Grin dog højt og længe af Bitterfissen

Hvorfor mødes bloggeren Bitterfissen med forargelse og ikke med et stort grin? Er det fordi, det ikke er politisk korrekt at grine af grovheder, rettet mod navngivne personer — selv om den navngivne i høj grad selv er ude om det? Eller er det, fordi der skrives under pseudonym?af Lotte Thrane

Jeg synes Bitterfissen Bethany, som er pseudonymet for en pt. meget omtalt blog og facebookprofil, er sjov og underholdende! På den skæve måde. Det er groft, ja, ind imellem for groft, men hun giver Berlingskes selvgode og selvhøjtidelige blogger Anna Sophie Hermansen tørt på, og netop den debattør har i den grad selv bedt om det.

Hvis man anfægtes over den slags, må man holde sin egen sti ren, dvs. tøjle sin retorik — og først og fremmest undlade at gå i debat med den, der udfordrer en. Det er spillets regler.

Hvis man bare én gang har sagt, at Bitterfissen Bethany er sjov, kan man ikke bagefter sige, at, øh, det er hun ikke alligevel, for så rammer satiren en selv. Gør man det alligevel, er det hykleri. Så Anne Sophie Hermansen falder klart for den del af hyklerparagraffen, som Jette Hansen også pegede på i Politiken sidste lørdag.

Men latteren er vel stærkere end fornuften, så jeg forstår da godt Hermansens ubehag over at blive tituleret ’meningsfisse’ og ’herpesudbrud’. Til gengæld forstår jeg ikke, at hun påtager sig offerrollen og mobiliserer sine facebookvenner her og der og alle vegne. For nej, det er ikke et og det samme at tilsvine anonymt, og så at benytte sig af et etableret pseudonym, sådan som Bitterfissen gør.

Historieløshed

Det kan også undre, at hverken Anna Sophia Hermansen selv eller hendes ligeledes veluddannede facebookstøtter ikke ved, at der eksisterer en stærk europæisk tradition for politisk satire fremført under pseudonym. Et pseudonym, som over tid bygger identitet op og skaber et sprog, et særligt filter og et troldspejl, hvor alt kan ses igennem, men hvor den opmærksomme læser netop har chancen for at aflæse, hvad det handler om, og hvorfra der tales.

Så fine folk som Erasmus af Rotterdam, Holberg og Goldschmidt har benyttet pseudonym, når de ville ramme bestemte personer eller kritisere bestemte holdninger.

Satiriske smædeskrifter — pasqviller — har eksisteret siden 1500-tallet. Og i 1980’erne havde tidsskriftet Fredag et pseudonym, Robinson, der ikke mindst huskes for at kalde Henrik Stangerup for ’vandhovedet fra Møn’.

Det helt afgørende spørgsmål for den pseudonyme tekst er, om den er velskrevet. Ellers vil ingen læse med. Og det må også gerne være underholdende.

Og ja, jeg synes stadig pseudonymet Bethany er både velskrivende og underholdende!

Speltkusse-debat

Det, der rykker mest og er allermest afslørende, er effekten af hendes blog. Det er grumt at se, hvordan den manglende historiske bevidsthed hos en del ophidsede (yngre?) debattører øjensynlig medfører, at der etableres kønspolitisk blokpolitik, selv om man må gå ud fra, at de fleste er kvinder, der vil det samme: have lige vilkår mellem kønnene og lighed for loven.

Godt, at forfatteren Susanne Staun på sin egen, ramsaltede facon fik fastslået det i Berlingske forleden. Og godt, at det blev påpeget af Mette-Line Thorup her i avisen (9. november), at den aggressive og personpromoverende livsstilsfeminisme står i vejen for strukturelle analyser af uligeløn, politisk repræsentation m.m.

Men Bethany får os også på andre måder op af stolene. Hvornår har pæne mennesker senest siddet i Deadline og — gravalvorligt! — brugt udtryk som speltkusse og bitterfisse?

