Det kinesiske lederskab ved det godt selv. På trods af Kinas voksende styrke, så mangler landet den magnetiske tiltrækningskraft, som især USA besidder. Kina er måske nok i stand til at kunne udfordre amerikanerne økonomisk. Samtidig bliver landet stadigt stærkere militært. Men det har endnu yderst svært ved at opbygge den kulturelle, politiske og sociale appel, som er nødvendig, hvis det skal lykkes det kommunistiske styre at forme en venligsindet indstilling til Kina internationalt. Og det har en betydelig negativ indvirkning på Kinas færd mod stormagtsstatus og evne til at rivalisere med USA.
Det er i høj grad derfor, at kommunistpartiet sidste måned beskrev et presserende behov for at opbygge landets soft power, den bløde magt, som Joseph Nye, professor fra Harvard University, første gang for to årtier siden beskrev som et vigtigt komponent i en nations styrke. Gennem blød magt — magten, der udspringer af en nations værdier, kultur, politik, opførsel og moral — formår lande at sætte dagsordenen på verdensscenent få sin vilje uden brug af militær eller økonomisk kraft. Og her er Kina fortsat langt efter vestlige lande. Kinas internationale prestige forbliver indskrænket af Vestens kulturelle og værdimæssige dominans globalt. Synet på Kina farves negativt af en diskussion, der føres på Vestens præmisser — og som dermed hyppigt fokuserer på Kinas ringe menneskerettighedssituation og manglende demokrati.
Det ønsker Beijing at gøre op med ved at styrke landets bløde magt og internationale appel.
Problemet for styret er, hvordan det kan sælge en vare, som ikke er attraktiv til at starte med. Prøv at stille disse spørgsmål: Hvor vil du helst bo? Hvilket politisk system foretrækker du? Hvor vil du have, at dine børn går i skole? Hvilket lands værdier tiltaler dig mest? Hvor kommer dine kulturelle input fra?
Det er de færreste, der vil svare ‘Kina’. Selv ikke kineserne selv, viser undersøgelser. De rigeste har i stor stil travlt med at emigrere, og de mindre bemidlede udtrykker, at de ønsker, de kunne følge trop.
Destinationen, de i overvejende grad vælger, er USA. Det helt unikke ved USA’s magt er, at landet har formået at supplere sin økonomiske og militære styrke med en kulturel styrke, som fortsat tiltrækker folk. Ulig Kina eksporterer USA uddannelse, værdier, innovation og ideer. Og på trods af at USA’s image i det sidste årti har lidt skade af landets krigsførelse, så forbliver de amerikanske idealer, demokratiske institutioner og mulighederne, landet tilbyder, en magtfuld tiltrækningskraft, som styrkes gennem landets massive kultureksport.
Til sammenligning har Kina mindre at tilbyde. Landets største aktiv er naturligvis den økonomiske vækst, som har løftet millioner ud af fattigdom, men det er uklart, om den succes, som er baseret på især en enorm og billig arbejdsstyrke og autoritær styring, kan eksporteres.
På den udenrigspolitiske scene har Kina haft ikkeintervention som et ledende princip, men Kinas uvilje mod at blande sig i andre landes interne anliggender — i modsætning til USA — har ikke øget landets bløde magt — det har blot skabt stærkere bånd til lande som Nordkorea og Myanmar.
Kina har altid haft en attraktiv traditionel kultur. Og i 2004 begyndte landet at åbne hundreder af Konfucius-institutter rundt om i verden med det formål at udbrede kinesisk sprog og kultur, og — siger regeringen — for at give verden den ‘korrekte’ forståelse af Kina. Med samme mål for øje investeres der milliarder i at gøre kinesiske statsstyrede medier i stand til at nå et udenlandsk publikum. OL i Beijing 2008 og Verdensudstillingen i Shanghai 2010 blev også brugt til at give et positivt indtryk af Kina.
Men disse mulige positive indvirkninger på Kinas bløde magt bliver konstant annulleret af landets grimme sider: undertrykkelse, censur, forurening, korruption, fødevareskandaler og et lukket autoritært system. Beijing vil fremstille Kina som et åbent, fredfyldt og harmonisk samfund, men det er ikke let at sælge en vare til udlandet, der ikke stemmer overens med de hjemlige realiteter. Kommunistpartiet kan ikke per dekret oparbejde blød magt udadtil, før det reelt løser landets politiske, sociale og kulturelle problemer indadtil.
Manglen på blød magt hæmmer Beijings forsøg på at opnå verdens tillid. Hvis eksempelvis Kinas asiatiske nabolande ville føle sig draget eller imponeret af det, som Kina står for, så ville de føle mindre angst over landets stigende økonomiske og militære magt.
Nu søger de i stedet i stadig højere grad tættere alliancer med USA for at opnå beskyttelse og en modvægt til Kinas voksende magt. Det indskrænker Beijings bevægelsesrum. Og så længe Kina lider af mangel på den bløde magt, vil landet fortsætte med at blive mistænkeliggjort og være ude af stand til at udøve den internationale indflydelse, Beijing ønsker sig.
Kommentarer
“Synet på Kina farves negativt af en diskussion, der føres på Vestens præmisser — og som dermed hyppigt fokuserer på Kinas ringe menneskerettighedssituation og manglende demokrati.”
