Der var 400 … der var 1.200 … nej, der var 1.800 ballademagere i den sorte blok, hvorfra der blev kastet sten og fyrværkeri først mod Børsen og senere mod Udenrigsministeriet under den store klimademonstration i København den 12. december.

Det fortalte lederen af den særlige efterforskningsgruppe COP 15 Efterforskning under Københavns Politi, politiassistent Peter Reisz, i går til Østre Landsret. Gruppen blev nedsat i starten af juni og har arbejdet et par måneder op til retssagen.

Som Information tidligere har beskrevet, mente politiet i begyndelsen, at der var 3-400 deltagere i den sorte blok. Dengang var antallet baseret på indberetninger fra politifolk, der var i aktion på stedet.

Da byretten i efteråret 2010 behandlede en erstatningssag fra en del af de personer, der blev administrativt frihedsberøvet under klimatopmødet, var politiets vurdering steget til 1.200 deltagere.

Baggrunden var især analyser af et foto, som var optaget på video fra politiets helikopter. Billedet viste en mørk menneskemasse før frihedsberøvelsen et par minutter senere, hvor der var sat røde prikker på alle, der var mørke.

Betjente på p-plads

Nu er antallet steget til 1.800 deltagere i den sorte blok. Den nye vurdering baserer sig bl.a. på nye analyser af, hvor meget en gruppe betjente på parkeringspladsen bag politiets lokaler på Artillerivej fylder, når de foregiver at være demonstranter, der går arm i arm til demonstration, og hvor meget de fylder, når de går mere frit. På baggrund af øvelserne på p-pladsen opererer politiet med seks forskellige grader af persontæthed — fra 1 person pr. kvadratmeter til 4 personer pr. kvadratmeter.

Dernæst har politiet overladt det til en landmåler at udregne det nøjagtige areal på bestemte fotos af den sorte blok.

Og endelig har efterforskningsleder Peter Reisz ganget arealet med den persontæthed, som politiet mener, demonstrationsdeltagerne har på billedet.

»Samlet vurderer jeg så, at der var 1.801 deltagere i sort blok, da den gik gennem Torvegade,« forklarede politiassistenten og viste billeder af grupper af betjente med forskellig persontæthed. Bagefter så retten tre fotos af smågrupper af sort blok fra Slotspladsen og et fjerde foto fra Torvegade, hvor blokken er samlet.

»Hvor stor usikkerhed er der, vil du tro — plus-minus 100 eller plus-minus tusind,« udfrittede Sune Fugleholm fra kammeradvokaten.

»Det er svært at sige. Jeg vil tro, at usikkerheden er plus-minus 100,« svarede Peter Reisz.

»Så der har været et sted mellem 1.700 og 1.900,« spurgte Sune Fugleholm.

»Ja, det er min vurdering,« lød svaret.

Advokaterne for de personer, der har anlagt erstatningssagen, spurgte kammeradvokaten, hvorfor politiet ikke længere vil bruge det foto, som blev fremlagt i byretten, hvor politiet havde analyseret sig frem til 1.200 deltagere.

Det var der et enkelt svar på: »Fordi det foto blev hældt ud af byretten,« sagde Sune Fugleholm og forklarede: »Vi har fundet nogle andre fotos, hvor vi tør sige: Her er det sort blok.«

Sort blok i spraglet tøj

Forinden havde politiassistent Tommy Mørkboe, som for politiet har skrevet flere rapporter om sort blok, forklaret retten, at politiet i dag anser sort blok for at være en taktik og ikke nødvendigvis en fastere organisering. Oprindelig er sort blok som begreb udviklet i Vesttyskland i slutningen af 1970’erne i forbindelse med antiatomkraft demonstrationer, og i Danmark har det været kendt i årevis.

»Siden har aktivisterne udviklet sig i takt med, at politiets taktik er udviklet,« fortalte Tommy Mørkboe, der også var en af deltagerne i COP 15 Efterforskningsgruppen.

Oftere og oftere observerer politiet, at deltagerne i sort blok klæder om til spraglet og farvestrålende tøj, hvorefter de forsvinder i folkemængden, når de er færdige med hærværk og stenkast.

»Københavns Politi har ikke før klimatopmødet set omklædning i det omfang,« sagde han. »Sort blok opstår der, hvor aktivister har behov for det. Det munder ikke altid ud i vold hærværk, men kan også ende helt fredeligt.«

»Hvilke typer mennesker er der tale om,« spurgte Sune Fugleholm.

»Deres indstilling kan være meget forskellig. Nogle af deltagerne beskrives som hardcore black rocks, mens andre fra aktivistmiljøet bare går med på selve dagen.«

Sagen kort

Under demonstrationen ved COP 15-topmødet i København den 12. december 2009 frihedsberøvede politiet med en knibtangsmanøvre 944 personer i starten af Amagerbrogade, fordi de blev vurderet som til fare for den offentlige ro og orden.

Af dem har 190 anlagt erstatningssag, som de vandt i byretten i december sidste år, hvor frihedsberøvelserne blev kendt ulovlige.

Politiet har anket sagen, som nu kører for landsretten. Sidste retsmøde er den 21. december 2011.
UDA