Der var nu ikke nogen i studiet, der grinede den aften. Hverken de yderst seriøse og dårligt udvalgte deltagere, eller studieværten med de vilde øjne og den mangelfulde research (og det mangelfulde kendskab til forskellen på ’hans’ og ’sin’).

Mens diskussionen, eller hvad det nu var, højst bidrog til grøftegravning og etablering af nye, mærkelige kategorier som blå feminister og røde feminister — så illustrerede den endnu engang uvidenhed om en litterær genre med en lang, lang tradition for hudflettende latterliggørelse og udhængning.

Der må sparkes

Den tradition, har vi ellers har haft inde på livet for nylig.

Da Muhammedkrisen var på sit højeste, gentog Jyllandspostens talsmand Flemming Rose flere gange, at alle — og her mente han jo alle muslimske indvandrere — som nye borgere i et sandt demokratisk land skulle lære at leve med den danske ironi. Og ikke nok med det: De skulle også leve med den grovere del: hån, spot og latterliggørelse. Han refererede øjensynlig til den store europæiske tradition for pseudonym satire.

Jeg var — og er! — dybt uenig med Rose i, at enhver i dette land skal leve med at blive udsat for denne tradition. Folk, der af den ene eller anden grund allerede ligger ned eller er i mindretal, skal der ikke sparkes til.

Men Anna Sophie Hermansen ligger ikke just ned, og hun har i høj grad selv benyttet nedgørende og personrelateret retorik i sine blogindlæg på Berlingske. Når man er så aggressiv og opmærksomhedsfokuseret som hun er, må man kunne tage de angreb, der kommer.

Noget tyder på, at det især er pseudonymiteten — der i debatten fejlagtigt kaldes anonymitet — som har ophidset gemytterne. Helt derud, hvor de mest ophidsede nu bruger formuleringer i de sociale medier, der forsøger at overgå Bethanys i grovhed. Og hvor Søren Pind, det søde væsen, taler om politianmeldelse ...

Selvfølgelig er der en etisk dimension, også når man bruger pseudonym. Men før man begynder at diskutere etik, må man kende og anerkende forskellen på en etableret litterær genre og anonyme tilsvininger.

 

Lotte Thrane er forfatter og dr.phil.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Vibeke Carøe

Vi er efterhånden blevet så elite-leflende og statushungrende at al evne til selvironi er væk.

Jeg griner højt, når Fru B. rammer de komiske - også de tragikomiske - sider af mit eget liv, lige såvel som når hun slammer dem højere på strå end mig.

Det er så sundt med et godt grin!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Kære Lotte Thrane,

Tak for påmindelsen om at tage min daglige dosis Fernet alias Bitterfissen Bethany. Det hjalp på befindendet. Kan stærkt anbefales - renser det ikke, så ridser det.

Ved ikke, hvem der fjæler sig bag pseudonymet Bethany, og er også nærmest ligeglad, men synes hun (han, den det?) lyder som en kloning mellem Linda P, når hun er bedst, og Lene Andersen på speed.

Er helt enig i din karakteristik af Anne Sophie Hermansens format som samfunds- og kønsrolledebattør, men stærkt uenig i, at bemeldte kone - altså ASH - er veluddannet. Gu er hun da ej - hun er bare en langtidsuddannet åndspygmæ for nu at sige det pænt.

Mag. art. i sammenlignende morskabslæsning! Dem er der jo efterhånden så mange af, at man snart kan fodre svin med dem.

Med mange venlige hilsener

Madam P.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Jensen

eg fatter overhovedet ikke omfanget af denne debat, slet ikke. Ok at det kan være sjovt at prøve at lave en parodi på Okmann på speed eller noget der ligner, ja ha ha og så er det ligesom overstået, men at nogen føler sig ramt og nogen tager det alvorligt og nogen bruger det til at håne andre og de bliver så hånet for at håne og alle sidder i deadline og diskutere speltkusser når de altså ikke lige står på P1 og gør det eller rettere de siger at de slet ikke ønsker at forholde til til det men hvad laver de så i studiet.

