Opslag til denne artikel

Emneord:krig, våbenpolitik
Personer:Barack Obama

Licens til at dræbe hvem som helst, når som helst og hvor som helst. Det er i praksis den ret, som USA’s præsident Barack Obama har givet CIA og de amerikanske specialstyrker.

Siden Demokraterne overtog magten i Det Hvide Hus er antallet af terrormistænkte, som bliver slået ihjel af ubemandede fly og amerikanske specialstyrker, mangedoblet. En gennemgang af offentliggjorte tal fra amerikanske ministerier, NATO og uafhængige forskere viser, at mindst 5.742 personer er blevet likvideret af amerikanske styrker siden januar 2009. Mindst 1.877 af dem er blevet dræbt af ubemandede droner, mens resten er blevet skudt under de såkaldte capture or kill-operationer, som amerikanske specialstyrker har gennemført tusindvis af i Afghanistan.

I løbet af Obamas regeringstid har de ubemandede droner og de amerikanske specialstyrkeoperationer udviklet sig fra at være våben, som blev anvendt i helt særlige tilfælde til at udgøre de vigtigste våben i krigen mod terror.

Droneangrebene har især vist sig effektive mod al-Qaeda, der de seneste tre måneder har mistet næsten hele sin topledelse, mens capture or kill-operationer især anvendes mod Taleban og deres allierede i Afghanistan.

I august fik en amerikansk drone ram på al-Qaedas øverste militære chef Atiyah Abd al-Rahman, i september var det hans efterfølger Abu Hafs al-Shari, chefideologen Anwar al-Awlaki og chefredaktøren for al-Qaedas engelsksprogede webmagasin Inspire, Samir Khan.

»Obama har optrappet anvendelsen af droneangreb markant i forhold til sin forgænger og bruger dem nu langt uden for de zoner, hvor USA rettelig kan hævde at være i krig,« siger Hina Shamsi, leder af National Security Project hos den amerikanske borgerretsorganisation American Civil Liberties Union. Hun henviser bl.a. til, at droneangreb har været brugt i Pakistan og Yemen. Også anvendelsen af specialstyrkeoperationer i Afghanistan er taget voldsomt til, siden Obama overtog roret. Ifølge en opgørelse, som Afghanistaneksperterne Alex Strick van Linschoten and Felix Kuehn har lavet på baggrund af officielle tal fra NATO og USA, er mindst 3.865 formodede talebanere blevet dræbt i capture or kill-operationer siden december 2009.

Erica Gaston fra den uafhængige amerikanske tænketank Open Society Institute, OSI, der for nylig har udgivet en omfattende rapport om emnet, bekræfter udviklingen.

»Antallet af capture or kill-operationer er steget dramatisk under Obama. Der er tale om en femdobling siden 2009. I perioder gennemføres der op mod 40 operationer om dagen,« siger hun.

Ulovlige angreb

Både droneangrebene og de natlige specialstyrkeoperationer er imidlertid højst problematiske våben, mener de to eksperter.

Først og fremmest fordi der er tale om systematisk likvidering af mistænkte, som aldrig har fået deres sag prøvet ved retten.

De er udelukkende dømt til døden på baggrund af oplysninger, som den amerikanske og de allieredes efterretningstjenester har indsamlet, og som ingen kan få indsigt i. Ifølge en ny bog af den prisbelønnede Washington Post-journalist Dana Priest har de amerikanske myndigheder mindst fire dødslister, som løbende opdateres af forskellige myndigheder. Dels har det Nationale Sikkerhedsråd en liste, som gennemgås en gang om ugen sammen med bl.a. præsident Obama, dels har CIA en liste, militæret har en liste og endelig har specialstyrkernes Joint Special Operations Center én.

Borgerretsorganisationen ACLU har i årevis forsøgt at få klarhed over, hvad det juridiske grundlag for likvideringerne er — eller de »målrettede drab,« som regeringen foretrækker at kalde dem. Men alle aktindsigter er hidtil blevet afvist. Det nærmeste, regeringen er kommet en begrundelse, er justitsminister Eric Holders erklæring tidligere på året om, at de amerikanske droneangreb er »fuldt ud lovlige«.

