Georgios Papandreou valgte mandag aften overraskende at sætte alt på ét bræt og lægge aftalen med EU, som medfører en reduktion af den græske statsgæld og yderligere besparelser i den offentlige sektor, ud til folkeafstemning.
Beslutningen er dristig, måske ligefrem dumdristig og forfængelig, men måske også den eneste udvej for det kriseramte demokrati i Grækenland og Europa. Papandreous socialistiske regering blev valgt i 2009, da det fulde omfang af den græske stats gæld og budgetunderskud endnu ikke var kendt. Folkeafstemningen, som angiveligt skal afholdes i december eller januar, vil måske kunne skabe afklaring omkring det helt afgørende spørgsmål: Har Papandreou folkeligt mandat til at gennemføre de påkrævede reformer?
Hvis ikke opbakningen er der, kan regeringen og EU vedtage nok så mange reformer, men vil få mere end svært ved at implementere noget som helst.
Et emblematisk eksempel på den udbredte modstand mod udlandets krav til Grækenland var de ansatte ved det statslige statistikinstitut, Elstat, der for en måned siden med en protestaktion forhindrede den rettidige færdiggørelse af statistikkerne om statsgæld og budgetunderskud. Den græske krise er i høj grad også en loyalitetskrise, som kræver, at grundlaget for borgernes loyalitet med staten og politikernes loyalitet med befolkningen bliver redefineret. Men mistilliden er så dybt, at Papandreous dristige træk nemt kan give bagslag:
»Folkeafstemningen er et bluffnummer,« siger en 50-årig gadefejer fra Athen til avisen Kathimerini og sætter fingeren på de uafklarede spørgsmål: »Hvordan skal jeg stemme? Som til et parlamentsvalg eller en folkeafstemning? Og hvad vil spørgsmålene være?«
Papandreou bedste chance er at gøre folkeafstemningen til et spørgsmål om Grækenlands fortsatte medlemskab af eurozonen: »Papandreou kunne ikke tage flere politiske tæsk. Vi står i en underlig situation. Alle forbander regeringen og forventer samtidig, at den klarer det hele — reorganiserer økonomien, reducerer statsgælden og indgår aftaler med tyskerne — men uden at nogen hjælper Papandreou,« siger Georgios Kistos, politisk analytiker og ejer af avisen Athens City, til New York Times og tilføjer: »Alle partier og alle medier kritiserer regeringen. Så på en måde har Papandreou gjort sit bedste for med folkeafstemningen at tvinge partierne, medierne og borgerne til at tage et medansvar. Folkeafstemningen er et spørgsmål om ja eller nej: Enten er man for, eller også beslutter man at sige farvel til eurozonen.«
Folkeafstemningen burde i teorien også tvinge det store oppositionsparti, Nea Demokratia, til at tage stilling til Grækenlands forhold til EU. Men foreløbig er meldingen fra partilederen Antonis Samaras uforsonlig:
»Det er helt uomgængeligt, at de foreliggende planer ikke får nogen medskyldige, i hvert fald ikke hos os,« udtaler lederen for Nea Demokratia.
EU-partnerne og et kor af finansanalytikere og politiske kommentatorer betegner derimod beslutningen om at lade de græske vælgere tage stilling til den aftale, som det for en uge siden omsider lykkedes at få på plads, som uansvarlig. Endvidere ser det ud til, at Papandreous regeringsflertal smuldrer: En minister valgte at træde tilbage efter nyheden om folkeafstemningen, og seks medlemmer af partiets landsråd har krævet Papandreous afgang. Og endelig har oppositionen mulighed for at fremprovokere et valg ved at trække sig fra parlamentet. Spørgsmålet er altså, om der overhovedet bliver nogen folkeafstemning, og om Georgios Papandreou stadig er Grækenlands premierminister efter en tillidsafstemning i parlamentet på fredag.
Med folkeafstemningen om krisen har Papandreou trukket sit sidste kort. Rygterne om, at han ønskede at trække sig, har længe cirkuleret og er punktlig blevet dementeret. Måske skal forslaget ses som Papandreous forsøg på at redde sit politiske eftermæle og fralægge sig ansvaret for afmonteringen af den sociale velfærd i Grækenland.
»En folkeafstemning er ikke nødvendigvis den bedste måde at have en dialog med befolkningen på. Vi har et repræsentativt parlament og en regering, og ikke alle politiske muligheder er endnu udtømt. Det bør de være, før man tyr til sidste udvej — en folkeafstemning,« påpeger den græske politolog Spyros Economides på side 6-7 i dagens avis: »65 procent er for EU og euro-medlemskab, men 60 procent er imod redningsplanen. Hvad fortæller det os? At der er en stor grad af forvirring over, hvad man skal gøre. At holde en folkeafstemning er ikke nødvendigvis den bedste måde at diskutere spørgsmålet.«
Trods alle spekulationer om Papandreous mulige motiver og indvendinger om det politiske opportune i en folkeafstemning om aftalen med EU, er der dog ingen tvivl om, at grækerne har akut brug for en ny social kontrakt. Hvis det i stedet for en folkeafstemning ender med et parlamentsvalg og dannelsen ny regering med et reelt krisemandat, bliver det forhåbentlig også lettere at implementere reformer.
Kommentarer
Den eneste acceptable betingelse for en folkeafstemning er:
1. Den bliver gennemført straks, og akut, dvs. inden for få uger. Grækernes valg er ikke længere noget eensidigt indenrigspolitisk anliggende.
2. Det bliver et enkelt valg mellem 1) reformer og forstat medlemsskab af Eurozonen b) Nej til reformerne og til Euro’en - evt. med en 3. mulighed, som måske er teoretisk, men dog interessant nok c) nej til reformer og til EU i det hele taget.
