’Det er ikke en knaldrød finanslov’

På søndag ventes finansminister Bjarne Corydon at kunne præsentere den endelige finanslov, som regeringen forhandler på plads med Enhedslisten.

Større billede

Større billede

Større billede

Men allerede nu er en del af aftalerne på plads – nogle med brede forlig, andre med rød blok alene. Samlet set er der forhandlet om nye initiativer for 8 mia. kr. i 2012 og 12 mia. kr. i 2013, hvilket ud af et samlet årligt statsbudget på 695 mia. kr. ikke kan siges at være meget. Så hvor rødt er det egentligt blevet? Og hvor er de afgørende aftryk på det danske samfund? Information har bedt en række eksperter om at give deres vurdering.

Direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea, Kristian Weise: ‘Man ændrer ikke samfundet grundlæggende’

»Det er ikke en knaldrød finanslov, vi er mere ovre i de rosa farver. Og det er ok, at ændringerne ikke er større med tanke på regeringsgrundlaget, på den økonomiske situation og på, at de ikke har haft ret lang tid at arbejde i.«

Kristian Weise påpeger, at man har taget udgangspunkt i den borgerlige regerings forslag og derpå lavet egne tilpasninger.

»Det er nogle gode tiltag med en del udmærkede symboler. Men man er ikke inde og ændre samfundet grundlæggende eller sætte en helt ny kurs.«

Som de afgørende røde toner peger Cevea-direktøren på de fremrykkede investeringer — den såkaldte kick start, som vil koste 18,7 mia. i 2012 og -13.

»Det vil gavne såvel beskæftigelsen som den samlede økonomi, og det vil have positive sociale effekter. Og det var som bekendt et initiativ, som den borgerlige regering afviste.«

Dernæst peger han på de 3.000 ekstra skolepraktikpladser:

»Selv om de ikke løser hele problemet med praktikpladser, vil de gøre en forskel. Det er også et stærkt værdimæssigt signal.«

Også indsatsen for at stille skattekrav til multinationale selskaber falder Kristian Weise i øjnene:

»At de skal betale mere i skat er sammen med den nye reklameafgift med til at signalere et skifte i den politiske retning.«

Det samme er ifølge Cevea-direktøren fastholdelsen af den kriminelle lavalder og den nye asylpolitik.

»Man tilkendegiver, at børn er børn og skal behandles anderledes end voksne. Og i forhold til asylansøgerne vil de enkelte mærke en forskel, men det viser også, at samfundet har en vilje til at hjælpe de, der lever et usikkert liv.«

Samfundsforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager: ‘Der er vigtige symbolske tiltag’

»Man kan jo se på beløbenes størrelse, hvad der virkelig rykker, og det er naturligvis den økonomiske kickstart, som den tidligere regering ikke ønskede. Det er også rødt i den forstand, at det er designet til at skaffe nye arbejdspladser og lave investeringer, der skaber forbedringer i almene boliger og på offentlige institutioner – og det er da traditionel rød politik.«

Rune Stubager hæfter sig endvidere ved, at man afsætter 502,5 ekstra mio. til sundhedsområdet:

»Men det er i forvejen et dyrt område, som den tidligere regering også kastede mange penge efter. Alligevel tæller det som forbrug på velfærdsområdet, som regeringens vælgere vil være glade for.«

Og den supplerende grønne check vil sammen med afskaffelsen af fattigdomsydelserne også bidrage til en social profil, som ifølge samfundsforskeren vil falde i god jord hos de røde vælgere: »Det er hjælp til de svageste. Omvendt kan man spørge, hvor pengene kommer fra, og den del, der handler om sundhedsafgifter, er ikke traditionel rød politik.«

Rune Stubager betoner behovet for også at se på, hvad der ikke kom med:

»Og det er jo især millionærskat og bankskat, som ville have gjort det højrødt. I det samlede billede er den del af finansloven, vi kender, knap så rød.«

Til trods for, at man med de 160 ekstra medarbejdere hos SKAT vil jagte de multinationale virksomheder er det forventede udbytte på 160 mio. kr. ifølge Rune Stubager ret beskedent:

»I lyset af, hvad især Enhedslisten har ville hente der, er det ikke markant.«

Om de foreliggende tiltag er tilstrækkelige til at generobre vælgernes tillid, ser samfundsforskeren sig ikke i stand til at vurdere:

»Men det massive bombardement, som oppositionen har udsat regeringen for, skal der meget til.«

Men det vil omvendt være upassende at forvente, at finansloven ændrede samfundet grundlæggende, mener Stubager.

»Det er marginaler, der forhandles om. Men afskaffelse af fattigdomsydelserne, ophævelse af knivloven og bedre vilkår for asylansøgere sender vigtige signaler om et opgør med områder, hvor mange danskere faktisk mente, at den borgerlige regering gik for vidt.«

Politisk iagttager Erik Meier Carlsen: ‘Det vil ikke gøre indtryk på vælgerne’

»Det er ikke noget, som vil gøre større indtryk på vælgerne. Regeringen har haft vanskelige betingelser og en kort tidsramme,« siger han og betoner, at finansloven i de sidste mange år har fået mere opmærksomhed, end den fortjener:

»For det drejer sig altid om marginaler på statsbudgettet.«

Alligevel er Erik Meier Carlsen ikke imponeret:

»Som tingene bliver sat sammen, bliver det svært at se en dramatisk og konstruktiv forandring. Det er svært at skabe indtryk af forandring i retning af større lighed eller andet, der kan forbindes med en rød regering.«

Blandt de positive takter peger den mangeårige politiske iagttager på de ekstra praktikpladser og forbedringen i de almene boliger:

»Det har en vis tyngde. Men man finansierer en del af initiativerne gennem en øget skattebyrde, som for en stor dels vedkommende vender den tunge ende nedad. Og uanset kick start kommer vælgerne til at opleve stigende ledighed og reducerede forbrugsmuligheder. Så det bliver svært at standse den tilbagegang, som regeringen oplever.«

Heller ikke afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser rykker ifølge Erik Meier Carlsen noget.

»Indførelsen af dem handlede ikke om ulighed, men om at skubbe til integrationen ved at øge incitamenterne til at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi er i en sfære, som optager politikere og journalister, men i den brede befolkning vil det næppe tælle som et væsentligt skridt i retning af større lighed.«

Til løftet om et loft på tandlægeregningen siger han: »Det vil omfatte omkring 4.000 mennesker og sammenholdt med, at egenbetaling på tandlægen virkelig forringer mange menneskers økonomi, er det nærmest grotesk.«