordsjælland — til at åbne en vis procentdel af dem. Det er kun rimeligt, at der skabes et større boligmarked, så de etniske borgere frit kan vælge, hvor de vil bo. I hvert fald er det ikke borgerne, men de institutionelle investorer, der skal strammes over for,« siger han.
Ny kamp i S
Ved at skrotte ordet ‘integration’ anvender Ishøj Kommune en tone på området, der er så politisk korrekt, at end ikke Enhedslisten kan være med.
»Og det betyder meget for anseelsen hos de fremmede, hvad vi kalder det. Pointen er, at vi skal møde hinanden med respekt og behandle alle borgere lige her i Ishøj,« siger Ole Bjørstorp og tilføjer:
»Derfor er jeg også så glad for, at regeringen har nedlagt Integrationsministeriet.«
Nu er ringen sluttet, og Danmark har igen fået en socialdemokratisk statsminister, som endda selv vokset op Ishøj. Og ligesom kommunen førte an med stramninger for 20 år siden, håber Ole Bjørstorp nu at vinde gehør for den nye linje.
»Alle de her pointsystemer skal skrottes, ligesom de diskriminerende ydelser skal. Vi kan ikke være dem bekendt, og det har været en stor bremse for folk. Derfor er det godt, at de regler nu skal ændres. Med vores medborgerskabspolitik tager vi endnu et skridt kommunalt, og så håber vi, at det kan sprede sig nedefra og til Folketingsgruppen, som nok er lidt tilbageholden, fordi man lige er kommet i regering. Men det er ikke nok at være tilbageholden.«
Under VKO har udlændingepolitikken været Socialdemokraternes svageste punkt, og selv med regeringsmagten i hus er området et sted, hvor den ny opposition håber at kunne svække Thorning-regeringen ved at fortsætte den 10 år lange udlændingepolitiske test, man har udsat partiet for.
Men så meget desto vigtigere er det ifølge Ole Bjørstorp, at Socialdemokraterne formulerer sine egne succeskriterier.
»Socialdemokraterne må formulere sin egen udlændingepolitik, selv om vi er i en regering med tre partier. Kunsten er at få debatten i gang igen, ved at nogen tager fat på det,« siger Ole Bjørstorp.
Ikke en ghetto
Borgmesteren viser ude for til det, der engang var kendt som Ishøjplanen. I efterårslyset står en endeløs række boligblokke i geledder forbundet af stier og grønne områder.
Over halvdelen af beboerne er tosprogede.
70’er-komplekset var en del af en storstilet arkitektplan, der forvandlede Ishøj fra en lille landsby til en tung forstad af beton.
I dag hedder blokkene Vejleåparken og huser 5.500 personer. Området blev i januar streget af regeringens ghettoliste, fordi andelen af kriminelle er faldet, og alt ånder da også fred og gammen, da Information besøger boligområdet, der er blevet renoveret for 1,8 milliarder. Den mest synlige forandring består i, at betonfacaderne er blevet udstyret med mursten. Så ligner det parcelhuse mere, som Bjørstorp påpeger.
»Det var ikke bygget til fremmedsprogede, men fordi S-toget dengang ikke stoppede i Ishøj men i Vallensbæk stod lejlighederne tomme, og så sagde man til de fremmede, at her stod store dejlige lejligheder ledige. Derfor kom der så mange. Toget kom først i 1976, og i mellemtiden blev Ishøj kendt for sine mange fremmedsprogede.«
I Ishøj er der et rent socialdemokratisk flertal. Helle Thorning-Schmidts mor sad engang i byrådet i Ishøj, mindes Bjørstorp.
»Helle var jo ikke Socialdemokrat dengang, men VS’er uden at være medlem. Så hende har jeg ikke kendt. Men jeg kendte dog Helles mor, som sad i byrådet i et år. Hun var radikal, og vi har diskuteret udlændingepolitik masser af gange,« siger han og håber nu at få lejlighed til at diskutere med Helle Thorning-Schmidt, der for Bjørstorp også er blevet symbol på, at det såmænd ikke er så skidt at komme fra Ishøj, selv om byen siden 70’erne har lidt under sit ghettory.
