Opslag til denne artikel

Emneord:dansk økonomi
Personer:Margrethe Vestager
Organisationer:OECD

Regeringen er i fuld gang med at forklare, at hullet i statskassen vil vise sig at være større end de hidtil antagede 85 mia. kr., og at det nødvendigvis må få konsekvenser for den førte politik. Men flere økonomer opfordrer nu politikerne til at have is i maven — det danske budget bevæger sig nemlig så hastigt op og ned, at et enkelt års konjunkturer ikke bør være afgørende.

»Når man taler om et kasseeftersyn, kan det skabe et billede af, at man har overtaget en købmandsbutik og nu går lageret og kælderen igennem. Men vi har faktisk ret meget styr på det regnskabsmæssige, og derfor er vi mere ovre i vurderingsafdelingen,« siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

I går bedyrede den radikale indenrigs- og erhvervsminister, Margrethe Vestager, alligevel, at der muligvis ikke bliver penge til daginstitutioner og forskning, som partiet ellers har lovet, og tirsdag understregede Helle Thorning-Schmidt, at der var dømt alvorlig smalhals.

Og selv om markedsøkonomien tegner dårligere, end man spåede for et halvt år siden, og derpå varsler færre politiske initiativer, er der fortsat tale om vurderinger, påpeger Torben M. Andersen.

Større hul

Det har tidligere været på tale, at underskuddet kan vokse helt på til 100 mia. kr. — altså 15 mia. kr. mere end anslået af den tidligere regering.

En del af forklaringen kan være, at privatforbruget er steget mindre end forventet, hvilket smitter af på konjunkturerne. Og netop det danske budget er særlig følsomt over for konjunkturerne — faktisk det mest følsomme af samtlige lande i OECD — påpeger Torben M. Andersen.

»Det er mange penge, men de offentlige finanser svinger rigtigt meget med konjunkturerne,« siger han og betoner, at en udbygget velfærdsstat, et højt skattetryk og et fintmasket socialt sikkerhedsnet let lader sig påvirke af udsving.

»Når det går dårligt, får man færre skatteindtægter og flere udgifter til dagpenge. Omvendt, når det går godt, kan det også hurtigt mærkes i statskassen.,« siger Torben M. Andersen og tilføjer: »Det er konsekvensen af den måde, vi indretter os på. Derfor må vi også have is i maven.«

Han opfordrer til, at man i stedet for at lade sig styre af konjunkturerne skeler mere til de strukturelle budgettal, som angiver balancen mellem indtægter og udgifter over en længere periode.

»Det er selvfølgelig ikke gode nyheder, at økonomien ser ud til at blive dårligere, men det ændrer ikke ved den overordnede dagsorden i den økonomiske politik,« siger han og afviser, at det hul, der nu forventes at blive større, bør give anledning til at aflyse en række politiske initiativer: »Nej, for de mest væsentlige af dem er ikke afhængige af et enkelt år, men af varig finansiering.«

Et eksempel herpå er de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælpen.

Også professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer påpeger, at det korte underskud ikke bør overskygge behovet for de langsigtede reformer og investeringer.

»Bare fordi underskuddet for 2012 bliver 10 milliarder mere, end man havde regnet med, betyder det ikke, at man skal fare ned i et musehul og undlade at gøre de ting, man havde regnet med, og som ellers var fornuftige,« siger han og understreger, at der naturligvis er god fornuft i at have penge til sine projekter.

»Men man skal passe på med ikke at blive forblændet af, at der på kort sigt er store underskud, som i høj grad skyldes, at der lige nu er mange mennesker, som er på overførselsindkomster,« siger Michael Svarer.

Dårlig undskyldning

Ifølge Venstres finansordfører, Peter Christensen, burde regeringen allerede i de økonomiske redegørelser tidligere på året have forudset, at pengene ikke ville række til de mange valgløfter. Derfor er der tale om en dårlig undskyldning, når regeringen henviser til sit kasseeftersyn nu.

»Regeringen forsøger at finde en forklaring på deres mange løftebrud. Men allerede i den seneste økonomiske redegørelse, og da de afgav alle løfterne, stod det klart, at der ikke var råd, og her fremgik det også, at underskuddet risikerede at blive større. Det eneste, der nu har ændret sig er, at deres løfter er gået fra at være urealistiske til at være endnu mere urealistiske,« siger Peter Christensen.

Først i næste uge løfter regeringen sløret for resultaterne af kasseeftersynet. Men ifølge Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er det også ambitionen at have is i maven. Han henviser dog til, at regeringen er omfattet af EU’s krav.

»Jeg er enig med økonomerne. Men vi er forpligtet til at overholde EU’s krav, og vi kan heller ikke være fuldstændige ligeglade med, hvordan forventningerne til dansk økonomi næste år ser ud. Desuden skal man jo også tænke sig om, når man bruger penge. Men vi opgiver ikke vores ambitioner,« siger han og kalder det »rent vrøvl«, når Venstre taler om løftebrud.

»Der er ikke tale om ét eneste løftebrud,« fastholder John Dyrby Paulsen.

Fakta: Statskassen

I 2012 ventes underskuddet på de offentlige finanser at nå mindst 85 milliarder. Men det er ikke mange år siden, at der var et overskud, som var næsten lige så stort:

2007: 81,6 mia.
2008: 56,1 mia.
2009: -45,0 mia.
2010: -44,9 mia.
2011: -85 mia. (min.)

Denne artikel er anbefalet af: