Fagre robot-fremtid

Om 50 år bliver vi betjent af avancerede robotter, der afslører nutidens maskiner som simplere end bakterier, mener en fremtrædende amerikansk forsker

I dag kan computere/ robotter:
*køre en bil tværs over USA med en gennemsnitsfart på næsten 100 km/t, uden at den menneskelige designer behøver at overtage kontrollen mere end to procent af tiden.
*Fungere som sikkerheds-vagter.
*Komponere musik, som kendere finder spændende og behagelig.
*Spille skak på en måde som fik Kasparov til at mistænke computeroperatørerne for snyd.
*Finde beviser for matematiske sætninger.
*Lave videnskabelige, medicinske og finansielle vurderinger.
Med en regnekraft, der fordobles hvert år, kan robotter efterhånden løse stadig flere og mere generelle opgaver. De vil i stigende grad blive designet med alsidighed for øje, og om cirka 50 år vil deres adfærd opnå en kompleksitetsgrad, som er praktisk uskelnelig fra menneskets - se også dagens Apropos.
Alt dette kan man læse mere om i bogen ROBOT - Mere Machine to Transcendent Mind, som udkom sidste år. Forfatteren, Hans Moravec, er grundlægger af verdens største robotforskningsprogram ved Carnegie-Mellon University i USA, og han bruger modigt sin solide tekniske indsigt til at forlænge hidtidige tendenser indenfor computer- og robotteknologi.
Dermed bliver hans bog et usædvanligt og særdeles tankevækkende bud på teknikkens, menneskets og verdenssamfundets fremtidige udvikling.

Springer vi helt frem i tiden til 'den fjerde robot-generation' (generationerne er beskrevet i Apropos), kan den ventes på markedet omkring år 2040. Og ifølge Moravec får denne robot menneskets generelle kompetence, men er samtidig langt hurtigere og mere præcis til de fleste opgaver.
Fjerdegenerationsrobotterne kan både simulere deres omverden og udføre ræsonnementer om simulationen. Således kan de selv træffe korrekte beslutninger uden først at blive fodret med et uoverkommeligt antal eksplicitte regler. Ved at kombinere en beskeden mængde generelle principper i deres simulation, kan de selv udvælge den mest fornuftige handling.
Alt dette, kombineret med en database om verdens generelle beskaffenhed, vil give dem en dybere forståelse for begreber og udsagn end deres forgængere og gøre dem i stand til at udføre generelle ordrer såsom 'få dig et job', 'lav flere robotter' eller 'lav en klogere robot'.
Ikke alle deres abstraktioner bliver forståelige for mennesker, så verden vil formentlig begynde at se radikalt anderledes ud, når de begynder at designe deres egne efterfølgere.
Levende robotter? Mange mener, at det, der fundamentalt adskiller levende væsener fra døde, er en særlig substans, sjæl eller livsånde. I dag hælder naturvidenskaben i stedet til, at det animerende princip er en speciel, meget kompliceret organisering af stof som, indtil videre, kun er realiseret i biologisk materiale. I fremtiden vil robotter måske opnå en lignende kompleksitetsgrad, og vi vil da helt naturligt begynde at opfatte dem som levende og tillægge dem intentioner, følelser og personlighed, når vi vekselvirker med dem, selvom vi godt ved at deres adfærd dybest set er bestemt af elektronisk aktivitet. Hjernekirurgen betragter jo også sine medmennesker som følende, intentionelle væsener selvom han mener, at deres adfærd dybest set er bestemt af biologisk aktivitet.
Om robotter rent faktisk får et indre, mentalt liv er et andet spørgsmål. Umiddelbart er det fristende at svare nej, ud fra vores kendskab til hidtidige maskiner. Blot har disse været simplere end bakterier og dermed ligeså misvisende guider til fremtidig robotmentalitet som bakterier til menneskelig psykologi.
Endnu er spørgsmålet for vanskeligt at svare videnskabeligt på. Moravec refererer i denne forbindelse filosoffen Daniel Dennett, som i bogen Consciousness explained argumenterer for, at vores indre liv kan betragtes som en form for illustrerede historier, fortalt ved hjælp af aktiviteten i vores sanse-, motor- og hukommelsesneuroner, samt vores sprog.
Hvis denne teori har noget på sig, kan robotternes simulationer af sig selv og deres omgivelser muligvis tage form som noget man kunne kalde bevidsthed/ selvbevidsthed. I hvert fald kan man måske opfatte de stærke negative signaler, som træner dem i at undgå at skade sig selv, som analogier til vores smertesignaler.
Om de kommer til at få nogen 'forståelse' af deres egne aktiviteter, er et andet svært og spændende spørgsmål. Ifølge filosoffen Wittgenstein er forståelse ikke nogen karakteristisk indre tilstand, men blot evnen til at kunne producere den forventede adfærd eller svare på den forventede måde, når man bliver stillet overfor et problem. Ud fra denne definition synes der ikke at være nogen hindring for at tillægge robotter forståelse.
Presset fra cost-benefit-analyser vil stille og roligt få robotterne til at avancere i
jobpyramiden, indtil alle lag - fra administrerende direktør til lagerarbejder - i næsten alle traditionelle sektorer i økonomien er robotstyrede; vareproduktion, sikkerhed og forsvar, transport, finansiering, medicin, husholdning og sågar forskning bliver 'automatiserede'.

Til den tid vil vi så være fri for at bruge 20-30 år af vores liv på at opnå færdigheder, der kan bruges i produktionsapparatet; en så lang træningstid er i dag nødvendig, fordi de krævede færdigheder ligger så langt fra dem, evolutionen har optimeret i os.
Mennesker kan bryste sig af relativt højtudviklede perceptuelle og motoriske evner, men det er i stigende grad analytiske og informationssøgende evner som er i højsædet, og her er elektronikken langt stærkere. Robotstyrede firmaer vil konkurrere med hinanden om at sælge os de bedste, billigste og mest spændende produkter og serviceydelser. Hvis vi gennem selskabsbeskatning sørger for at at tilføre os selv økonomiske midler, vil vi kunne leve vores liv i hidtil uset rigdom, variation og fritid. Om vi så trives i et liv uden pligt-arbejde er endnu et åbent spørgsmål, men der synes allerede at være stærke tendenser til at folk modigt iscenesætter/ vælger/ skaber deres liv uden at være dikteret af ydre omstændigheder. Man kan jo håbe, at vores horror vacui formindskes med tiden.
Et andet åbent spørgsmål er, om robotterne kan forsynes med den nødvendige grad af kompleksitet uden samtidig at blive forsynet med et ekspansionsbegær, der kan udvikle sig til en trussel mod os, eller med et følelseslag som gør deres uafbrudte arbejde for os moralsk forkasteligt. Man kommer let til at tænke på filmen Blade Runner, hvor nogle androide robotter bliver utilfredse med deres status som ufølsomme arbejdsmaskiner, og forsøger at gøre oprør mod menneskene.

I bogens sidste kapitler giver Moravec fantasien frit løb med nogle hjernelammende bud på robotternes autoudvikling hinsides år 2100. Blandt hans mere prosaiske visioner hører, at de vil kolonialisere solsystemet og rangere i størrelse fra støvkorn til flere tusind kilometer! Nogle af dem vil måske have milliarder af præcist kontrollerede 'molekylære fingre', som kan bygge vilkårlige tredimensionelle objekter, molekyle for molekyle.
Det kan ikke nægtes at Moravecs futuristiske scenarier undertiden grænser til det utrolige, og mange af forudsigelserne er selvsagt foretaget på et spinkelt grundlag. Men hvis bare en brøkdel af dem holder stik og ikke forhindres af befolkningseksplosion eller økologisk nedtur, står menneskeheden på godt og ondt overfor omvæltninger af uoverskuelige dimensioner.
Moravecs bog udgør derfor et vigtigt indslag i en påkrævet debat om langtidsperspektiverne indenfor kunstig intelligens. Vi bør være bevidste om, hvor vi styrer hen, så vi ikke overraskes af uønskede og irreversible tilstande.

Thomas Schou Larsen er 27, læser fysik og filosofi på Københavns Universitet og skriver for tiden speciale om neurale netværk på Niels Bohr Instituttet med Benny Lautrup som vejleder.

*Hans Moravec: 'ROBOT - Mere Machine to Transcendent Mind' (1998) kan bestilles på Internet, f.eks. hos ama-zon.com. Pris: Ca. 180 kr.

APROPOS
Robotter i fire trin

Moravec mener, at den forestående robotudvikling vil ske i fire hovedtrin:
Omkring år 2010 ventes den første generation af universelle robotter på markedet, med en processorkraft på 3.000 MIPS (1 MIPS = 1 Million Instruktioner Pr. Sekund). Formentlig er de kørende, men kan ellers bevæge sig frit i ukendte omgivelser og manipulere typiske genstande med deres arme. De er forbundet til Internettet og kunne producere og genkende skrift og tale samt genkende ansigtsudtryk og gestikulation. Det meste af deres processorkraft vil dog blive brugt på præprogrammerede opgaver såsom rengøring, havearbejde og madlavning, så der bliver ikke overskud til mere personlighed end der er hos en vaskemaskine!
Omkring år 2020 ventes anden robotgeneration, som kan processere 100.000 MIPS. De vil kunne lære af deres erfaringer og derved stadig kunne optimere deres adfærd. Uønsket adfærd bliver gradvist undertrykt og ønskelig adfærd bliver fremmet. Før denne opdragelse er fuldbragt, kan robotterne være farlige for både sig selv og deres omgivelser, så deres træning vil nok ske under beskyttede forhold eller i en simulator. Deres fleksibilitet vil give dem talrige anvendelser og gøre fremstillingen af dem til en stor industri.
Omkring år 2030: Tredje-generationsrobotter dukker op med en processorkraft, sammenlignelig med abers - 3.000.000 MIPS. De vil kunne simulere deres omverden og deres effekt på denne, hurtigere end real-time og på den måde kunne afprøve handlinger i simulationer, før de bliver udført i den fysiske verden. De vil derfor i reglen gøre ting rigtigt første gang de forsøger sig i modsætning til andengenerationsrobotterne, som var henvist til en langsommelig oplæring i den fysiske verden. Mennesker får efterhånden svært ved at holde styr på de mange detaljer og interaktioner i robotternes programmer, så stationære supercomputere vil i stigende omfang blive indraget i programmeringen af robotterne.
Omkring år 2040 vil man finde 100.000.000 MIPS robotter - hvilket er i samme størrelsesorden som menneskets processeringskapacitet. Dette er tilstrækkeligt til, at de vil kunne fabrikere deres egne ultrasofistikerede programmer uden at være afhængige af supercomputere.

Thomas Schou Larsen

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu