Den gode kapitalist

Apples kunder er alle individualister. De tænker alle anderledes. Det var en af de tyvende århundredes mest imponerende kommercielle iscenesættelser, der gjorde Apple til verdens mest værdifulde selskab, alt imens iProdukterne — iMac, iBook, iPod, iPhone og iPad — forblev en af modkulturens foretrukne sociale markører. Det var med ordene ‘Think different’ og billederne af Einstein, Dylan og alle de andre fritænkende helte, at Steve Jobs rejste sig som Fugl Føniks og endte sine dage som kongen af det hele.

Det er en rørende historie om den fortabte søn, der vender hjem, klogere og stærkere, som journalisten og forfatteren Walter Isaacson fortæller i biografien om Steve Jobs, Apples grundlægger. Det er historien om, hvordan flowerpowerog computerpower voksede ud af hinanden. Om det sted, hvor teknologi og kultur mødes. Om et temmeligt usympatisk menneske. Så det er ikke fordi, han ikke er en god historie, Jobs. Det er han. Men historien om alt det, han overbeviste os andre om, er mere interessant:

Det gik som en steppebrand gennem Facebook, da det i begyndelsen af oktober kom frem, at kræften havde taget livet af Steve Jobs. »RIP Steve« og »Thanks for everything« skrev mennesker, der intet andet forhold havde til ham, end at de ejer en iPod. Hans død vakte følelser hos fremmede mennesker, på ganske samme måde som hans produkter havde givet dem en følelse af at være særlige og af at skille sig ud.

Folk stimlede sammen foran Apple Stores rundtomkring i verden og dækkede ruderne i butikkerne med gule post-it: »Love you Steve!« og »Apple forever«. Det lignede et kunstværk, og det begyndte at ligne den globale følelse, der tog form, da Diana døde. Diana var fortællingen om folkets prinsesse. Hvad var fortællingen Jobs?

En showman

Jobs har altid været på forsiden af alverdens medier og således også hans død — fra El Pais til Information.

»Hvordan påvirkede Steve Jobs dit liv?« spurgte The New York Times ved siden af den længste nekrolog siden Reagans. DR sendte en dokumentar om Manden der ændrede verden uden på noget tidspunkt at spørge, hvad det var, han ændrede.

Steve Jobs har ikke opfundet noget og ikke har ændret verden. Han har markedsført andres ideer og pakket dem ind. Han var en show man blandt ingeniører og havde ikke blot blik for de teknologiske muligheder, men for, hvad man kunne gøre med teknologien. Det er ikke uvæsentligt, men det er heller ikke revolutionerende. Apple har ændret verden på samme måde som eksempelvis Bang & Olufsen ved at gøre den både pænere og dyrere.

Verden er naturligvis blevet ændret. Et halvt århundrede med computere har ændret verden radikalt, uden at det har givet os revolutionshelte. Vi har vænnet os til usandsynlige helte som Googles Sergey Brin og Facebooks Mark Zuckerberg — begge introverte teenager-milliardærer og begge ingeniører, der har været med til ændre den måde, vi deler vores viden på, og den måde, vi taler med hinanden på. Måske det var det, Steve Jobs kunne: Sætte et karismatisk ansigt på revolutionen?

Stjæl stort

Anmeldelserne af Walter Isaacsons biografi handlede om revolutioner. I Politiken gentager Kresten Schultz Jørgensen, at Jobs har »revolutioneret vores liv«, mens Berlingskes anmelder mere præcist konstaterer, at han har »revolutioneret forbrugerelektronikken«. I Weekendavisen skriver Ole Grünbaum om Steve Jobs »grænseløse lidenskab«.

Fascinationen af Steve Jobs modsvares både i anmeldelser og i bogen af foragten for ham, der ikke mestrede de kulturelle koder lige så godt: Bill Gates. Der er et klart og let aflæseligt hierarki: Jobs er sand, fordi han har stil. Gates er falsk, fordi han er ordinær. Grünbaum skriver eksempelvis, at Bill Gates kun var ude efter pengene, mens Jobs var »den gode kapitalist«.

Der er to parallelle tyverier i den moderne teknologihistorie, og begge er beskrevet i bogen. Det ene bliver begået af Steve Jobs, der tyvstjæler musen og det grafiske interface fra Xerox PARC og laver Macintosh. Det andet begås af Bill Gates, der stjæler præcis de samme ting fra Apple og laver Windows.

Isaacson er ikke uden sympati for Jobs’ tyveri og fortæller loyalt, at det ikke så meget var Apple, der stjal, som det var Xerox, der dummede sig. Jobs selv udlægger tyveriet som en kunstnerisk praksis: »Jeg mener, Picasso plejede at sige: ‘Gode kunstnere kopierer, store kunstnere stjæler’. Og vi har altid stjålet store ideer skamløst.«

Om Bill Gates hedder det derimod: »Han har blot taget andre folks ideer uden at skamme sig over det.« Og Jobs fortsætter:

»Bill er i bund og grund fantasiløs og har aldrig opfundet noget. Derfor trives han bedre med filantropi end inden for teknologi.«

Rebellerne

Myten om den gode kapitalist har Jobs selv gjort sit for at skabe. Den oprindelige Macintosh-computer blev lanceret i 1984 med en berømmelig reklame, der mere end abonnerede på George Orwells roman 1984. Computerindustrien blev portrætteret som Big Brother, Apple som individet, der opponerede. Apple blev billedet på cool. Da Norges statsminister, Jens Stoltenberg, for nogle år siden blevet fotograferet, mens han under en forlænget mellemlanding sad med en iPad i skødet, gik billedet verden rundt. Dét var billedet på en moderne statsleder. En mand, der ikke var bundet til grå kasser, men styrede et helt land med en veldesignet iPad.

Da Steve Jobs i 1997 skulle revitalisere Apples brand, formulerede han selv en stor del af teksten til en reklame:

»Hurra for de skøre. De utilpassede. Rebellerne. Ballademagerne. De runde pinde i de firkantede huller. Dem, som ser anderledes på tingene. De bryder sig ikke om regler. Og de har ingen respekt for tingenes tilstand. Man kan citere dem, være uenig med dem, helgenkåre dem eller gøre dem til skurke. Stort set det eneste, man ikke kan, er at ignorere dem.«

Det var et selvbillede, der gik rent hjem hos Ole Grünbaum og hos den kreative klasse, der så en bundlinje-orienteret nørd, når de så Bill Gates, og en fritænker, når de så Steve Jobs.

At Bill Gates faktisk har ændret verden gør ikke indtryk. Steve Jobs har skabt pæne mobiltelefoner, så vi kan sende sms’er til hinanden med stil og designet afløseren for walkmanen.

Bill Gates har lavet et styresystem, som driver den moderne verden — hospitaler, skoler, skattevæsen. Windows er motoren i mere end 80 procent af alle computere. Han er i færd med at give sin formue væk, har sat sig for at sikre den amerikanske underklasse bedre uddannelse og udrydde malaria i Afrika. Men i den store fortælling blegner den slags naturligvis ved siden den seneste iPad, der kun vejer 600 gram. Tænk, at noget så tyndt kan rumme så meget. Tænk anderledes.