DET RUMLER omkring departementschefernes rolle. Hidtil har det været en dansk statshemmelighed, hvor magtfulde departementscheferne egentlig er. De er ministrenes arbejdspartnere, og jo svagere ministeren er, des mere er departementschefen ministerens seniorpartner. Med disse års øgede politisering af centraladministrationen er det blevet sværere for departementscheferne at fremstå som neutrale. Som tidligere departementschef Anders Eldrup har sagt: »Vi embedsmænd må gå langt ind i det politiske for at blive ved med at være ’upolitiske’.«
KUNNE ROLLEN som ministerens nærmeste rådgiver udfyldes af politisk udnævnte ’viceministre’? Det forslag har fortalere. Men det ville indebære bøvl i forhold til ministeransvarlighedsloven: Hvem ville være den ægte ansvarlige? Endnu væsentligere indvending: De politiske partier har ikke talenterne til at udfylde viceministerposter. Det kan i forvejen knibe med at finde kvalificerede minister-emner. Større lande har større talentmasse at tage af. I USA cirkulerer lederskikkelser mellem regering, universiteter, tænketanke og erhvervsliv.
FORSKRÆKKENDE er tanken om at fortrænge departmentscheferne med flere ’personlige rådgivere’ for ministrene. De hidtil gjorde erfaringer med disse spindoktortyper uddannet i journalistik eller statskundskab har ikke været opløftende. Spindoktorer har det med at lege røvere og soldater og nedkalde ulykker over den minister, som de får vældigt mange penge for at beskytte.
Hvilket bringer os tilbage til departementscheferne: Rekrutteret blandt en stor og talentfuld masse af ærgerrige embedsmænd med indsigt i ministeriets fagområde og — i langt de fleste tilfælde — med en velskolet sans for, hvor lovens og anstændighedens grænse går for ministeren og departementschefen selv.
En enkelt mulig svipser bør ikke føre til, at et i øvrigt velfungerende system sættes over styr.
Kommentarer
Hvis forfremmelse blandt embedsmænd skete på basis deres personlige integritet, snarere end at hæmnings- og skruppelløshed præmieres, var ganske meget vundet.
Endnu værre står det til blandt politikerne. Samme tankegang, samme type unoder, og hvad er værre: ofte uden at være ruste til tjansen, hverken fagligt, intellektuelt eller menneskeligt.
Den helt store hurdle er: Hvordan indføres en mekanisme til sammensætning af lovgivende magt hhv. udøvende magt, så de enkeltpersoner der der få tillidshvervene, har en habitus der kan berettige tillid?
@heinrich
Lodtrækning blandt de bedst egnede, og ikke for lang tid i tjenesten.