»Enhver, som er mål for vores militære aktioner, skønnes at udgøre en trussel imod USA. Der er således en begrundelse for alle de aktioner, vi griber til på slagmarken, uanset hvordan vi gennemfører dem,« sagde han.

Ifølge Harold Koh, juridisk rådgiver i det amerikanske Udenrigsministerium, befinder USA sig i krig med al-Qaeda og Taleban og har derfor den ret til selvforsvar, som det fremgår af FN’s charter.

»USA har lov til at anvende den magt, som følger af retten til selvforsvar i henhold til international ret« sagde han sidste år.

»Det omfatter retten til anvendelse af dødbringende magt, herunder målrettede angreb på mod f.eks. højtstående al-Qaeda-ledere, der forbereder angreb.«

Ingen konkret trussel

Ingen af forklaringerne finder ACLU imidlertid tilstrækkelige. »Efter vores mening kan angrebene hverken retfærdiggøres efter amerikansk lov eller efter international ret« siger Hina Shamsi.

»Ifølge FN’s charter har USA ret til selvforsvar, hvis der er tale om en overhængende trussel mod USA, men det er meget svært at se, at der skulle være tale om en konkret, direkte og umiddelbar trussel mod USA for langt de fleste af de her drabs vedkommende.«

Også FN’s særlige rapportør for Udenomretslige, Summariske og Vilkårlige Henrettelser, Christof Heyns, finder USA’s tiltagende brug af målrettede drab »særdeles problematisk«.

»Anvendelsen af den slags metoder (…) rejser spørgsmålet om, hvorfor andre stater ikke skulle gøre det samme. Det kan udvikle sig til global krig uden grænser, hvor ingen kan føle sig sikker,« sagde han for nylig til nyhedsbureauet Reuters.

Information ville gerne have haft ham til at uddybe spørgsmålet om lovlighed af såvel droneangreb som capture or kill-operationerne. Det har han ikke ønsket.

Det andet store problem med USA’s målrettede drab er de store civile tab, som både droneangreb og specialstyrkeaktionerne medfører.

En opgørelse foretaget af Bureau of Investigative Journalism viser, at mindst 280 af de 1.877 personer, som er blevet dræbt af dronebomber både i og uden for Afghanistan, siden Obama kom til, er civile. Heriblandt mindst 61 børn.

Samme billede tegner sig i Afghanistan, hvor de amerikanske specialstyrker siden 2009 har gennemført tusindvis af capture or kill-operationer. Både den afghanske regering og den afghanske menneskeretsorganisation AIHRC har igen og igen opfordret NATO og USA til at standse capture or kill-operationerne, men ISAF henviser til, at disse målrettede aktioner mod mistænkte talebanere er mere skånsomme over for civilbefolkningen.

Det mener Erica Gaston, der netop har undersøgt konsekvenserne af capture or kill-operationerne for den afghanske civilbefolkning, imidlertid ikke er tilfældet.

» Capture or kill-operationerne er blevet så omfattende, at de anvendes overalt og bringer tusindvis af uskyldige afghanere i fare,« siger hun.

Fjendtlig hensigt

»Nogle af operationerne er lovlige nok i forhold til krigens regler, men problemet er de mange angreb, som fejlagtigt gennemføres mod uskyldige civile, der risikerer at blive dræbt, såret eller fængslet,« siger hun.

Erica Gaston understreger, at både Genèvekonventionerne og NATO’s erklærede politik i Afghanistan tilsiger, at der skal tages maksimalt hensyn til risikoen for civile tab i forbindelse med de militære operationer.

»Der tages absolut ikke de hensyn til risikoen for civile tab, som Genèvekonventionerne påbyder,« siger hun.

Et af problemerne er ifølge den amerikanske forsker, at specialstyrkerne har ret til at skyde, hvis en person viser »fjendtlig hensigt«. Men hvad er det? spørger hun.

»I praksis betyder det, at de må skyde en afghansk bonde, der flygter fra sin gård med en mobiltelefon i hånden,« siger hun.

»Og det er ganske enkelt ikke i orden i forhold til krigens regler.«

Denne artikel er anbefalet af: