NEW YORK — Alle elsker Michael Bloomberg. Eller mange gør. New Yorks hovedrige, iltre og veltalende borgmester er efterspurgt som taler, fundraiser, politiker, forhandler og igangsætter. Som tidligere demokrat er han i dag registreret som uafhængig politiker, men valgt på et republikansk valgprogram. Og repræsenterer dermed et fænomen, der bliver stadigt sjældnere i amerikansk politik: En praktiker og reformator, der sætter en ære i at række hen over midten og finde løsninger, som bryder med såvel republikansk som demokratisk ortodoksi.
I sidste uge talte den travle borgmester både i Washington D.C. for the Foreign Policy Council, afgav høringssvar til Kongressens såkaldte ’superudvalg’, der skal komme med forslag til omfattende nedskæringer på de offentlige budgetter inden Thanksgiving den 23. november, og deltog i Club de Madrids 10-års jubilæumskonference om digitale medier og demokrati i New York.
Indvandrere bag vækst
Information mødte Bloomberg ved konferencen for verdens tidligere stats- og regeringschefer, hvor borgmesteren veloplagt gik i kødet på sit lands politik over for indvandrere, et betændt område i den aktuelle valgkamp op til præsidentvalget til næste år.
Groft sagt har republikanerne fokuseret på radikale opstramninger, indsættelsen af flere toldbetjente og sikringen af grænsen til Mexico, mens demokraterne har svært ved at forklare, hvorfor præsident Obama end ikke har forsøgt at gennemføre den omfattende føderale indvandringsreform, som han lovede i sin valgkamp i 2008. Og over hele indvandringsspørgsmålet ligger en sort sky af stramninger vedtaget efter terrorangrebet 11. september 2001 samt den historisk høje arbejdsløshed, der får mange amerikanere til at ønske sig yderligere kontrol over for udlændinge, der konkurrerer om de få arbejdspladser, der er.
Bloomberg er imidlertid klar i mælet: USA har brug for en langt mere åben og imødekommende politik over for mennesker, der kommer udefra. Og intet sted illustrerer bedre hvorfor end den by, han står i spidsen for.
»New York City er en gylden dør til mulighedernes land, USA. 40 procent af vore indbyggere er født uden for USA, og mens resten af Amerikas økonomi skrumper, så vokser New Yorks.«
»USA ville heller ikke være blevet en global supermagt uden bidrag fra indvandrere, der byggede jernbaner, opfandt banebrydende produkter, revolutionerede den globale handel, og som stod bag mange af de banebrydende videnskabelige, tekniske og medicinske fremskridt, der har gjort Amerika til det mest innovative land i verden.«
Men sådan ser det ikke ud mere, advarer borgmesteren. For det er endog meget svært at komme til USA og få visum som udlænding:
»Vi vil ikke vedblive at være en global supermagt, hvis vi fortsat lukker vore døre for folk, der ønsker at komme hertil for at arbejde hårdt, starte virksomheder og forfølge den amerikanske drøm.«
Fattige er også velkomne
Han understreger, at det ikke kun drejer sig om de globalt efterstræbte veluddannede inden for f.eks. it-industrien.
»De mennesker, der er trætte af deres vilkår eller som er trætte af at være fattige, dem kan du bare sende til New York. Vi er ikke bange. Folk, der stemmer med deres fødder, er nemlig ikke dovne. De ønsker at få et bedre liv, de ønsker at arbejde hårdt, og de er et eksempel for os andre.«
I talen til the Foreign Policy Council i Washington samme uge var Bloomberg inde på noget af det samme. Her sagde han i sit oplæg, at amerikanerne i dag risikerer, at »vende ryggen til den næste Albert Einstein eller Sergey Brin. Og i morgen kan vi risikere at afvise den næste Levi Strauss eller Jerry Yang. Og vi vil helt sikkert afvise mange af de mennesker, der — ligesom mine bedsteforældre — kom til dette land med næsten ingenting bortset fra én ting: et ønske om at arbejde — og arbejde og arbejde og arbejde — for at skabe et bedre liv for sig selv og deres familier.«
Bloomberg står ikke alene med sin kritik af den stramme amerikanske indvandringspolitik. Sammen med en række af USA’s andre borgmestre og en stribe forretningsmoguler, har han dannet organisationen The Partnership for a New American Economy, der arbejder for at øge bevidstheden om de økonomiske fordele af en omfattende immigrationsreform.
Organisationens mål er et øge mulighederne for at indvandrere kan blive en del af den amerikanske arbejdsstyrke, og for at udenlandske studerende kan blive boende i USA for at arbejde, »så vi kan tiltrække og fastholde de bedste, de dygtigste og hårdest arbejdende, som vil styrke vores økonomi.«
I dag er lovene sådan indrettet, at ikkeamerikanske studerende som regel må forlade USA efter afsluttet studietid, fordi de stramme visumregler gør det umuligt for dem at søge job i amerikanske virksomheder. På den måde investerer USA uddannelse i kandidater, uden at amerikanske virksomheder efterfølgende får gavn af deres kompetencer.
De illegale skal ud i lyset
Andre af foreningens mål er at skabe en mere strømlinet proces, så arbejdsgiverne kan få de sæsonbestemte medarbejdere, de behøver, når amerikanerne ikke kan udfylde de ledige job. Dette er et meget populært krav i landbrugssektoren, der ikke kan tiltrække nok ’etniske amerikanere’ uanset arbejdsløsheden, men som i dag kan risikere at blive straffet, hvis de hyrer illegale indvandrere. Organisationen ønsker også at få etableret en juridisk proces, så flertallet af de anslået 11 millioner uregistrerede indvandrere, der i øjeblikket bor i USA, kan blive »lovligt registreret, lære engelsk og betale skat«, samt endeligt at »styrke føderale, statslige, lokale og arbejdsgiversponserede programmer, der tilbyder engelsk, samfundsfag, og andre relevante uddannelseskurser til indvandrere«.