Hvad ved vi her i det hellige vesten om Kina?
Intet andet end hvad vores medier som er styret af folk som R. Murdoch og S. Berlusconi ønsker at vi får at vide.
Kina kan ikke hamle op med USA’s snart 70 år med kulturel tæppebombning og hjernevask af stort set hele verden.
Men det vil nok komme til at ændre sig snart. Dersom Kina nu har den økonomiske magt til at gøre det, vil de mere og mere æde sig ind på de vestlige medier og hen ad vejen overtager dem, og så vil piben få en anden lyd.
Den Kinesiske ‘vækst’ kommer jo ikke ud af ingenting .
Den kommer af vores ‘mangel’ på samme -
Regn det selv ud :
Kommunistiske Arbejdere der ikke må strejke og arbejder lige så mange timer om dagen du vil have dem til for en halv skål ris og noget varmt kyllinge-vand ..
Det har intet med vækst at gøre og grunden til at alle hader Kina, undtagen de Rige, er naturligvis at VI godt ved hvordan de bare nasser på og ødelægger alt hvad vi har kæmpet for siden slaget på Fælleden .
Men Kina skal nok klare sig, for alle de gamle anti-kommunister i Vesten kan slet ikke få højre arm ned i begejstring over det totalitære diktaturs succes .
Kina og kineserne bedømmes i Danmark og omegn ud fra dansk tankegang. Som på uforklarlig vis antages at være det eneste rigtige. For alle overalt.
I virkeligheden er den utrolig provinsiel. På ægte dansk selvopblæst, overfor andre nedvurderende, ‘kolonialistisk’ vis, formodes kineserne af danskerne at de vil det samme som dem. Intet kan være mere forkert.
I øvrigt forbløffende, at læse en nærmest til det næsten positive grænsende karakteristik af USA.
Problemet med artikler som ovenstående er, at de … stinker. De er kedelige, forudsigelige, repeterende. De gentager endnu engang-engang-engang, hvad vi har lært at sige gennem 150 års uafbrudt imperial propaganda: at Kina er de onde og at vi og vore såkaldte venner - især England og USA - er de gode.
Det samme shit gælder Indien, Rusland, Brazilien. Det gælder også Syrien, Libyen, og Iran. Det gælder Nordkorea, Venezuela, Cuba. Det gælder alt og alle, der ikke opfører sig og går i det samme tøj som dem fra vesterlandet, der flyder af mælk og honning.
Et andet problem med ovenstående artikel er det imperiale sprog. Kina har ikke ‘USA’s magnetiske tiltrækningskraft’, de kan ikke ‘forme en venligsindet indtilling’. Det er fyldt med Orwellsk ‘nysprog’, manipulerende ny-sproglig programmering.
Kina kører ikke efter den vestlige drejebog med menneskerettigheder - hvor kunne det være interessant blot på det ene punkt at kræve af amerikanerne og deres venner, at de selv praktiserede dette højt besungne, men yderst sjældent realiserede begreb. Moral er godt, men dobbeltmoral er bedre.
Det er ganske gratis at afkræve af andre, hvad man ikke selv formår. Men måske det netop er derfor, det konstant bliver afkrævet af andre: at man aldrig selv kan leve op til det. Se den anden vej - se den anden vej - se ikke denne vej …
USA er en historieløs og rodløs nation, en nation fyldt med løgn fra ende til anden. Ganske få amerikanere kender til nationens historie, stort set ingen har læst forfatningen. Ikke ret mange ved, hvem der håndterer deres økonomi, og intet, absolut INTET slipper igennem det korporate, amerikanske mediefilter og igenem til amerikanerne om, hvorfor USA igen-igen-igen skal i krig med nogen derude: koreanere, vietnamesere, irakere, Iranere, libyere, syrere, afghanere, yemenitter, sudanesere, pakistanere, kinesere, …. Fjolserne ANER det simpelthen ikke!
USA er et landt med seriøse mindreværdskomplekser. En ‘person’ med den slags komplekser søger konstant at pådutte andre sin livsstil, sine værdier og sine meninger. Amerikanere arbejder 24/7 på at eksportere sig selv via kulturel copy-paste til resten af verden. Og det så frygtelig kede af det, hvis verden ikke elsker dem.
En amerikaner på gennemrejse bliver ofte chokeret over at opdage, hvor meget de hader dem ‘derude’. Ifølge dem selv elsker vi dem jo longtime. Selvforståelse og virkelighed harmonerer ikke.
Man må spørge sig selv: hvor mange artikler som ovenstående har vi efterhånden brug for? Vi kan bruge uendelige mængder af energi på at høvle ned på kineserne og de andre, men hvornår tager vi os sammen til at rydde op i det skumle skab, der står i baglokalet?
Kinesisk adfærd i bl a Afrika er under al kritik - det er udbytning så det batter.
I øvrigt, så er de kinesiske provinser ret uenige og ret selviske - de er ikke orienterede i retning af samarbejde men ret egoistiske..
Hvis Kina - som helt sikkert i sidste ende bliver verdens supermagt nr 1 - ikke havde sin udemokratiske og diktatoriske ledelse, så ville det gå i en slags opløsning .
Det bliver ikke spor morsomt, når Kina er nr 1