»Når man kritiserer Ishøjs skolevæsen, må man huske, at det i hvert fald er så godt, at man om ikke andet kan blive statsminister,« siger Ole Bjørstorp, der i de næste måneder vil bruge mange kræfter på at få udbredt tankerne om ‘medborgerskabet’ i den lille enklave af camouflerede betonhuse.
Udlændingelovgivningen er de seneste 30 år konstant blevet strammet, men nu skal det stoppe, mener Socialdemokraterne. Her følger en oversigt over det store politiske kampområde.
1973: Danmark indfører indvandringsstop. Trods stop for indrejse af arbejdstagere fra tredjelande fortsatte indvandringen dog. Udlændingeloven strammes igen i 1986 og reglerne om familiesammenføring i 1992.
1989: S-borgmester taler ud: »… muslimerne lever på middelalderstadiet med en nedgøring af kvinder og kvindekulturen, som er uhørt i dette land. Der handles med kvinder, som var det kvæg, og kvinder prygles og mishandles.« Ishøjborgmester Per Madsen i Den Danske Forenings blad. (Danskeren nr. 1, 1989, s. 3).
1994: Thorkild Simonsen råber op: »Glistrup begynder jo desværre at få ret. Jeg kunne ikke lide de voldsomme udtryk, han brugte, men der er jo kommet mange til. Jeg vil gerne påtage mig en del af skylden for, at han blev afvist.« (citeret i Jyllands-Posten 21.10.97)
8. oktober 1997: Fem storbyborgmestres skriver til indenrigsminister Birte Weiss (S): »Regeringen bør således overveje en stramning af asylreglerne i relation til krigs- og fattigdomsflygtninge, der ikke er personligt forfulgte.«
8. oktober 1997: Birte Weiss bakker stramninger op: »Vi mener, der skal stilles nogle minimumsbetingelser for at opnå permanent opholdstilladelse. Først og fremmest krav om en ikke alt for plettet straffeattest og om en dokumenteret vilje til at lære dansk. Med andre ord, automatikken skal væk.« (Aktuelt)
20. oktober 1997: Ministerrokade: Birte Weiss forlader ministerposten, hvorefter Poul Nyrup Rasmussen (S) indsætter Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen, der igangsætter yderligere udlændingepolitiske stramninger.
3. juli 1998: Integrationsloven vedtages, og udvisningsreglerne skærpes.
3. september 2000: Pia Kjærsgaard roser Socialdemokraterne: »Der er begyndt at lyde helt fornuftige toner fra Karen Jespersens side. Og når der viser sig problemer for dig i dit bagland, er du altid velkommen til at søge optagelse i Dansk Folkeparti.« (Ekstra Bladet)
17. januar 2002: 24-års-reglen indføres. VK-regeringen præsenterer udspillet ’En ny udlændingepolitik’. 24-årsregel og tilknytningskrav vedtages med Socialdemokraternes opbakning.
1. juli 2002: Starthjælpen træder i kraft.
Juli 2007: SF foreslår 24-års-reglen erstattet af en 21-årsregel og bakkes op af Radikale Venstre.
Forår 2009: Efter flere års tørklædedebat indføres forbud mod at bære tørklæder og andre religiøse symboler ved domstolene
August 2009: Konservative foreslår burkaforbud. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for at begrænse brug af burka.
Vinter 2009: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bliver 6. november enig med DF om at indføre nye stramninger af udlændingeloven.
November 2010: VK præsenterer pointsystem for familiesammenføringer. S-SF præsenterer deres eget.
November 2010: Vestegnsborgmestre siger fra: »Når jeg læser det oplæg, der ligger, så får jeg den samme krybende fornemmelse i kroppen, som da jeg læste om optakten til Rigsdagsbranden i Berlin, inden Hitler kom til magten – og som jeg havde, da jeg engang besøgte Sovjetunionen. Tankesættet er præcis det samme.« Herlevs borgmester, Kjeld Hansen, til Information.
November 2010: Nok er nok, mener Helle Thorning-Schmidt: »Vi har en tilstrækkelig udlændingelovgivning nu. Og vi behøver ikke at gøre mere på det område,« siger Thorning.
