Grækenland skal ledes af en samlingsregering indtil et valg, som angiveligt bliver afholdt den 19. februar 2012. Premierminister Georgios Papandreous overraskende udmelding om, at konsekvenserne af den nyligt indgåede aftale om eftergivelse af græsk statsgæld, skulle lægges ud til folkeafstemning, har skabt et voldsomt skred i den politiske udvikling i det kriseramte land.
Folkeafstemningen om spareplanerne er blevet aflyst, men i stedet får grækerne en overgangsregering med støtte fra det konservative parti Nea Demokratia:
»Den græske ræv, der hærgede hønsegården, vil nu passe på den igen. Dens troværdighed er mere beskidt end mudder,« tweeter den amerikanske økonom Nouriel Roubini, der som en af de ganske få økonomer havde forudset finanssektorens nedsmeltning i 2008.
Nea Demokratia regerede i Grækenland fra 2004 til 2009. I denne periode nød grækerne godt af økonomisk vækst, men samtidig voksede statsgælden fra omkring 30 pct. til over 100 pct. af bruttonationalproduktet.
I løbet af de seneste to år med en Pasok-regering og en global økonomisk krise har statsgælden passeret 150 pct. af bruttonationalproduktet. Nea Demokratias leder, Antonis Samaras, har hidtil nægtet at tage medansvar for situationen og krævet regeringens afgang:
»De korrupte, der hamrede budgetunderskuddet op over 150 pct. af bruttonationalproduktet og løj skamløst om det, vil nu igen regere Grækenland,« kommenterer Nouriel Roubini. Ifølge Danmarks ambassadør i Grækenland, Tom Nørring, har grækernes økonomiske trængsler skabt en ekstraordinær situation i græsk politik:
»Lige siden borgerkrigen (1946-49, red.) har græsk politik været præget af et uforsonligt modsætningsforhold mellem socialister og konservative. Samaras har sagt nej, nej og atter nej til at påtage sig et medansvar, så længe Pasok har flertal i parlamentet. Han har i stedet krævet Papandreous afgang og nyvalg. Men Papandreous forslag om en folkeafstemning om konsekvenserne af spareplanen har altså fået den konsekvens, at grækerne nu får en midlertidig samlingsregering. Det er noget helt nyt i Grækenlands politiske historie,« siger Tom Nørring til Information.
Historisk koalition
Lederne af Grækenlands to største partier har kendt hinanden siden starten af 1970’erne under militærjuntaen, hvor begge studerede på Amherst College i USA.
Forudsætningen for Samaras’ støtte til en samlingsregering er, at Papandreou går af. Ifølge avisen Kathimerini er de to partiledere i løbet af mandagens forhandlinger blevet enige om at pege på økonomen Lucas Papademos som leder for overgangsregeringen. Den 64-årige Papademos, der som tidligere græsk nationalbankdirektør betragtes som arkitekten bag overgangen fra drakmer til euro og siden har været næstformand for bestyrelsen i Den Europæiske Centralbank (ECB), har dog endnu ikke accepteret at påtage sig ansvaret for at lede overgangsregeringen:
»Aftalen om en ny koalitionsregering (…) mangler stadig en premierminister, som parterne er enige om, og et klart mandat, der vil tillade Grækenland at modtage en portion af lån, som landet har brug for for at undgå at løbe tør for kontanter i december . Mens nogle analytikere drog et dybt lettelsens suk, tvivler de fleste på, at en koalition af dybt uenige partier vil være i stand til at gennemtvinge omfattende reformer, lønreduktioner og skattepolitiske indgreb, som Grækenland har brug for, hvis EU og Den Internationale Valutafond fortsat skal agere redningsplanke,« skriver Kathimerini i en analyse.
Finansanalytikere er også skeptiske, hvad angår udsigten til, at overgangsregeringen og et valg kan skabe afgørende bedring i den græske økonomi:
»Det er ‘babyskridt’, som ser gode ud på overfladen, men ikke kan føre til en løsning, der vil afværge en statsbankerot. Jeg tror ikke, at det vil få væsentlig indflydelse på den endelige løsning,« siger investeringseksperten Bob Andres fra Merion Wealth Partners LLC til Kathimerini.
Ikke for meget ansvar
Ifølge Pasok-regeringens talsmand vil den nye regering blive indsat i løbet af ugen efter en tillidsafstemning i parlamentet. Overgangsregeringens første opgave bliver at sikre, at Grækenland lever op til betingelserne fra EU, ECB og IMF. Det er forudsætningen for udbetalingen af en låneportion på 44 milliarder kroner, som skal forhindre, at den græske stat går i betalingsstandsning inden nytår.
Selv om der altså er historisk enighed om en midlertidig samlingsregering, der skal redde Grækenland gennem de kommende svære måneder, er Nea Demokratia ikke indstillet på at påtage sig mere ansvar end højst nødvendigt inden valget. Antonis Samaras har angiveligt selv afvist at træde ind i overgangsregeringen:
»De opfører sig alle, som om de ikke har indset, hvor stor faren er. De fleste kigger i retning af en fremtid, som ikke længere findes,« skriver Antonis Karakousis i avisen To Vima.
’Vores folk tog dertil og troede ikke deres egne øjne,’ sagde en højtstående embedsmand fra IMF til Vanity Fair om de første inspektioner i Grækenland i 2009:
’De vidste, hvor meget de havde aftalt at bruge, men ingen holdt styr på, hvad de faktisk havde brugt. Det var ikke engang, hvad man ville kalde en udviklingsøkonomi. Det var et land i Den Tredje Verden.’
Pasoks tidligere finansminister, Giorgios Papakonstantinou, fortalte Vanity Fair om den situation, han overtog i 2009:
’Den anden dag på posten var jeg nødt til at indkalde til budgetmøde (…) vi begyndte en slags opdagelsesrejse (…) efter hver arbejdsdag spurgte jeg: ’Ok, var det så det hele?’ Og de ansatte svarede: ’Ja, hr. minister’. Næste morgen var der så altid en, der rakte hånden i vejret: ’Faktisk er der endnu et hul på omkring 100-200 millioner euro,’ fortæller Giorgios Papakonstantinou og fortsætter:
’Landbrugsministeriet havde skabt en skjult enhed på 270 personer, der arbejdede med at digitalisere fotografier af den græske stats jordbesiddelser. Problemet var, at ingen af disse mennesker havde nogen erfaring med digitalfotografi. I virkeligheden var de frisører og den slags.’
Kommentarer
Man kan håbe, at dette er begyndelsen til noget helt
nyt. Men det nye vil kun indfinde sig, hvis vælgerne smider hele den gamle politiske klasse på porten. Det er næsten ligeså krævende, som det var at smide Hosni Mubarak eller det tunesiske regime på porten. Spørgsmålet er, om grækerne har tid nok til at etablere nogle nye partier og rense ud i de gamle strukturer?
Sålænge de gamle forbrydere på billedet har magt vil landet stolt marchere ud af planken. Uhyggeligt.
Men er de kommet af med deres ditatorer fra imf, ecb og kommisionen?
og derved får Grækenland et styre som ikke er valgt af folket, som intet har med demokrati at gøre og som har til formål at sælge ud af statens ressourcer, værdier og arvesølven udenom alle demokratiske spilleregler og procedurer.
lige hvad Naomi Klein beskriver i ” the shock doctrine” og hvad Jeffrey Sachs som er en af de oprindelige arkitekter bag denne metode nu kalder kadaverkapitalisme.
Q.e.d.
Når alt er solgt, får folket lov til at stemme socialisterne i regering, som så ikke længere kan praktisere socialisme fordi der intet er tilbage der kan omfordeles.