3. november offentliggjorde finansministeren finanslovsforslaget. Listen er fuld af gode og mindre gode forslag til, hvordan staten skal bruge og inddrive penge.

Den største post er en fremrykning af offentlige investeringer for 17,5 milliarder kroner for at give private virksomheder arbejde, så de ikke går konkurs, og så arbejdsløsheden holdes nede — eller bare ikke stiger så hurtigt. Poster man en masse penge ud i systemet, kan de blive brugt, og blodcirkulationen i samfundet kommer i gang igen. Det er god keynesianisme.

Desværre savner jeg bare en mere grundlæggende tilgang til finanserne. Bevares, regeringen har kun siddet i en måneds tid, og den har selvfølgelig ikke kunnet nå at enes om en generel omstrukturering af de samfundsøkonomiske strukturer; økonomiens blodårer.

Keynes siger, at man bør stimulere markederne i tilfælde af krise. At man bør have en stærk stat, der kan give og tage fra markedet alt efter konjunkturer sådan at det kan fungere krisefrit. Det er jo i høj grad den situation, vi har i Danmark; en stærk stat, der sikrer fleksibilitet på arbejdsmarkedet ved at tilbyde en sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed, og som er parat til at stimulere markederne, og nu en regering, der foreslår fremrykkede offentlige investeringer; et rigtigt plusord.

Krisen kradser

Men selvom vi har haft en stærk stat til at regulere markedet, har vi haft en finansiel krise. Selvom regeringen kickstarter økonomien, vil vi opleve finansielle kriser i fremtiden.

Jeg tror det er vigtigt, at man gentænker måden vores økonomi er sat sammen på: Hvad betyder det for dansk økonomi, at den er så åben? Hvilke strukturelle ændringer kan man lave for at undgå kriser, eller skal vi helt tænke væk fra markedet? Er det med andre ord nok at sætte blodcirkulationen i gang, eller sidder der en prop i venerne?

På længere sigt må man ty til Marx frem for Keynes — lige meget hvor modvillige politikere er over for det. Markedet kan ikke blive ved med at være styrende. På kort sigt er keynesianisme godt; Keynes kan skubbe gang i tingene igen og give arbejdsro til at finde alternative løsninger, men hans teorier er også lappeløsninger.