Minoritetsgruppers rettigheder er ikke altid det, som majoritetspolitikere er mest optagede af. Derfor krævede det massiv kritik i Information af Danmarks barokke særlov for hiv-smittede sidste år at få politikerne til at tage den op til revision. Selv om lægelige fagfolk længe havde fortalt, at velbehandlet hiv ikke længere er en livstruende eller smitsom sygdom. Og juridiske fagfolk, at hiv-loven er et juridisk misfoster, skabt på folkestemninger. Og selv om hiv-loven fra begyndelsen var blevet kritiseret for at stemple en minoritet som særligt seksuelt farlige og uansvarlige.

Loven, der gør det muligt at idømme HIV-smittede op til otte års fængsel, hvis de udsætter andre for smitte, er et juridisk misfoster, fordi straffeloven i forvejen giver hjemmel til at straffe ved grove tilfælde af bevidst smitteoverførsel. hiv-loven tilfredsstiller derfor primært en moralsk modvilje mod promiskuøs og forkert seksualitet. I øvrigt med den bivirkning, at en hiv-smittets retslige status er bedst, hvis han undlader at lade sig teste for sygdommen, fordi han så ikke ‘bevidst’ kan udsætte andre for smitte.

Arbejdsgruppen, som blev sat til at gennemgå hiv-loven efter Informations dækning, er nu nået frem til, at den ikke kan bevares. Men politikere fra S og K er tilsyneladende ikke rede til at slippe særbehandlingen af HIV. Sundhedsordførerne Ole Hækkerup og Tom Behnke mener, at det er »fornuftigt« at beholde en særlig lovgivning, og fremhæver, at HIV i modsætning til øvrige kønssygdomme er uhelbredelig.

Men hvad indebærer ‘uhelbredelig’ så? Præcis som folkesygdommen sukkersyge er hiv en sygdom, som de omkring 5.500 smittede danskere skal leve med resten af deres liv. Men hvis de følger deres behandling, bliver det uden større gener end diabetikernes. hiv er en sygdom, men ikke en sygdom i særklasse. Lovgivning skal bruges til at beskytte mod overgreb. Men den skal ikke bruges til at stigmatisere på basis af overleverede moralske fornemmelser.