Regeringen har indtil videre ansat 23 særlige rådgivere, som skal være ministrenes nærmeste medarbejdere. Men kun to af dem er kvinder. Det til trods for, at statsminister Helle Thorning-Schmidt tidligere har udtalt, at hun ønskede en regering med ‘reel ligestilling’ og også på sit eget ministerhold har taget hensyn til kønsfordelingen. Bag ministrene står dog en hær af mænd, og på de magtfulde poster som departementschefer i ministerierne er der også ganske få kvinder. Ud af 19 departementschefer er kun tre kvinder.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er ikke just imponeret over den nye regerings ligestillingsindsats.

»Når man siger, at man vil have ligestilling i regeringen og i de ledende lag i samfundet, må man også forholde sig til de personer, der står lige bag de folkevalgte. Alle ved, at særlige rådgivere og departementschefer har stor indflydelse på den politik, der bliver ført. Det er temmelig underligt, at man ud af 23 særlige rådgivere kun har været i stand til at finde to kvinder. Med mindre man mener, at mænd har et særligt spin-gen, så er der noget helt galt,« siger hun og bakkes op af professor og ligestillingsekspert Karen Sjørup fra RUC, som er overrasket:

»Det er forbløffende få kvinder og et paradoks, at kvinder på topposter åbenbart har behov for at omgive sig med sorte jakkesæt. Det vil sandsynligvis påvirke den rådgivning, ministrene får,« siger hun.

Dobbeltmoral?

Socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt har tidligere været tilhængere af at indføre kvoter for andelen af kvinder i virksomhedsbestyrelser. Til Information udtalte Thorning-Schmidt i 2008, at der ligefrem skulle lovgives efter norsk forbillede.

»Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne. Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning, virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark,« sagde hun.

Under valgkampen trak S dog i land, mens SF til gengæld endnu engang gentog løftet om at tvinge andelen af kvinder på topposter op ved hjælp af lovgivning.

»Der skal ske noget på det her område, og derfor er vi klar med lovgivning,« lød det fra Pernille Vigsø-Bagge, der efter valget blev gruppeformand for partiet. Siden har SF gjort sig bemærket ved at fyre ni medarbejdere, hvoraf otte var kvinder. En af dem var højgravid, og to var på barsel. En række af deres mandlige kollegaer er til gengæld blevet forfremmet til det højtlønnede job som særlig rådgiver i ministerierne, hvor kun én af SF’s ni rådgivere er kvinde. Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Anette Borchorst, har i mange år beskæftiget sig med køn og ligestilling. Heller ikke hun er imponeret:

»Den her regering kan ikke med stor legitimitet tale om kvoter for køn i virksomheder, når man selv har en så skæv rekrutteringspraksis. Kvinder er ligesom mænd forskellige, men når man stort set ingen kvinder har blandt rådgiverne, får man ikke mangfoldigheden i synspunkter. Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke kan få øje på flere kvinder, for de er der jo — også blandt kommentatorerne,« siger hun.

Kan ikke se problemet

Hverken Socialdemokraterne eller SF kan dog se problemet i den skæve kønsfordeling og hæfter sig ved, at spindoktorerne kun udgør en lille del af det politiske apparat.

»Regeringen har en kvindelig statsminister, halvdelen af SF’s ministre er kvinder, og vores politiske program kommer i høj grad til at styrke ligestillingen. Jeg mener derfor ikke, at vi har nogen problemer på den front,« siger SF’s politiske ordfører Jesper Petersen.

— Men hvorfor er det ikke et problem, at der på regeringens topposter sidder så få kvinder?

»Man sætter ikke et samlet hold af særlige rådgivere. Det er de enkelte ministre, som vælger dem, og jeg er tryg ved, at de har truffet de valg efter bedste evne. Hos SF har vi en kvindelig partisekretær, gruppeformand og pressechef, og derfor mener jeg ikke, vi har noget problem her.«

En række ministre har endnu ikke ansat særlige rådgivere. Men selv hvis posterne skulle blive besat af kvinder, vil kønsfordelingen være skæv. Og selv om regeringen har lagt op til en række tiltag på ligestillingsområdet, så påpeger Karen Sjørup, at emnet ikke fyldte meget, da statsministeren først på måneden åbnede folketinget.

»Det kan selvfølgelig være klogt nok, når man ikke vil spille på sit eget køn som kvindelig statsminister, men hun opererer også i sin tale med et meget rendyrket og hetero-normativt familiebegreb, hvor der er far, mor og børn, som går til fodbold. Det er en maskulin og unuanceret måde at se tingene på,« siger hun.

Fakta

Departementschefer

Ud af de i alt 19 departementschefer er bare tre kvinder:
Statsministeriet: Christian Kettel Thomsen
Økonomi- og indenrigsministeriet: Sophus Garfiel
Udenrigsministeriet: Claus Grube
Finansministeriet: David Hellemann
Justitsministeriet: Anne Kristine Axelsson
Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser: Uffe Toudal Pedersen
Skatteministeriet: Peter Loft
Transportministeriet: Jacob Heinsen
Erhvervs- og Vækstministeriet: Michael Dithmer
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter:  Claes Nilas
Beskæftigelsesministeriet: Bo Smith
Ministeriet for Børn og Undervisning: Jesper Fisker
Social- og integrationsministeriet: Jesper Zwisler
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Ib Byrge Sørensen
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet: Thomas Egebo
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Stilling ubesat
Forsvarsministeriet: Lars Findsen
Miljøministeriet: Marianne Thyrring
Kirkeministeriet: Henrik Nepper-Christensen
Kulturministeriet: Karoline Prien Kjeldsen

Spindoktorer
Alle ministre har ret til at udpege en særlig rådgiver, og de ministre, som sidder i regeringens Kooordinations- eller Økonomiudvalg, har ret til at udpege to rådgivere.

Indtil videre er der to kvinder ud af de foreløbigt 23 ansatte:
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S): Noa Reddington
Finansminister Bjarne Corydon (S): Sten Kristensen og
Asbjørn Riis
Justitsminister Morten Bødskov (S): Peter Goll og Jakob Thune
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF): Martin Justesen og Martin Madsen
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R): Jacob Blomgren Knudsen
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S): Martin Rossen
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R): Henrik Kjerrumgaard
Vækst- og erhvervsminister Ole Sohn (SF): Nils Graulund Hansen og Henrik Røjgaard
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF): Thomas Sæhl Sørensen og Claus Perregaard
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S): John Iversen
Kulturminister Uffe Elbæk (R): Mangler
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R): Mangler
Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S): Mangler
Miljøminister Ida Auken (SF): Lasse Perrild-Mathiasen
Klimaminister Martin Lide­gaard (R): Mangler
Fødevareminister Mette Gjerskov (S): Esben Baltzer Nielsen
Udviklingsminister Christian Friis-Bach (R): Mangler
Europaminister Nicolai Wammen (S): Thomas Juul-Dam
Minister for eksport- og udenrigshandel Pia Olsen Dyhr (SF): Marie Schultz
Sundhedsminister Astrid Kragh (SF): Henrik Larsen
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S): Morten Høyer
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S): Søren Lippert
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S): Lise Borup Krogsgaard