Spørgsmålet om, hvorvidt afviste asylansøgere skal have lov at bo og arbejde uden for asylcentrene, er ikke nyt i dansk politik. Under valgkampen i 2007 blev det et afgørende stridspunkt, og det er efter alt at dømme erfaringerne fra dengang, som nu vækker bekymring i Socialdemokratiet.
Det var sagen om de afviste irakiske asylansøgere, der under VK-regeringen satte gang i diskussionen om asylansøgeres mulighed for at flytte ud af centrene. Irakerne samarbejdede ikke om deres egen udsendelse, sådan som regeringen nu lægger op til, asylansøgere skal, hvis de vil have lov at bo og arbejde uden for centrene. Irakerne nægtede derimod at rejse tilbage til Irak, hvor den sekteriske vold eskalerede efter invasionen i 2003, og de kunne ikke tvangshjemsendes, fordi Danmark ikke havde nogen hjemsendelsesaftale med det krigshærgede land.
Mange af irakerne var kommet til Danmark allerede før invasionen, og i løbet af 2006 begyndte undersøgelser at komme frem, som dokumenterede, at de blev psykisk syge af ventetiden i asylcentrene. Det viste sig også, at selvmordsraten blandt asylansøgere steg drastisk, i takt med at den gennemsnitlige opholdstid i asylcentrene gik fra 313 dage i 2001 til 1.195 dage i 2006, primært på grund af de mange irakere i centrene.
Operation Åbning
Belært af dårlige valgerfaringer havde den nye socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, lagt sig fast på en udlændingepolitik, der lå tæt op ad regeringens. Men under pres fra partiets stærkt utilfredse venstrefløj med Svend Auken i spidsen gik hun i foråret 2006 med til at bløde op på udlændingeområdet, og partiet begyndte nu at tale om at lade de afviste irakere flytte ud af centrene og arbejde.
Radikale Venstre havde gennem længere tid argumenteret for, at irakerne skulle have midlertidig opholdstilladelse, hvis de fortsat ikke kunne tvangshjemsendes, men partiet måtte indse, at Socialdemokratiet ikke kunne overtales til at give nogen form for opholdstilladelse. I stedet lagde de radikale i efteråret 2007 en plan, som internt i partiet blev kaldt Operation Åbning.
Det radikale projekt var at få Socialdemokratiet til at binde sig til, at afviste asylansøgere skulle have lov at bo og arbejde uden for centrene, hvis de ikke kunne tvangshjemsendes, og efter et fælles besøg på et asylcenter lykkedes det den nye radikale leder, Margrethe Vestager, at få Helle Thorning-Schmidt med på planen, som den socialdemokratiske formand selv fremlagde ved Folketingets åbning i oktober. Her anklagede hun regeringen for at se passivt til, mens de afviste asylansøger på centrene gik »i stykker ved hverken at have mulighed for at arbejde eller for at bo andre steder«.
En flygtningemagnet
Selv om det netop var irakernes situation, der satte gang i hele diskussionen om asylansøgeres mulighed for at leve et mere normalt liv end den passive tilværelse i asylcentrene, ville afviste asylansøgere, som i dag er i samme situation, som irakerne var dengang, ikke få lov at bo og arbejde uden for centrene efter et halvt år, hvis man går ud fra de meldinger, der foreløbig er kommet fra regeringen.
Det er under en socialdemokratisk justitsminister med ansvar for asylområdet, at regeringen nu synes at forsøge at mindske gruppen af asylansøgere, der kan få forbedrede vilkår.
Det skal forstås i lyset af efterspillet til Operation Åbning i 2007. Samme efterår tillod Anders Fogh Rasmussen et begrænset antal afviste asylansøgerfamilier at flytte ud i boliger drevet af Røde Kors, og umiddelbart efter udskrev han valg. Et valg, som Helle Thorning-Schmidt tabte, efter at regeringen gennem valgkampen havde beskyldt hende for at ville gøre Danmark til en »flygtningemagnet«, fordi hun ville lade alle asylansøgere flytte ud og endda arbejde.
I Socialdemokratiet er fortællingen, at det var asylløftet, som kostede valgsejren, men i de følgende år og frem til valget i år holdt Radikale Venstre, SF og Enhedslisten Socialdemokratiet op på løftet. For SF var det en del af prisen for at acceptere 24-års-reglen, der vakte stor utilfredshed i partiets bagland, og for Socialdemokratiet gjorde udsigten til en valgkamp om økonomi kravet nogenlunde acceptabelt.
Det var imidlertid primært de radikales projekt, at afviste asylansøgere skulle have bedre vilkår, og det er specielt efter Svend Aukens død ikke et projekt, Socialdemokratiet føler noget særligt ejerskab til. Derimod har partiet en klar interesse i at minimere gruppen af afviste asylansøgere, der kan få lov at flytte ud og få et job. For der er ingen tvivl om, at en stor del af de socialdemokratiske vælgere let lader sig påvirke af flygtningemagnetsretorikken fra 2007.
Kommentarer