Brevkassen: Jeg er slave af tendenserne

Jeg er slave af tendenserne

Anna, 31

København

Da jeg forleden bestilte flybilletter til Barcelona i fødselsdagsgave til min kæreste, slog det mig, hvor lidt jeg tænkte over det. Jeg gjorde det bare, også selv om jeg for to år siden, da der var klimatopmøde i København, holdt helt op med at flyve og prædikede over for andre, hvor dårligt det var for klimaet. Sådan er det stort set med alting.

Da Jonathan Safran Foer kom med sin Eating Animals,holdt jeg op med at spise kød, der ikke var økologisk, jeg rørte stort set ikke kødet i kantinen, jeg spiste kun sushi en gang imellem og snakkede om, hvor unødvendigt det egentlig var. Ikke at jeg blev hellig. Jeg tog stadig på skiferie, selv om jeg havde læst, at liftsystemerne ødelægger bjergene, og jeg blev også ved med at køre rundt i min bil, der kun kører 10 km på literen, men alt i alt prøvede jeg at ændre min adfærd.

Problemet er, må jeg nu erkende, at alt det kun holder i cirka to måneder. Jeg har egentlig ikke lyst til at se mig som et modedyr i de her ting, og jeg vil virkelig gerne leve et liv i overensstemmelse med mine idealer. Hvorfor kan jeg ikke gennemføre det? Kan I?

Svar I

Hvis du virkelig har så svært ved at oprette en indre kommunikationskanal mellem dine lyster og dine holdninger, vil jeg foreslå et akutindgreb: Hold op med at belære andre om dem.

Du kender garanteret godt den alarmlampe, der begynder at blinke, når nogen med et intenst blik begynder at belære én om, hvor meget cigaretrygning skader éns smagssans/dræber éns rejsning/får éns ånde til at stinke/forværrer tømmermænd/får én til at ligne en taber. Så ved man, at den, man taler med er en eks-ryger, som midlertidigt befinder sig i den der pause, før han har tænkt sig at genoptage rygningen, og hvor han har brug for at mærke noget intensitet og dulme abstinenserne gennem at moralisere.

Den politiske teoretiker David Runciman har påpeget, at den mest udbredte form for hykleri (den, hvor man lever anderledes, end man prædiker) faktisk er ret harmløs. Den betyder bare, at man indgår i en politisk samtale, hvor man løbende udvikler sig ved at holde sig selv op mod andre. Hyklernes prædikener bliver først problematiske, hvis deres argumenter undervejs kommer i indbyrdes modstrid, siger Runciman. Og har ret.

Så altså: pisk ikke dig selv, men slap lige lidt af med prædikenerne.

Lotte Folke Kaarsholm

Svar II

Som allerede apostelen Paulus for 2.000 år siden skrev til menigheden i Rom: »Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.« Det er praktisk talt umuligt at leve det korrekte liv. Det skal også være sjovt at være til. Jeg har selv valgt ikke at have kørekort — og altså heller ikke køre bil. Det har jeg navnlig gjort, fordi jeg synes, det er dejligt at cykle. Og fordi offentlig transport — brydsom som den kan være — faktisk kan klare, hvad cyklen ikke formår. Til gengæld bruger jeg fly, når jeg skal steder hen, hvor det er det mest praktiske og i øvrigt til at betale. Nu her i december flyver jeg til Australien, hvor en cykel står og venter på mig. Jeg gør det, uanset hvad miljømæssigt grimt der kan siges om fly. For jeg vil gerne til Australien, og det er den eneste overkommelige måde at gøre det på.Jeg ser sådan på det, at hvis samfundet vil misbillige en bestemt handling, må det afgiftsbelægge den eller forbyde den.

Jeg er imod, at man privatiserer ansvaret for miljøets tilstand. Hvorfor skal det gøres til den enkeltes dårlige samvittighed? Jeg synes, du skal holde op med at søge at leve mere puritansk, end din livsappetit tillader.

David Rehling