I princippet fint nok med en afstemning - men valget skal være kategorisk: Vil grækerne gøre noget ved deres strukturproblemer, eller vil de forlade unionen?
Alle andre løsninger er helt urimeligt overfor de andre EU/Euro-lande /O
Når Grækenlands egne politikere ikke selv tør forklare sin egen befolkning, hvad der skal til for at komme ud af kreditklemmen, hvem skal så?
Alle politikere er hundeangst for at forklare situationens alvor til befolkningen. Det er et fælles problem, som kræver et fælles mandat, hvor hele befolkningen står sammen. Desparationen understreges også af, at politikerne ikke selv har et bud på at komme ud af klemmen.
Et fælles skibbrud med andre lande som f eks Italien, er bedre end et græsk solo-skibbrud - altså set ud ud fra en græsk synsvinkel ??
Det er sikkert den reelle dagsorden for Papandreou - rokke båden så meget, at flest muligt falder over bord sammen med Grækenland.
Ved en folkeafstemning i Grækenland trækker de frygt-kortet. Uden tvivl.
Folk bliver stillet overfor et svært dilemma, endnu sværere end virkeligheden. Folk skulle jo nødig opdage, hvor enkel denne virkelighed er.
Man vil uden tvivl kæde et fortsat EU-medlemskab sammen med afstemningen. Hvis man stemmer nej er det ud, og så er DU, kære-stakkels græker medskyldig i, hvordan det så vil gå. Det vil du da ikke være skyldig i, vil du?
Vi kan næsten være sikker på, at politikerne og de regeringstro medier - og de udenlandske medier, der ukritisk loyalt viderebringer budskaberne fra den europæisk-globale centralbank-klike til de forvirrede borgere ‘dernede’, deres bytte i territoriet - at de vil fremmale et skrækscenarium.
Grækerne vil op til folkeafstemningen få at vide: I kan nu mærke, hvordan I hænger ved det sorte af neglene og med røven udover afgrunden. Kan i så lære det?! Vil I nu være ansvarlige for, at neglene slipper deres tag, og hele den nationale krop ryger ned i helvedes dyb, hvor I vil lide evig fortabelse hos dødsguden Hades.
Det bliver spændende at se, om grækerne vil lade sig skræmme. Det vil være forudsigeligt, for dettte urgamle trick har virket indtil videre. Men hvad nu, hvis de ikke gør? Hvad nu hvis de har gjort det, som eliten frygter mest af alt i hele verden: tabt deres frygt. I selvsamme øjeblik, global-oligarkiet bliver klar over, at et folk ikke for en gangs skyld er hoppet på frygtens limpind og siger: fuck-you! vi spiller ikke efter jeres regler længere, så bliver der vådt sengetøj i elitens lejr - BigTime! Så ved de, at lavinen er startet, og at andre folk vil følge efter.
Det kunne være helt fantastisk om grækerne gjorde det. Farvel til Euro-zonene, tilbage til drachmeren, fingeren til centralbankerne og deres gælds-terrorisme, fingeren til IMF, ECB, BIS, WTO, FED og alle de andre mega-gangster-syndikater.
Skal du Tel-Aviv? Naj-Robi .. Good Bei-Rut!
Denne kommentar er anbefalet af:
@Morten,
Ja, unægteligt et spændende perspektiv.
Der blev jo, så vidt jeg husker, også trukket visse skrækscenarier frem i sin tid, da vi skulle stemme om Euroen herhjemme.
Danskerne hoppede heller ikke på den, og som bekendt gik det jo meget godt sidenhen alligevel.
Jeg tror grækerne, muligvis sammen med visse af de andre sydeuropæiske økonomier, ville have bedst af at trække sig ud af Euro-zonen, og genindføre deres Drakme - evt. danne en ny møntunion, en Syd-Euro med deres sydeuropæiske naboer, der matcher deres økonomi bedre.
Ja, det vil give et A- og B-hold i Europa, men det svarer jo blot udmærket til realiteterne.
Sandheden er jo, at grækerne kom med i EU på helt uholdbart grundlag, og baseret på regulært svindel med deres nationalregnskaber. De har i alle disse år kørt på frihjul, lånt og oparbejdet en kollosal gæld under dække af Euroen.
De har grundet almindelig grådighed som alle andre europæere i de glade 90-ere og 00’ere, lånt og ædt sig fede, og kombinineret med elendig ledelse og korruption har de nu bragt sig ud på afgrunden, som du beskriver. Det er 100% selvforskyldt.
Man kan måske sige, at det gamle EU har ledt dem i fordærv i deres iver for at integrere hele Europa i fællesskabet, men det har stadig været grækernes egen beslutning. Og så længe festen var i gang, var der heller ingen, der brokkede sig.
Man kan frygte, at hele den seneste runde af optagelser af de østeurpæiske lande, på samme vis, vil afsløre præcis de samme råddenskaber som den græske syge. Bulgarien og Rumænien f.eks. som de nærmeste naboer, har mange af de samme strukturproblemer som grækerne, og der blev helt sikkert også hugget en hæl og klippet en tå, for at opfylde optagelseskriterierne i sin tid. Spørgsmålet er, hvor meget af det, der var kosmetisk, når det kommer til stykket.
I den nuværende situation, vil grækerne forblive på kontanthjælp en rum tid endnu. Og uden strukturreformer er det penge ud af vinduet. Det hverken kan eller vil nordeuropa betale til i længden.
En nationaløkonomi skal kunne være selvbærende på sigt. Det er ikke anderledes end en virksomhed eller en husstand for den sags skyld. Hvis udgifterne er større end indtægterne, så må en af dem justeres, /O
Denne kommentar er anbefalet af: