Man kunne slippe af sted med at hævde, at der er feminisme ad bagdøren på færde i denne ellers bredt appellerende danske julefilm.
Det drejer sig om hovedrollebesætningen: 36-årige Line Kruses fint furede og på en gang sødt melankolske og uslebent sexede ansigt rummer en kant og kompleksitet, der for alvor træder frem, når hun deler scener med den fire år yngre Robert Hansen.
Nok har han kropsbygning som en quarterback, men ikke den store maskulinitet i blik og attitude, og derfor er han af og til på nippet til at ligne en bredskuldret kanin fanget i en sej silds lyskegler. Og det er da god humor.
Flirt med det mørke
Kruse spiller Pernille, der kan se ind i fremtiden, og Hansen en hjertegod, men lidt pjevset journalist, som går undercover for at undersøge plattenslageri blandt clairvoyante. Pernilles opsigtsvækkende hjemmeside gør hende til et oplagt startsted for hans efterforskning.
Og så er der ellers dømt kærlighed ved første blik, men som romantisk komedie-traditionen foreskriver, har begge parter en kæreste med fejl og mangler så iøjnefaldende som et neonskilt i buldermørke: Hans er en uempatisk overklasse- mær, hendes en kronisk selvudforsker med prætentiøst ordvalg og øretæveind- bydende blid stemmeføring.
Men da det viser sig, at begge turtelduer sørger over en afdød far, indleder filmen en forsigtig flirt med mørkere materiale — ja, en scene ligner ligefrem en halv henvisning til Hamlet!
Som komedie er Noget i luftentil gengæld kun moderat vellykket, og mange af de mindre inspirerede replikker er lagt i munden på Pernilles veninde og bofælle. Da denne spilles af Linda P er det vel overflødigt at nævne, at hun er sjofelheden selv.
Hvis de to veninders synlige aldersforskel kan vække diskret undren, er castingen af Anette Støvelbæk som Pernilles omvandrende over-jeg (og dermed Linda P-modsætning) af en storesøster lige i øjet. Og det er jo ingen selvfølge, at filmsøskende rent faktisk ligner hinanden.
Diskret undren vakte det dog også hos denne pen, at instruktør og manuskriptforfatter Michael Asmussen indleder (og afslutter) med en lang og lækker kamerakørsel, fordi hans øvrige filmsprog sjældent matcher denne gejst.
Filmen er imidlertid rig på en klassisk form for æstetik, da Asmussen driver skamløs rovdrift på det sneklædte Københavns mest fotogene steder:
Christianshavn, Nyhavn, Gråbrødre Torv, osv. Og på julemirakuløs vis er der hverken stilladser eller gravkøer i sigte!
‘Noget i luften’. Instruktion og manuskript: Michael Asmussen. Dansk (Palads, Park, Falkoner og Cinemaxx i København samt en lang række biografer i provinsen)
Kommentarer