Af: Tobias Havmand
3. november 2011
Lagt på information.dk 3. november 2011 kl. 22:13. Bragt i den trykte udgave 4. november 2011 på side 10 i 1. sektion. Senest opdateret 4. november 2011 kl. 16:08.

Opslag til denne artikel

Emneord:islamisme, ledelse, revolution
Steder:Libyen

Er han en reformeret bussemand, en bussemand i fåreklæder eller blot en moderne politiker med en markant religiøs baggrund?

På trods af den markante plads i rampelyset, Tripolis magtfulde mand, Abdelhakim Belhadj, har indtaget i den seneste tid efter Gaddafis fald, er den tidligere Afghanistan-mujahedin stadigvæk et relativt blankt stykke papir for de fleste iagttagere og beslutningstagere i Vesten, der har kunne iagttage Belhadj indtage en hovedrolle både som befrielseskommandør i slaget om Tripoli og som leder af det nyskabte Libyan Islamic Movement for Change. I en tid, hvor oprørstoppens brug af det diffuse ord ‘sharia’ fylder mere i den vestlige offentlighed end mere konkrete libyske udmeldinger om fremtiden, er islamistens fortid og hans placering i den libyske magttopografi et temmelig væsentligt spørgsmål for beslutningstagere i Vesten, for han vil sandsynligvis komme til at indtage en central rolle i Libyens politiske landskab

»Både Det Muslimske Broderskab og de traditionelt politisk distancerede salafister står svagt i Libyen. Som tingene har udviklet sig, er Belhadj den vigtigste repræsentant for det islamistiske Libyen,« siger Murad Batal al-Shishani, der er ekspert i islamistiske grupper og kommentator for BBC og Jamestown Foundation.

Han spår Belhadj en central rolle i fremtiden: »Ifølge mine kilder i Overgangsrådet er der stor tiltro og begejstring for ham, og de har planer om at give han en vigtig post i fremtidens Libyen.«

Markant forhistorie

Der er gode grunde til, at den udsigt giver vestlige politikere sved på panden. Både fordi amerikanske myndigheder — muligvis med britiske medvirken — valgte at udlevere Belhadj til fængsel og tortur i Libyen i 2004, da Vesten kortvarigt var gode venner igen med Gaddafi. Og fordi Belhadj unægtelig har en markant fortid.

I 1988 dukkede Belhadj første gang op som en del af den spirende islamistiske oprørsgruppe Al-Jama’a al-Islamiyyah al-Muqatilah bi-Libya eller Libyan Islamist Fighting Group (LIFG), der på flugt fra Gaddafi slog sig ned i Afghanistan og Pakistan for at kæmpe mod Sovjets besættelsesstyrker.

Det gjorde den bl.a. sammen med Osama bin Laden, som man delte hverdag og synspunkter med på en lang række områder. Vidneudsagn fortæller om et tæt samvær og samarbejde mellem de to grupper, og da Osama bin Laden i 1992 valgte at evakuere Kabul til fordel for Sudan, fulgte LIFG med.

Gruppens ophold i Sudan var angiveligt en af de væsentligste grunde til, at bin Laden i 1996 blev smidt ud af landet, der er nabo til Libyen, hvor gruppen under Belhadjs ledelse flere gange forsøgte at dræbe Gaddafi. Det mener i hvert fald terroranalytiker, forfatter og tidligere CIA-agent Michael Scheuer, der har været leder af de amerikanske myndigheders bin Laden-eftersøgningsenhed.

»De libyske mujahediner i Afghanistan skilte sig ud fra mængden ved at være uhyre professionelle og velorganiserede, allerede da de kom til Afghanistan — og også ved at være meget tæt på bin Laden og al Qaeda. De var ikke én enhed, men der var enighed om de principielle spørgsmål og de var meget tætte. Flere medlemmer af LIFG er blevet en del af al Qaedas topledelse,« fortæller Michael Scheuer, der også dengang noterede sig, at Gaddafis agenter fulgte dem endog meget tæt i Afghanistan og allerede omkring 1990 anså dem som den største trussel mod regimet.

Brød de med al Qaeda?

Dengang var Belhadj ifølge Scheuer ikke en person, der skilte sig ud. Det kom han imidlertid til, efterhånden som de libyske afghanis vendte hjem og indledte et oprør mod Gaddafi i midten af 90’erne. Her fremstod Belhadj som leder af LIFG og bl.a. som bagmanden bag et attentatforsøg på Gaddafi. Oprøret blev imidlertid knust, og Belhadj flygtede igen til Afghanistan.

