Hvis det står til troende, så har den succesfulde norske forfatter Karl Ove Knausgård med sjette og sidste bind af sin store selvbiografiske roman Min kamp, der udkommer på norsk på torsdag, skrevet sin sidste bog og lægger dermed forfatterskabet på hylden. Det fremgår af et interview med Norsk Radios Kari Hesthamar, der blev bragt i lørdags.
Der har længe været spekulation og spænding om, hvordan Knausgård præcis ville afslutte sit store værk; om han eksempelvis ville afslutte med at dræbe sin egen hovedperson, der bærer samme navn som forfatteren. Nu fremgår det af interviewet, at den sidste sætning i den 1.120 sider lange bog lyder som følger:
»Om nogle minutter skal jeg rejse mig fra skrivebordet, gå ud på gaden, tage mig en kaffe og nyde — virkelig nyde tanken om, at jeg ikke længere er forfatter«.
Rigtig meget i Min kamp handler om at blive forfatter, og Knausgård har også selv flere gange kaldt sit værk en dannelsesroman. Samtidig har han flere gange, senest i interviewet med Norsk Radio, selv kaldt sit værk et litterært selvmord. Dermed mener han, at han ved at skrive tæt om alt, hvad han har oplevet, også er med til at udtømme det. Desuden findes der, siger han i interviewet med Norsk Radio, et så omfattende had til forfatterrollen og alt, hvad der har med den selvbiografiske roman at gøre, at det har været nødvendigt med denne slutning.
Mediestunt?
Knausgård siger, at han har følt en stor agressivitet mod alt, som har med det at skrive og projektet at gøre, og at han længes efter noget helt andet:
»Bare være i noget helt andet. Jeg har godt nok altid skrevet, men det er nu, det slutter.«
Han har i bund og grund lyst til at leve i fred. Det vigtigste for ham er, at hans børn har det trygt. Han bliver meget utilpas ved at være ‘nogen’. Der er altid nogen, som higer efter det, men han trives vældig godt med at være ‘ingen’, som han udtrykker det i interviewet.
På spørgsmålet om, hvad Knausgård skal lave, når han ikke længere skal skrive, siger han, at han har startet et forlag, og at han til foråret næste år har planlagt at udgive en helt fantastisk roman på over 1.300 sider af en bekendt af ham.
Men ellers ved han det ikke. Alt står åbent.
Om Knausgård driver gæk med sine læsere og hele tiden peger på dobbeltheden i forholdet mellem forfatterrolle og karakter i en roman er ikke helt til at afgøre.
I hvert fald er forlæggeren på Knausgårds forlag, Geir Berdahl fra Oktober-forlaget, ikke overbevist om, at det er sidste bog fra Knausgårds side. Han bekræfter, at det er sådan, Knausgårds sidste bind slutter, men peger på, at det står i en roman. Romankarakteren Knausgård er ikke nødvendigvis forfatteren Knausgård. Berdahl er overbevist om, at der vil komme flere bøger fra Knausgård.
Den norske kulturjournalist ved Norsk Radio Hans Olav Brenner, der også fornylig har interviewet Knausgård, er ikke overrasket over, at Knausgård nu siger, at han er færdig som forfatter.
»Jeg tænker, at dette er en spektakulær afslutning på et spektakulært værk. Jeg er ikke i tvivl om, at Knausgård oplever, at han har tømt sig litterært for denne gang og har fået nok af sit mediale jeg,« siger han til Norsk Radio.
Men at afskrive Knausgård helt som forfatter vil han dog ikke være med til og siger, at der jo ikke vil være noget i vejen for, at han kan genopstå fra de døde efter at have erklæret sig død som forfatter.
‘Behøver ikke PR’
I den norske avis VG er flere kommunikationseksperter enige om, at der er tale om et mediestunt fra forfatterens og forlagets side, og at det giver en perfekt lancering af den nye bog her en uge før udgivelsen af sidste bind. Den daglige leder af Litteraturhuset i Oslo, Aslak Sira Myhre, har imidlertid ikke meget til overs for PR-eksperterne:
»Jeg tror, PR-folk tror, at alle tænker som dem selv. De udsagn siger mere om pr-branchen end noget andet,« siger han til VG.
Også Knausgårds gode ven, forfatteren Tore Renberg, siger ligeledes til VG, at der ikke er tale om noget PR-stunt, og at Knausgård ikke behøver mere PR for at sælge sine bøger.
På dansk er der hidtil udkommet tre bind af de seks. Det sjette bind er med 1.120 sider det hidtil længste. Det kunne uden problemer være blevet 1500 sider, men forlaget kunne ikke trykke mere end 1150 sider, siger Knausgård. Det sidste bind handler om den seneste tid, hvor han prøver at samle alle temaerne fra de tidligere bøger og lave en bog, som er bedre end de tidligere. For at lykkes med det måtte bogen ifølge Knausgård selv være vildere og længere.








Kommentarer
Det er heller ikke sundt at sidde foran computeren hele tiden.
Hvad skal han så lave?
En skrivepause skal da være ham vel undt.
I øvrigt kunne han overveje en klipning og en barbering, hvis han vil være ingen og er ‘træt af sit mediale jeg’. Et skift i tøjstil var også en ide, måske begge dele, men der er jo det med brandingen…
Jeg har ventet på en anledning til at henvise til Karl Ove Knausgaard’s interview i Deadline - Han er den “eneste”, jeg mindes, der har haft noget klogt og konstruktivt at sige m.h.t Breivik.
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedd…!
@Bevan
Sikken meget han taler…. :o)
Heldigvis er det som du siger klogt.
Knausgård peger rigtigt på den ekstreme dehumanisering i det opsplittede samfund. Det foregår osse i DK. Tænk på de mange nærmest sadistiske reaktioner på Ungdomshuset i København i forbindelse med rydningen i marts 2007: ‘jeg tar en 6-pack med og ser politiet banke dem sønder og sammen’ - ‘der sku koges sæbe på de autonome, så gør de lidt nytte’ osv, osv, i kvalmende uendelighed.
Der findes osse dehumanisering på venstrefløjen, men som regel som reaktion på negative/uforstående reaktioner fra ‘de borgerlige’ - og der er mange reparerende funktioner over for denne type dehumanisering. Men på højrefløjen er der ingen reparerende funktioner. Her findes raseriet over manglende selvrealisering og success og her findes raseriet over dem der (tilsyneladende) ødelægger det for ‘os’ - den ubestemte dehumaniserede masse af ‘dem, der ikke er som vi’. Her udvikles Breiviktyperne - osse i DK og andre vestlige lande med en perverteret neoliberal socialkarakter.