Som Steven A. Ballmer, der er administrerende direktør for Microsoft, udtrykker det på foreningens hjemmeside:
»Nu mere end nogensinde har USA brug for intelligente indvandringspolitikker, hvis vi skal bygge en innovativ arbejdsstyrke i fremtiden.«
Et andet medlem, Bob Iger, bestyrelsesformand og administrerende direktør i Walt Disney, siger:
»Amerika er bygget på indvandrernes indsats, og deres forskellige perspektiver og ideer skaber nye muligheder for alle amerikanere.«
På hjemmesiden kan man læse, at »amerikanske virksomheder grundlagt af indvandrere eller deres børn har i dag indtægter, der er større end bruttonationalproduktet i hvert eneste land i verden uden for USA, bortset fra Kina og Japan.«
»Vi har kvarterer i New York, der blev opgivet og forladt for 25 år siden. Nu blomstrer de og er i vækst takket være indvandrere fra lande som Den Dominikanske Republik, Ecuador, Mexico, Kina, Rusland, Ghana, Korea, Indien, Pakistan, Polen, Egypten. Der er ikke noget, der har større effekt med hensyn til økonomisk revitalisering end en tilstrømning af indvandrere. Og det gælder ikke kun i New York, indvandrere har simpelthen været afgørende for økonomiske rebounds i små byer og store byer over hele USA,« fastslår Bloomberg og tilføjer:
»Ydermere ser vi hos os i New York, at dette enorme miks af nationaliteter accepterer hinanden. Vi har stort set ingen diskrimination mellem etniske grupper.«
Blå bog: Michael Bloomberg
Michael R. Bloomberg (1942) har været New Yorks borgmester siden 2002. Han er kandidat fra Johns Hopkins University og Harvard Business School.
Bloomberg begyndte sin karriere i 1966 i finanshuset Salomon Brothers. I 1981 dannede han virksomheden Bloomberg LP, en finansiel nyhedstjeneste, der i dag beskæftiger over 11.000 medarbejdere over hele verden.
Under Bloombergs ledelse er kriminaliteten i New York reduceret med over 30 procent, havnefronten er blevet revitaliseret, og han har implementeret en række ambitiøse tiltag inden for offentlig sundhed, herunder et vellykket rygeforbud på restauranter og barer. Han har også udvidet den offentlige støtte til kunst og kultur og er gået aktivt ind i promoveringen af New York som verdens førende mode- og filmby.
Med en personlig formue på 20 milliarder dollar (110 milliarder kroner) er han USA’s 12. rigeste person.








Kommentarer
Måske er gutten vild med indvandrere,men meget
tilovers for folk,der brokker sig over han ikke vil
dele sine milliarder med andre,dem smider han ud
med hårdhændede politimetoder.
Nok en gang en reportage fra overklasse-reporteren
fra Whashington.Det er ikke interessant.
Denne kommentar er anbefalet af:
25 % af USA’s befolkning er fattige. Welcome.
Nååår, jeg synes det er ok interessant hvad overklassen sådan går og pønser på, især dem er så meget ovenpå at de næsten frit selv kan bestemme hvad de vil bruge deres tid på. Det er sjældent mellemlederne, der er presset både nedefra og oppefra, der kommer med guldkornene.
Nu er jeg jo en slags indvandrer - og helt overbevist om at en “fordanskning” af noget af det man goer her i London - ville vaere en stor succes.
I dag gik jeg til supermarkedet der ligger ca. 1 kilometer vaek og bar varerne hjem i en rygsaeg. De fleste kigger som om jeg kom fra maanen.
Paa vej hjem saa jeg en udflugt fra boernehaven. Alle rollingerne - 3 aars alderen - er bundet sammen med et stort plastikbaelte. (Faktisk foerste gang jeg nogensinde har set boern i den alder gaa i flok paa gaden efter 8 aar i metropolen). Givet for at forhindre at en af dem stikker af og bliver koert ned.
Ingen oensker selvfoelgelig at den naeste generation skal have et kort liv, men det er da en krampagtig maade at forhindre ulykker paa, at de skal gaa bastet og bundet til hinanden.
Den danske model, hvor Gud naade og troeste den, der blot et oejeblik slipper grebet i sin sidemand - har jo vist sig at virke. Boern i den alder kan laere at gaa to og to med hinanden i haanden, og passere trafikken paa Raadhuspladsen under paedagogernes kyndige vejledning.
Et dansk medlem af overklassen - Christian d. II - vitaliserede Amager ved at indbyde de hollandske boender - saa Blombergs ide er nok ikke saa tosset.
Det kan hjaelpe paa en sag at se den udefra.
“Alle elsker Bloomberg”
Dagens overdrivelse!
Havde new york ligget i mellemøsten, så havde hele FN talt om at bombe sig til demokrati.
Henrik Brøndum. Jeg bliver desværre nødt til at sige at det ikke er så længe siden jeg så en flok vuggestue/børnehavebørn bastet og bundt på samme måde på de fredelige stier på Christianshavn Vold. Der kan således være tale om en international modedille blandt pædagoger. Vi ved jo at den slags kommer i bølger.
@Soeren Kristensen
Tusind tak, altid godt at faa justeret sine faedrelandskaerlige fordomme ;-)