Her er et springende punkt, som ikke er uvæsentligt i forhold til bedømmelsen af Belhadjs nuværende standpunkt. Ifølge Belhadj og en række kilder brød den islamistiske libyske gruppe på det tidspunkt over i to: En, der ikke ønskede at være en del af al Qaedas terrorkonglomerat med en global dagsorden, og en anden, der gled ind i al Qaedas topledelse, typisk med endelsen al-Libi tilføjet deres navne for at markere det libyske tilhørsforhold — bl.a. toplederen Abu Yahya al-Libi, der af nogle anses for en mulig efterfølger til bin Laden.

Belhadj tilhørte imidlertid angiveligt den første gruppe, og efter at have arresteret og afhørt ham i 2004 i Malaysia vurderede USA i hvert fald, at han ikke udgjorde større risiko, end at han kunne udleveres til Gaddafi. Her sad han i de følgende seks år i det berygtede Abu Salim-fængsel, et år uden dagslys og tre år uden et bad, før han sammen med mange andre tidligere LIFG-krigere blev løsladt, efter at de havde frasagt sig deres væbnede kamp og revideret deres ideologiske udgangspunkt.

Bruddet med al Qaeda er imidlertid omdiskuteret, og Michael Scheuer giver ikke meget for nogen af de to omvendelser.

»Jeg mener, der er en utrolig naivitet i Vesten omkring islamisterne og Det Arabiske Forår. En omvendelse med pistolen for panden som den, LIFG har været igennem, er ikke særlig overbevisende. For mig at se, har Belhadj og de andre tidligere afghanisfra LIFG præcis det samme ideologiske udgangspunkt, som de havde dengang sammen med al Qaeda. Det Arabiske Forår bringer reelt den type islamister til magten,« siger han.

Kontrovers med Vesten

I en kommentar publiceret i The Guardian har Belhadj selv forholdt sig til anklagerne og det islamiske spørgsmål.

»Det, som bekymrer os, er nogle sekulære elementers forsøg på at isolere og ekskludere andre. Libyens islamister har proklameret deres forpligtelse til demokrati, alligevel afviser nogle deres deltagelse og kræver, at de bliver marginaliseret. Det vil vi ikke tillade: Alle libyere er deltagere i denne revolution, og alle bør være en del af skabelsen af en ny fremtid for dette land,« skriver Abdelhakim Belhadj.

Islamisteksperten Murad Batal al-Shishani er ikke så bange for islamisterne, som han modsat Scheuer faktisk ser som presset bagud af de arabiske oprør.

»Jeg ser ham som en ny type islamist, der er blevet konverteret til en revolutionær. Det er vigtigt at notere sig, at de faktisk lagde afstand til bin Laden før 9/11: De ville ikke deltage i en global jihad. Religiøst er der mange ligheder med al Qaeda, men i mindre grad politisk; Belhadj og islamisterne omkring ham har hele tiden været en nationalistisk bevægelse med islamistiske træk,« siger Murad Batal al-Shishani, der heller ikke er bange for, at islamisterne er ved at kuppe revolutionen.

»Det er de slet ikke stærke nok til, og det er de også godt klar over. Når jeg taler med libyske islamister, ser de sig selv som en integreret del af en revolutionsbevægelse, der er i gang med at skabe et nyt Libyen, bygget på lokal kultur — hvilket ifølge dem vil sige islam. Mit eget bud er, at Belhadj vil være tilfreds med en post i magtens anden række, måske som minister eller inden for militæret,« siger han.

Kontroverserne omkring Belhadjs udlevering til Gaddafi i 2004 åbner imidlertid også for en anden løsning. En britisk kommission skal i den kommende tid undersøge anklager fremsat af Belhadj om britisk involvering i hans udlevering og tortur, og Belhadj har selv luftet muligheden for et sagsanlæg mod vestlige magter baseret på en bunke angiveligt afslørende dokumenter fundet efter Gaddafis fald, samtidig med at han har understreget, at han gerne samarbejder med Vesten.

Et sagsanlæg, der ifølge al-Shishani også kan pege i en anden retning internt i Libyen:

»Måske er Belhadj slet ikke interesseret i en politisk rolle i administrationen. Han kan også bruge anklagerne mod Vesten til at positionere sig og opbygge en platform uden for regeringen til at skabe opbakning i befolkningen.«

Denne artikel er anbefalet af: