Der er noget galt med regeringens uddannelsesmålsætning. Den hviler på unuancerede og i værste fald fejlagtige analyser af uddannelsesbehovet på fremtidens arbejdsmarked.

I stedet for at uddanne til akademikerarbejdsløshed ved ensidigt sats på universiteter og lange videregående uddannelser til at redde Danmark ud af krisen, bør regeringen lytte til den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viser, at ungdomsarbejdsløsheden tordner i vejret. Antallet af arbejdsløse unge mellem 15 og 29 år er steget dramatisk siden krisens start i 2008, hvilket betyder, at hver 10. ung nu er uden job eller uddannelse.

Samtidig belyser andre tal fra rådet, som Information omtalte torsdag, at fremtidens behov for uddannet arbejdskraft ikke alene kan klares med investeringer på universiteterne, hvor regeringen i sin første finanslov ellers har valgt at tilføre én milliard kroner. Det er faglærte med kort uddannelse, sygeplejersker og lærere med mellemlange uddannelser, der vil blive efterspurgt i 2020, ikke højtuddannede økonomer eller ingeniører. Men professionshøjskolerne, der uddanner til at opretholde fremtidens velfærd, må modsat universiteterne drømme sig til mere opmærksomhed.

Selvfølgelig er regeringens overordnede analyse rigtig. Investering i uddannelse giver samfundsøkonomisk afkast på længere sigt. Det er til gengæld kortsigtet, at en ny regering ikke formår at tænke nyt. Lige nu vokser køen af arbejdsløse sygeplejersker og lærere. Men fortidens uheldige eksempler på fejlagtige fremskrivninger af arbejdskraftbehovet til trods, er der ingen tvivl om, at der skal udskiftes i stor stil blandt velfærdens kernetropper i fremtiden.

De unge, der lige nu har mere end svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet vil en-dog langt nemmere kunne overbevises om korte og mellemlange uddannelser, hvis regeringen så det som sin opgave at satse på det rigtige i stedet for det oplagte.