Juni 2011: S-SF bakker nye stramninger op: Trods anklager om løftebrud stemmer S-SF for nye stramninger af udvisningsreglerne.
Oktober 2011: Ny regering, men er der udsigt til en helt ny udlændingepolitik? »Jeg kan ikke acceptere den tidligere regerings fattigdomsydelser. Vi skal behandle alle mennesker ordentligt. Og da især dem, der har det sværest. Vi skal have værdigheden tilbage,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Kommentarer
Spændende historisk gennemgang, især fordi den fokuserer på de politiske strømninger inden for Socialdemokraterne, landets største parti. Det er jo meget ofte blevet fremstillet som om, at “stram udlændingepolitik” er noget, VKO har fundet på, og dermed overses det helt, at det også er en socialdemokratisk ide. Men at Socialdemokraterne i hvert fald delvis blev forhindret i at føre den ud i livet under Nyrup pga. regeringssamarbejdet med Radikale.
På et meget vigtigt punkt fejler artiklen dog. Og det er, at den går meget let hen over ændringer i asylpolitiken. “Tidslinien” mangler således indførslen af Udlændingeloven i 1983, der dengang blev kaldt for “Verdens mest humane”, og som satte gang i tilstrømningen til Danmark af flygtninge ved blandt andet at give dem et retskrav på familiesammenføring, hvis de fik asyl. Det førte som bekendt senere til Tamilsagen, fordi Erik Ninn Hansen var inderligt imod det.
Og tilsvarende mangler tidslinien også det væsentlige forhold, at de facto flygtningebegrebet i 2002 blev erstattet af det væsentligt mere snævre humanitært ophold, samtidig med stramningerne af familiesammenføringsreglerne.
Desværre er faktaboksen også ukorrekt på andre områder. Der står således under 17. januar 2002, at “24-års reglen og tilknytningskravet vedtages med Socialdemokraternes opbakning.”
Men det er kun delvist sandt. For det første blev loven først vedtaget adskillige måneder senere, og for det andet stemte Socialdemokraterne imod det samlede lovforslag, fordi der var mange elementer i det, som de ikke kunne gå ind for. 24-års reglen var dog en af de få ting, som Socialdemokraterne i betænkningen skrev, at de godt kunne gå ind for.
Så det er givetvis rigtigt, som Ole Bjørstorp fortæller, at 24-års reglen i virkeligheden var en socialdemokratisk ide, som VKO “stjal”. Lige som så meget andet kunne man tilføje.
Og dermed kan man så også se konturene til, at striden mellem S og de øvrige partier i “rød stue” om den regel faktisk går helt tilbage til Nyrupregeringens tid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Skal vi igen importere sociale problemer, der gør det endnu sværere at finansiere hjælpen til de svage borgere, der allerede bor i landet?
Med en lempelig indvandringspolitik mener de vel ikke, at Danmark igen skal åbne op for masseindvandring af den type indvandrere, der gennemsnitligt har en langt højere arbejdsløshed, end andre borgere?
Deres efterkommere er også kronisk arbejdsløse i langt højere grad, end andre borgere er.
@Jakob
De borgmestre, der styrer kommuner som Ishøj, hvor der bor mange indvandrere, må vel være dem, der mest har fingeren på pulsen og ved, hvor store (eller små) problemerne er?
Desuden kan jeg ikke se, at borgmestrene taler for at ophæve indvandringsstoppet fra 1973 eller på anden måde “åbne for masseindvandring”. De taler hovedsageligt om en anden måde at behandle de indvandrere og flygtninge, som allerede er her, samt ikke mindst deres børn og (engang i fremtiden) børnebørn.
Artiklen handler således langt mere om integrationspolitik end om indvandringspolitik.
“Den type indvandrere, der gennemsnitligt har en langt højere arbejdsløshed, end andre borgere” er i øvrigt i hovedsagen slet ikke indvandrere men flygtninge. “Sjovt” at du altid “glemmer” dette i dine indlæg :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Vrøvl.
Jeg plejer netop, at skelne mellem indvandrere fra vestlige lande - fordi de gennemsnitligt betaler næsten lige så meget i skat, som “indfødte” danske borgere gør - og indvandrere fra ikkevestlige lande, netop fordi sidstnævnte gruppe gennemsnitligt set modtager velfærdsydelser, der koster langt mere, end denne gruppe betaler i skat.
Hvis det ikke var tilfældet kunne Danmark smække dørene op på vid gab, for min skyld.
Jeg er på ingen måde fremmedfjendtlig.
Nu taler du uden om igen. En meget stor del af de borgere fra ikke-vestlige lande, der er kommet til Danmark, er flygtninge samt deres ægtefæller og børn. De er ikke indvandrere.
Det drejer sig ifølge bla. Rockwollfonden om anslået knap 200.000 mennesker. Når tallet er anslået, er det fordi, man ikke før 1995 registrerede folks opholdsgrundlag. Så derfor er beregningen i stedet baseret på ankomstår og oprindelsesland. Alle fra Irak og Afghanistan regnes således som flygtninge, medens folk fra Tyrkiet og Pakistan regnes som indvandrere. Og det rammer meget tæt på sandheden.
Rockwollfondens undersøgelse viste i øvrigt, at indvandrere samlet set havde et lille positivt nettobidrag til de offentlige finanser i 2008. Flygtninge gav derimod underskud.
Jeg synes dog ikke, at man af den grund skal “smække dørene op på vid gab”. Men man skal holde op med at italesætte indvandring og etniske mindretal som et kæmpestort og nærmest uløseligt samfundsproblem, og man skal behandle dem, der bor i Danmark, ordentligt.
Og det gælder selvfølgelig også, hvis de gifter sig og evt. får børn med en udlænding. Så derfor skal det helt hysteriske italesættelse af familiesammenføring som et gigantisk samfundsproblem også stoppes.
Som det fremgår af artiklen, blev 24-års reglen “opfundet” af socialdemokrater i Ishøj byråd, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle gøre ved det problem med tvangsægteskaber, som kommunens socialrådgivere havde tæt inde på livet.
Formålet var ikke at forhindre familiesammenføringer i det hele taget, fordi disse ansås for at være en økonomisk eller anden belastning af samfundet. Det er et argument, som VKO senere har hevet ind til lejligheden, og som i hovedsagen anvendes til at retfærdiggøre netop det, som du skriver, at du ikke går ind for: Nemlig fremmedfjentlighed.
Derfor er det også rigtigt godt, at Socialdemokraterne nu kommer på banen og forklarer, hvad DE forstår ved en “fast og fair udlændingepolitik” og hvad målene med den er.
Denne kommentar er anbefalet af:
“24 årsreglen og en bevaring af 28 års reglen (RED: det må være tilknytningskravet, der menes) er begge gode redskaber til at holde indvandringen nede.”
Fuldstændig forkert! Som det også fremgår af artiklen, var 24-års reglen en NØDLØSNING, der blev udtænkt i Ishøj Kommune, fordi man uden succes havde prøvet “alt muligt andet” i kampen mod tvangsægteskaber. Og reglens opfindere viste godt, at den var problematisk, fordi den ville ramme nogen både hårdt og uretfærdigt.
Formålet var IKKE at “holde indvandringen nede”. Og naturligvis kan og skal det aldrig være et mål at “holde indvandringen nede”, hvis dette skal ske på bekostning af danske statsborgere med udenlandske ægtefæller, som så tvinges til at flytte til Sverige for at få et normalt familieliv.
Så vi skal helt bort fra det synspunkt, at familiesammenføringsreglerne har til hensigt at “holde indvandringen nede”, og at dette er både nødvendigt og rimeligt. Begge dele er således forkert.
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle de gamle bykonger (og kone) er blevet udskiftet de sidste ti år.
@J. Hansen
Import er noget, man foretager af biler, mobiltelefoner eller legetøj, ikke af mennesker. Husk at du taler om nogens far eller mor eller højtelskede kone eller mand. Du taler om mennesker med egenskaber, følelser og talent.
Der har aldrig i dansk lov eksisteret noget “retskrav på familiesammenføring af landsbyer”. Hvad i himlens navn vrøvler du om? Man kan få familiesammenført sin ægtefælle og sine børn til Danmark, og indtil 2002 kunne man også i nogle tilfælde få familiesammenført sine forældre over 60 år. Det sidste krævede dog, at man var dansk statsborger, eller at forældrene ikke havde andre børn i hjemlandet, der kunne tage sig af dem (i mange lande har man jo ikke noget, der hedder plejehjem eller hjemmehjælp).
At behandle alle med værdighed handler også om at holde op med at anvende dæmoniserende og dehumaniserende propagandaretorik hentet fra den ekstreme højrefløj, som du gør det i dit sidste indlæg.
Og skal vi så ikke også lige få det sat på plads, at næsten alle udlændinge, der i 1990´erne kom til Danmark og med det samme fik bistandshjælp, var flygtninge? Og at sådan er det naturligvis stadigvæk, bortset fra at VKO har indført den lavere starthjælp til alle, som ikke har boet i Danmark i mindst 7 af de seneste 8 år.
Det er rigtigt, at indtil 1996 var der ikke noget forsørgelseskrav ved familiesammenføring, og sammenførte familier havde derfor samme ret til sociale ydelser som alle andre borgere i Danmark. De betalte så også det samme i skat, så voldsomt urimeligt kan man jo ikke sige, at det var.
Men der har altid været gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller i Danmark, så det var kun, hvis den herboende havde en meget dårlig økonomi, at der var hjælp at hente fra bistandskontoret. Lige som det gælder for rent danske familier.
Og bistandshjælp forudsætter jo naturligvis, at man stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet og gør, hvad der er nødvendigt for, at man kan blive selvforsørgende. Sådan har det altid været, og det gælder jo igen både for rent danske og for sammenførte familier.
Så skriver du, at du ikke ønsker at leve i et samfund, hvor “udvalgte familier kun gifter sig med deres egne”. Jamen det kommer da ikke dig ved, hvem andre gifter sig med. Det har du ikke nogen som helst ret til at blande dig i. Og du har heller ingen mulighed for at påvirke det, da det er forbudt at tvinge nogen til at gifte sig mod deres egen vilje.
Denne kommentar er anbefalet af:
Som en tilføjelse til ovenstående synes jeg personligt, at det er ok at stille et forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Altså at den, der gerne vil have en ægtefælle til Danmark, skal godtgøre at være i stand til at forsørge denne.
Liberal Alliance har med stor succes markedsført dette som “åbne grænser lukkede kasser”, men faktum er at man i både Danmark og de fleste andre vestlige lande har haft en sådan politik i masser af år.
Når jeg synes, at det er ok, så skyldes det, at samfundet efter min mening gerne må sende et signal om, at rettigheder og pligter følges af.
Altså: Du har ret til at få din ægtefælle til Danmark, men der kræves også noget af dig, nemlig at du selv sørger for at skaffe penge, så I kan opretholde et eksistensminimum uden hjælp fra socialkontoret.
I en ideel Verden mener jeg, at alle borgere burde have de samme rettigheder og pligter, og at der derfor ikke skulle være en sådan begrænsning i sammenførte familiers mulighed for at modtage nogen af de ydelser, som deres skattepenge går til at finansiere.
Men man måtte i 1990´erne konstatere, at sammenførte familier var ret kraftigt overrepræsenteret i statestikken oven bistandsklienter. Og så eksisterer der selvfølgelig et problem, som det er rimeligt, at politikerne forsøger at løse med proportionale midler, også selvom det rammer nogen, der måske ikke fuldt ud selv er skyld i deres situation.
Hvad jeg til gengæld ikke forstår, det er, hvorfor denne problemstilling skal blandes sammen med regler som 24-års reglen eller tilknytningskravet, der ikke har noget som helst med selvforsørgelse at gøre.
Måske bliver jeg lidt grov nu, men jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at sætningen:
“Jeg har det helt fint med ikke at værre politisk korrekt”
i virkeligheden skal oversættes til:
“Jeg har det helt fint med at være muslimhader”
Og muslimhad eller andre former for etnisk eller religiøst baseret had bringer os altså ikke videre med den positive integration, som Ishøjs borgmester i artiklen går i brechen for.
Hvis man ønsker, at nogen skal integrere sig, så er en absolut nødvendig forudsætning for, at dette kan ske, at man ikke selv hader dem og lader dette had skinne tydeligt igennem i både lovgivning og retorik i den offentlige debat.
Denne kommentar er anbefalet af:
Yak til Lars Hansen for en omhyggelig oprydning i artiklen.
J. Hansen lægger ryg til en del, mest sine egne fordomme.
Jeg hæfter mig ved Søren Lom’s: Bykongerne er skiftet ud.
Jep, og de nye borgmestre - som jeg nok er enig med Lars Hansen i at de har fingeren på pulsen. De nye borgmestre finder nu tiden moden til at lempe på at 10 års vanvittig blokpolitik styret af fremmedhadere gjorde deres NØDLØSNINGER til fast blokpolitik.
Nu spiller de ud. Nu er klimaet i Folketinget måske på vej til at ændre sig. Nu bliver de måske ikke kaldt landsforrædere af et blåsort flertal. Nu kan de måske bare komme frem med det, de selv tænker er fornuftigt. Så kan vi få en afbalanceret debat om det.
De der tvivler på en balanceret fornuftig debat kan scrolle op og læse Lars Hansens indlæg oven for. Hansen er næppe nogen enlig svale.
Jeg er træt at høre hvordan danskerne bliver ved med at sige:
“Jamen, de som kommer fra vestlige lande betaler lige så meget skat som indfødte danskere mens ikke vestlige udlændige modtager bare hjælp fra statkassen”
Det er medierne som brainwasher og generaliserer og I må altså holde op med det
Jeg kender mange kinesere, indere, irakere, som arbejder hårdt og betaler mange penge i skat og jeg kender også amerikanere, australiere, som kommer her pga familiesammenføring og har ikke arbejde, derfor betaler de ikke skat.
Der er ikke noget galt med at blive husmor, der er ikke noget galt med at ikke have arbejde når ens ægtefalle kan forsørge men det her med ikke-vestlige udlænding-bashing må simpelthen stoppe!
Jeg er selv indoneser, betaler mange penge i skat og top skat hver måned og træt at høre at vi - IKKE VESTLIGE - indvandrer ikke bidrage til statskassen.
Man skal holde op med at generalisere indvandrere. PUNKTUM
@Anne Udl
Det er en helt bevidst politik at gøre etnicitet til det afgørende og dele Verden op i “vestlig” og “ikke-vestlig” i stedet for at dele udlændinge op i flygtninge, arbejdsimmigranter og ægtefællesammenførte.
Formålet er at skabe opbakning til en udlændingepolitik, hvis egentlige hensigt er af racistisk karakter, selvom den pakkes ind i en retorik, der handler om samfundsøkonomiske hensyn.
Den danske “stamme” skal beskyttes mod “forurening” fra jer ucivilicerede og barbariske mennesker fra den ikke-vestlige Verden. Det er sagens kerne.
Det er kun et ret lille antal danskere, som har sådanne synspunkter, men desværre har et flertal de sidste 10 år overladt det til dem at sætte dagsordenen uden for alvor at sige dem imod.
Forhåbentlig sluttede den epoke dog med valget 15. september. Det er en artikel som denne i hvert fald et godt eksempel på.
@Lars Hansen
Det håber jeg sandelig at det hele sluttede med sidste valget men det er altid svært at ændre holdning på mennesker som er blevet “brainwashed” som jeg skrev i mit tidligere indlæg.
Du kan jo se selv hvordan en af kommentarerne her lyder som det at man tror alle ikke-vestlige indvandrere er ens, at de er for dovne og ikke vil arbejde osv. og det gider jeg ikke at høre mere på det.
@Anne
Jeg ved det. Vi er nogle, der har forsøgt at kæmpe imod det i årevis, og forhåbentlig får vi nu lidt mere vind i sejlene.
Jeg mener også, at den propaganda, der har kørt, har været fuldstændig vanvittig. Og som du selv skriver: Man kan jo se resultatet af propagandaen i form af flere af kommentarerne til denne artikel.