Som mand synes jeg kun der er en eneste fornuftig ting at gøre og det er at samle underkæben op og råbe BITCH FIGHT eller også vente på at kællingerne er færdige med at rulle rundt i mudret hvor de hiver hinanden i håret, lade dem luske ind og tage et brusebad og sige pænt undskyld til hinanden og så i øvrigt finde på noget der giver liodt mening

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Carøe

Jeg tror, at det kun er cool at grine, når man er sikker på, at de andre også griner - altså at satiren bliver leveret af etablerede kunstnere.

Men tænk nu hvis Bitterfissen Bethany "bare" er en enlig mor, som drikker Fernet, går på bodega, sender børnene i plejefamilie - også plejesønnen Adolf H. Itler....uha, indbegrebet af dem, vi fordømmer....som kan skrive korte pletskuds-karikaturer af fattig som rig...som elegant forbliver tro mod sin person, om den så er fiktiv eller ej, uanset hvad der kastes efter hende af spot og spe....ja så passer vores fordomme ikke, og det vil vi ikke finde os i.

Og hvis hun viste sig at være skrevet af Linda P., Anders Lund Madsen og Frank Hvam? Så fik piben nok en anden lyd. Så ville de forargede trygt kunne se humoren, for "de er jo elite-humoristerne..."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg havde ikke hørt om Bitterfissen før hun smed en flaske Fernet Branca efter min blog. Hun er da meget sød, synes jeg, selv om hendes humor ikke lige er min stil. Men det er da godt med en som evner at give de selvhøjtidelige sådan et los bagi, at hele fisseregionen går i selvsving.

Min oplevelse er at når nogen føler sig fornærmede, er det et tegn på at de er blevet ramt på et ømt punkt. At der ofte er ganske meget sandhed i det som hun sætter beske ord på. Og det er der jo nogen som slet ikke kan lide.

Så lad hende da bare sidde og pimpe Fernet Branca, og underholde verden med sine bitre dråber. Skål!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Clement Bendtsen

Hvis man er anonym i det man udtaler sig om noget, er man svag. Man skal kunne stå ved det man siger. Og har man en mening, som ikke er knyttet til hvem man er offentligt, så har man jo i en forstand faktisk ikke meningen, eller man ønsker ikke, at andre skal kunne knytte meningen til en person. Det er da noget barnligt pjat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnnie Hougaard Nielsen

Martin, som det fremgår af artiklen er det at skrive under et etableret pseudonym noget ganske andet end egentlig anonyme kommentarer. Bitterfissen har etableret sig som satirisk skribent, og jeg vil da skyde på at der engang kommer en dagligdags identitet på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Amadeus Christiansen

Jeanett Hindberg har med sin bitterfisse i hvert fald ramt et eller andet. Jeg tror, det er forventningen om, at der i virkeligheden gemmer sig en eller anden forbigået mediekending, der får folk op af stolene. For helt ærligt, hverken form eller indhold er revolutionerende. Der er tilsyneladende gået x-factor i lortet; hvis bare nok snakker om det, jamen så synger de sgu da egentlig meget godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jensen

... at enhver i dette land skal leve med at blive udsat for denne tradition...siger Rose og jeg er næsten helt enig. Især hvis kløgt og takt udvises under udsættelsen.

Et "kunne" før "blive" havde ikke været af vejen. Det tror jeg egentlig, han kan have ment.

I øvrigt tror jeg at 99% af halvdelen(den anden) af befolkningen er fuldstændig uvidende om, at der raser denne disput i en verden, som de næppe kender til og aldrig kommer til, da de har ting at tage sig til i livet.
Venligst
Elly Petersen
Øster Hjermitslev
P.S. Jeg ønsker at være pseudonym

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnnie Hougaard Nielsen

Hvis der havde været hold i formodningerne om at hun er en af de etablerede "mediefisser", ville hun nok have startet med at gå til angreb på kendte navne - i stedet for "småvildt" i blogland.

Det kræver altså ikke insiderviden at harcelere over tomme tønder fra medierne. Der er eksempler nok at øse af. Men de hyler jo højere end dem som ikke er en del af logen for kejsere der syr nye klæder til hinanden.

anbefalede denne kommentar