Syv ud af ti professorstillinger på de danske universiteter bliver besat af mænd og har ingen kvindelige ansøgere. Det forsøgte Københavns Universitet (KU) for fire år siden at lave om på ved at indføre en midlertidig økonomisk bonus til de fakulteter, der ansætter en kvinde. Ordningen har fået antallet af kvindelige professorer til at stige med nogle få procentpoint, men bliver kritiseret af mandlige lektorer og professorer for at tvinge de hårdt trængte fakulteter til at prioritere økonomi frem for faglighed.

Med den begrundelse ligger det lige til højrebenet at opfordre KU til at droppe den udskældte ordning. Alternativet er, at universiteterne bare skal acceptere, at de bedst kvalificerede kandidater altid er mænd, og det gør KU heldigvis ikke.

Den økonomiske bonus er en opfordring til fakulteternes ledelser. De skal have aktiveret de kvindelige lektorer, som har potentiale til at blive dygtige professorer, i stedet for at lade stillingerne gå til de mænd, der pr. automatik står klar til at overtage.

De kvindelige lektorer er ifølge undersøgelser generelt mere tilbageholdende med at søge professorater, og derfor skal de opfordres til det. Ingen kvinder søger en stilling, hvis de ved, at den er øremærket til en mand, eller hvis de ikke har haft en mentor eller et fagligt forbillede, der har opfordret dem til at søge. Har de kvindelige kandidater heller ikke det rette netværk, får de heller aldrig fat i den femtedel af stillingerne, som aldrig bliver slået op.

KU’s bonusordning er skyld i, at der for første gang i 30 år er blevet rykket en smule ved antallet af kvindelige professorer.

I forvejen går udviklingen mod flere kvinder på universitet den rigtige vej, men det går langsomt. Status er, at 80 procent af professorerne på KU er mænd, og den skævhed vil universitetet gerne rette op på. Det er svært at bebrejde dem, at de prøver. 

Denne artikel er anbefalet af: