Den frie verden kan ånde lettet op. Berlusconi er fortid. Det foretrækker vi at tro, selv om ingen seriøs kommentator turde dømme ham helt ude af politik. Spøgelser har det jo med at spøge.
Selvfølgelig producere tv straks nogle highlights fra Silvios liv, akkurat som da Boris Jeltsin takkede af for evigt. Begge var de pinlige, men også underholdende, og det scorede de stemmer på. Ikke mindst spillede de løsslupne bungabunga-abefester med escortpiger og sprut en central rolle i Berlusconis indenrigspolitik. Han så dem som en naturlig videreførelse af de overdådige romerske orgier på Petronius’ tid, altså en avanceret kulturpolitik for ikke at sige kulturarv. Et tv-klip viste Berlusconi, mens han sang den franske chanson »Pigalle« i festligt lag.
Desværre findes der — så vidt vides — ikke klip fra dengang, han på et topmøde med Blair, Chirac og Schröder åbnede nogle forhandlinger med at foreslå, at man frem for politik hellere skulle diskutere fodbold og kvinder. Berlusconis indgangsreplik: »Du, Gerhard, har jo været gift flere gange, så du ved noget om kvinder. Vil du starte?«
Berlusconi havde derudover forberedt sig grundigt ved i hast at nedfælde et par håbløse forslag på en serviet, men de tre andre herrer dumpede ham, gik et andet sted hen, hvor de kunne snakke i fred.
Berlusconis eftermæle kan være dette: Selv blev han rigere og rigere, mens befolkningen blev fattigere og fattigere.
Heltemodtagelse
Mario Monti har overtaget de sørgelige rester af Italien, som har en klatgæld, der løber op i et svimlende antal milliarder euro, væk. Italienere hujede i gaderne ad Berlusconi, da nyheden om hans exit blev kendt. Bedst som han troede, han var populær, var han det ikke.
Det er til gengæld Monti, der omtales som Super Mario. Om ham sagde en kvinde på gaden i Rom til tv:
»Han virker i det mindste normal!«
Mario har gået på universitetet i Milano og siden haft et utal af tillidsposter fra kommissær i EU til rådgiver for Coca-Cola. Både indenlands og udenlands er han blevet modtaget som en helt med imaginære, stående ovationer.
Trods kælenavnet er der ikke meget Arnold Schwarzenegger over Mario. Den alvorligt udseende økonom inviterer næppe heller til bungapul. Til gengæld kan han måske styre pengene i den mærkelige finansverden, hvor et af grebene kan være at sælge noget af gælden. Hvorfor nogen vil købe gæld, er svært at fatte. Ikke just en oplagt julegaveide.
I den romantiske filmkomedie, der bør laves over finanskrisen, Fire fallitboer og et forældet lokomotiv, vil han næppe sprudle, mens Silvio nok kan tiltænkes en bærende birolle. USA er lokomotivet, sydeuropæere kan spille fallitboerne.
Smuk tanke
»For en gangs skyld er der godt nyt,« sukkede studieværtinden i TV 2 Nyhederne, da hun præsenterede et indslag med 13 libyske piger på flyfærd til det fjerne Danmark, hvor vi, gode som vi er, har tilbudt dem gratis behandling for svære krigsskader.
Hvor har værtinden ret! Der er langt mellem de gode nyheder, men de fleste af dem er i år kommet fra Middelhavslandene. Men 13 piger! De fylder ikke meget i et etisk regnskab.
Til gengæld har vores flyvende udenrigsminister, Villy Søvndal, lige meldt ud, at de penge, der spares, når vores soldater trækkes ud af Afghanistan, skal indgå i en fredsfond til at opbygge nye demokratier i Afrika og Mellemøsten. En smuk tanke, som griber tilbage til dengang, vi i stedet for at deltage i krigen sendte et hospitalsskib. Som Kim Larsen mange år senere besang:
Det var i nittenniogfyrre eller cirka der omkring da der var krig i Korea
skibet hed Jutlandia og det kom vidt omkring for der var krig i Korea
udstyret fra kælder til sal som et flydende hospital
Hej-Ho for Jutlandia hun kommer som kaldet til slaget
Et enkelt opslag i et leksikon kunne have forvisset Larsen om, at krigen begyndte i 1950. Men så havde versefødderne, bevares, ikke passet.
Storslået projekt
En god nyhed for mange boliglejere samt byggebranchen er desuden, at regeringen har sat et milliardbeløb af til renovation af almene boliger. Det skete tilmed i et forlig på tværs af blokkene, hvad den nye regering jo også har stillet i udsigt, at den ville gøre mere ud af. Herfra et stort spring til Berlin, hvor et renovationsarbejde også er på tegnebrættet.
Det gælder Tempelhof-lufthavnen, som i de sidste tre år har stået tom, bortset fra nogle sporadiske kunstudstillinger, koncerter og modemesser. Det nye, storslåede projekt går ud på at etablere en kæmpecafé med plads til flere hundrede gæster på en tagterrasse. Ganske vist er lufthavnen opført på Hitlers bud, men det kan bygningerne ikke gøre for.
Arkitekten Norman Foster har kaldt bygningskomplekset, det største i verden, for ’alle lufthavnes moder’.
Stilen er den kendte nazistiske med søjler og store linjer, som Lars von Trier er så fascineret af. En anden oplagt mulighed vil det derfor være, at gøre Tempelhof til hovedkvarter for Zentropa. Ideen herved givet videre.
Kommentarer