Opslag til denne artikel

Emneord:folkesundhed, fødevarekrisen, landbrug, naturressourcer, økologi
Organisationer:Danmarks Naturfredningsforening
Steder:Danmark

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990’erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?’ spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?’ tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer