Nye sandheder har indtaget universiteterne. Efter 30 år, hvor alt lige fra køn over læring til psykologi primært blev set som resultat af sociale påvirkninger og samfundsstrukturer, leverer hjernescanninger nu den sikre viden, vi har ventet på så længe. For den sikre viden er ikke længere forbeholdt naturvidenskaben. Også på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter, hvor vi tidligere ikke har kunnet være sikre på noget som helst, leverer hjerneforskningen nu befriende sandheder, og sammen med dem får vi opskrifter på, hvordan vi kan indrette undervisningen, så drenge får dækket deres behov for bevægelse. Vi får opløftende rapporter på, hvordan Ritalin behandler de mange nye tilfælde af ADHD hos børn, så de endelig kan sidde stille. Vi får besked på, at depression skyldes manglende serotonin i hjernen, hvilket kan behandles med antidepressiva. Vi får at vide, at troen på Gud er en vildfarelse, og at al religiøs tro er falsk, fordi Gud sidder i hjernen — det kan man se på hjernescanningen.
For paradigmeskiftet fra konstruktivisme til kognitivisme på universiteterne har konsekvenser, der rækker langt ud over de forskningskontorer, hvor forskningen bedrives og de forelæsningssale og tidsskriftsspalter, hvor de videnskabelige kampe udkæmpes. Konsekvenser der bliver fanget op af medier og beslutningstagere — fordi de er nemme at forstå — hvorefter de kan tælles i antallet af nationale test i folkeskolen og antallet recepter på antidepressiva.
Nok tydeligst har paradigmeskiftet sat sine aftryk i kønsforskningen, hvor teorier om pigers kraftigere hjernebjælke, bedre kontakt mellem venstre og højre hjernehalvdel og bedre sproglige egenskaber er resulteret i forslag om kønsopdelt undervisning og senere skolestart for drenge. Men hvad der er arv, og hvad der er miljø, hvad der er forventning, og hvordan forventningen har manifesteret sig i hjernen, er stadig ikke besvaret ved at se på en hjernescanning. For hjernescanninger er statusbilleder. Og dermed risikerer paradigmeskiftet at blive til et blindt punkt på hjernen.
Kommentarer
En skønne dag finder en eller anden af videnskaberne nok ud af mysterierne.
I mellemtiden ville jeg finde det passende, at gøre noget ved det, der kan gøres noget ved. Nogen må der vel være som ved, hvad der er gjort ved de drenge/mænd, der IKKE er et problem, uanset fattigdom eller andre dårlige betingelser.
Ville det ikke være smart, at begynde at studere de velfungerende og tilfredse mænd? Hvad, hvorfor og hvordan adskiller de sig?
Af Knud Viby:
http://modkraft.dk/sektion/kontradoxa/article/de-u…
Denne kommentar er anbefalet af:
“Vi får at vide, at troen på Gud er en vildfarelse, og at al religiøs tro er falsk, fordi Gud sidder i hjernen — det kan man se på hjernescanningen.”
Hvad ser ham der Gud så ud, i de der scanningsbilleder? Er der et 2D-billede, eller måske ét i 3D? Er der farver på?
Hvad mere viser scanningsbillederne? Er bevidstheden også i hjernen? Tankeaktiviteten? Samvittigheden? Etikken? Viljen?
Hvordan ser en tanke ud? En beslutning? Er der også en sjæl? Hvad med ånd? Er ånd gennemsigtig? Er ånd ved normal-temperatur gas eller flydende? Ved hvilken temperatur overgår ånd til fast form?
Har man forsøgt at scanne politiker-hjerner? Har de en samvittighed? Er den sort? Er den mindre end andres? Er deres ego større? Er det muligt med scannere at observere når djævle hvisker politikerne forslag i øret?
Men denne gud, der tydeligt ses siddende i hjernen, er således bevis på “at religiøs tro er falsk”. Jamen, for fanden, når nu ham der gud sidder lige dér på hjerne-snapshottet, hvad så skulle man da tro at der var grund til at være overvist om netop det. At gud er i hjernen. På samme måde som bevidsthed, tankevirksomhed, samvittighed, medfølelse, erindring, fornuft, fornemmelsen for retfærdighed m.v.
Sikke dog et helt nogen opfandt en maskine, der kan kan måle at bevidsthed og dens slags eksisterer. Uden sådanne maskiner, kunne man jo umuligt vide om selvet fandtes. Det kunne jo være selvbedrag. Eller?
Denne kommentar er anbefalet af:
Go’e gamle Descartes, der pga. censur måtte være lidt kryptisk:
“je pense, donc je suis”
læsning 1:
“jeg tænker, deraf kan jeg udlede at jeg er.”
betydning 1:
“jeg’et er bevidstheden. Bevidstheden kan erkendes, fordi tænkningen kan sanses og erkendes.”
læsning 2:
“je pense, donc JE SUIS”
betydning 2:
“JE SUIS = guds navn (i abrahamsk teologi) = betydningsindholdet/essensen af begrebet “gud”.
altså:
hvad der menes “gud” er evnen til at kunne tænke (selv) og erkende (selv)”
fMRI skanningen viser blot at når man ser et billede af noget religiøst, sker der noget i hjernen. Med andre ord kan man se at der foregår en tanke et sted i hjernen. Over tid kan man opbygge et kort over hvor tankerne finder sted, men der er stadig lang vej til at konkludere hvad meningen er med de tanker.
Neuro-alting er hot for tiden, da man søger en absolutisme i denne alt for relative verden.
med venlig hilsen Lennart
Denne kommentar er anbefalet af:
Sikke dog et held, nogen har opfundet nogle smarte maskiner, med scannere og det hele. Mærkeligt nok resulterer det ikke i udsagn om at “gud befinder sig i maskinen”. Den konstruktion er vist også udtænkt mange gange før ;-)
Det er ærgerligt, bøger ikke synes at kunne transportere indsigter mellem mennesker, og over tid. Det kunne være snedigt, hvis Descartes (og talløse andre) da bare havde meddelt sig klart og forståeligt, så eftertiden kunne forstå dem.
Men måske hverken forfatterne eller bøger skal lastes? Kan det tænkes, at udfordringen er at ordenes (begrebernes) betydning ændres (forvanskes) over tid, således at gamle tænkeres betragtninger ikke lade sig afkode når den begrebsmæssige kontekst er stærkt afvigende.
Næh, det er vel ikke til at forestille sig? Hvem ville dog gøre sig anstrengelser for at forhindre andre i at forstå fortidens skarpeste tænkere?
Orhh, er der ikke mere imellem himmel og jord end den medicinske selvbegejstring kan indfri? Kognitiv viden er eksempelvis også interessant for for mange andre videnstiltag - også i fakultetsregis. Så et endeligt paradigmeskift kan man nu nok aflyse. Der er jo osse’ en dag imåren…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.igs.net/~pballan/logic2.htm
Som sædvanligt medfører komplicerede og i allerhøjeste grad fortolkningsåbne videnskabelige undersøgelser nogle forsimplede forslag, som f.eks. at ‘der skal tages hensyn til drenges behov for at bevæge sig” og ‘senere skolestart for drenge’.
Har ikke alle børn behov for bevægelse? Hvad med de stakkels piger, der åbenbart ikke skal have lov til at bevæge sig lige så meget som drengene? Og hvad skal de stakkels begavede drenge gøre, hvis de kommer endnu senere i skole end nu?
Skolestart skal gøre endnu mere individuel, ikke kønsopdeles!
Hele dette forskningsfelt er jo bare endnu et led i bevægelsen mod totalkontrol. Er du ked af det? Slug noget serotonin. Er du rastløs? Slug noget ritalin. Osv. i snart en uendelighed. Det er altsammen meget billigere end terapi, og kapitalen har (endnu da) brug for arbejdskvæg. (Men snart vil robotterne tage over, og så kan du rende og hoppe).
I øvrigt er det jo sandt, at ‘gud’ sidder i hjernen. Skal vi ikke snart kalde ‘ham’ noget andet end ‘gud’?
Denne kommentar er anbefalet af:
Inger Sundsvall skriver inspirerende; -“En skønne dag finder en eller anden af videnskaberne nok ud af mysterierne.”
Hvad angår mysteriet om Gud må svaret nok blive et nej. Som der så rigtigt står i Biblen kan man ikke tjene to herrer - både Mammon og Gud og sååååh derfor - da videnskaben så afgjort har valgt Mammon (en kendt krigsglad diktatortype fra ældre tider) bliver videnskaben derfor nødt til at bortforklare Gud med alle midler.
At kommunikation fra og til Gud (som man kan forstå det på artiklen) kan ses på hjerneskanninger bliver naturligvis derfor bortforklaret som en vildfarelse.
Hvad der ellers derfra foregår i samfundet for at holde al folket konstant indelåst i vildfarelsen om at der IKKE findes en Gud; vil til gengæld kræve en hel hær af revisorer at holde rede på.
Jeg ved ikke, om Gud sidder i hjernen; det forekommer umiddelbart som en temmelig tåbelig og skævskudt påstand, hvad Heinrich med rette gør opmærksom på.
Men en kendsgerning er det dog vist nok, at man sjældent for ikke at sige aldrig møder vedkommende udenfor, på gader, stræder og torve.
PS. Jeg ser her, for argumentets skyld, bort fra, at “Gud” er et tomt ord uden nogen som helst mening.
Til dem, som har Karen Blixens “Den afrikanske Farm” stående i reolen:
Slå op under afsnittet: Af en Emigrants Dagbog og læs eller genlæs essayet: Naturforskeren og Aberne.
Om Gud er til eller ej og sidder i hjernen eller i storetåen kan ikke have nogen interesse for andre end fundamentalister af enhver observans.
For os agnostikere er spørgsmålet om Guds eksistens eller ikke-eksistens uden relevans what so ever.
Denne kommentar er anbefalet af: