Vi går i krig for at passe på den. Vi opfinder nye teknologier for at vride den ud af både sand og skifer.
Efterspørgslen på olie vil ifølge Det Internationale Energiagentur blot stige og stige over de næste tyve år, og oliepriserne er i dag historisk høje.
Men hvis vi piller blot den mindste smule ved skattetrykket for olieselskaberne i Nordsøen, forsvinder hele incitamentet til at bore efter olien, og selskaberne vil trække sig ud.
Det er i hvert fald argumentet fra olieselskaberne selv, flere private banker, og nu rejser også klimaministeren samme bekymring:
»Det nytter ikke noget, at vi kommer op med en løsning, hvor investeringerne i udvinding begynder at falde, og dynamikken bliver brudt. Fordi så får staten altså i sidste ende færre penge ud af det,« siger Martin Lidegaard (R) til Information.
Men det argument holder ikke, vurderer flere uafhængige danske og udenlandske oliemarkedseksperter. For der skal langt mere til, før selskaberne mister incitamentet til at blive i Nordsøen:
»Ideen om, at selskaberne ville lukke boringerne, hvis man hæver skattetrykket, er ganske enkelt noget pjat. Man skal sondre stærkt mellem udvindingen fra eksisterende felter og eftersøgningen efter nye ressourcer. Når vi snakker om udvindingen fra eksisterende felter, er der så stor gevinst ved at fortsætte udvindingen, at det er økonomisk urealistisk, at de kunne finde på at lukke ned af den grund,« siger tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering og ekstern lektor ved Institut for samfund og globalisering på RUC, Anders Larsen. Heller ikke oliemarkedsekspert og energianalytiker Wolfgang Mostert tror på olieselskabernes advarsler.
»Det virker meget usandsynligt, at Mærsk skulle trække sig ud på grund af et højere skattetryk. De har ikke mange alternative muligheder for at sige det rent ud. De mindre olieboringer i Nordsøen ligger alt for tæt på deres kerneområde til, at de ville kunne trække sig ud alene på grund af forhøjede skatter,« siger Mostert.
Engelske erfaringer
I Storbritannien har man så sent som i foråret haft nøjagtig samme diskussion mellem staten og olieindustrien, da den britiske regering besluttede at hæve skatten på olieoverskuddet i forbindelse med de store nedskæringer i det offentlige budget. Ifølge den britiske klima- og energijournalist David Strahan, der har skrevet bogen The Last Oil Shock, er der intet, der tyder på, at en forhøjet skat får virksomhederne til at trække sig ud af eksisterende projekter.
»Det lyder meget bekendt, fordi vi i England hele tiden hører samme argument fra olieselskaberne. De himlede op over konsekvenserne ved at hæve skatterne, men da skatterne så blev hævet, skete der ingenting,« forklarer Strahan og fortsætter:
»Det er ganske naturligt, faktisk i nærmest alle olieproducerende lande, at når oliepriserne stiger, så hæver man også skatten. Canada har gjort det, Storbritannien har gjort det, Norge gør det løbende. Og det betyder altså ikke, at olieselskaberne løber skrigende derfra. Jeg ville råde den danske klimaminister til at overhøre selskabernes advarsler, for de er noget urealistiske,« siger Strahan.
Større incitament
Ifølge ministeren er der en reel risiko for, at ikke blot skattetrykket, men de høje oliepriser i sig selv, kan fjerne virksomhedernes incitament til at investere: »Nogle vil sige, at så længe der er en rigtig god profit at hente, så skal olieselskaberne nok investere. Men andre ville mene, at netop fordi oliepriserne er så høje, så er der konkurrence om kapitalinvesteringerne og ekspertisen på det her område. Og hvis man for de samme penge kan få dobbelt så stor profit i Qatar, hvorfor så investere i Danmark?« spørger Martin Lidegaard.
Men ministerens argument om, at højere globale oliepriser i sig selv kan have en negativ effekt på virksomhedernes incitament til at investere, holder ikke, vurderer Anders Larsen. Om noget har højere priser den modsatte effekt:
»Det er et underligt argument. Nu er oliepriser jo enormt svære at forudsige, men alt andet lige vil højere markedspriser typisk føre til, at man også har forventninger om endnu højere markedspriser i fremtiden. Det betyder, at flere vil være mere tilbøjelige til at investere i nye teknologier som boreudstyr, medarbejdere, og hvad man ellers skal bruge. Så højere priser, giver faktisk normalt større incitament, ikke mindre.«
Kommentarer
Artiklen starter med: “Vi går i krig for at passe på den”. Hvem er “vi”+
- “vi”?
Sålænge indtægter overstiger udgifter bare en lille smule, vil syvstjernen veje over projektet.
Denne kommentar er anbefalet af:
jeg troede (naivt) , at man arbejdede på at frigøre sig fra afhængigheden af olien hurtigst muligt ??
Det er vel realistisk, at man unden for 10 - 15 år vil have alternative rentable muligheder for at lave energi - og så bliver de dyre udvindingssteder de første, der bliver urentable.??
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi går i krig for den syvstjernede.
De alternative Mickey mouse idéer ville jeg nu ikke sætte min lid til. Så længe vi udvider indenfor de kendte områder, kan man komme tæt på. Men som jeg konstaterede for nogle dage siden, ligger det grønne projekt i graven. Vi må se i øjnene hverken industri eller stater har viljen. Den personlige agenda fylder mest, og de vil skide deres unger et stykke. Der kan man tale om social arv der vil frem.
Denne kommentar er anbefalet af:
For bare, at gøre det hele “kort”. National”olie produktionen” i danmark. En “værdi”, som i virkeligheden tilhører “danskeren”. Vores fællesskab, og faktisk burde “nationaliseres”, som i saudirabien, få virkning, selv i en diktaturlignende, globaliseret verden, er der plads til “OS”. Det danske “fællesskab”.
NB: De multinationale, som ikke vil være med, kan jo bare kæmpe deres kamp et andet sted. Helt sikkert, er forhåbentlig, at “Kineserne”, ikke vil være med. Vi Europæerne, har virkeligt meget at lære af “kineserne”. (deres fjollerier, som russernes, mod “kappitalismen”), bør få virkning.. (1 % BNP forøges formeret til ” 20% BNP), som med “illusionens” (værdiløse “papirfremstilling”, forsøges summeres. En “latterlig” vestlig forståelse af verdens “værdi normer”.
En vestlig “taberrolle imødeses”. Desværre bygget på politisk uvidenhed om “globaliseringen”.
Nå, nu er minister Lidegaard på retur. Husk nu at den Danske stat har den dårligste olieaftale i de vestlige lande.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mærsk er en del af Shell-Chevron kartellet….lad os begrave det og få den aftale genforhandlet ASAP. Med en fond til basis forskining i energi former, IKKE erhversrettet eller med særaftaler med industri.
Og der skal være klokke klare paragraffer for hvad olieselskaberne er ansvarlige for, ellers får vi vores egen Exxon Valdez eller Deepwater Horizon.
Også er det for sent.
Mærsk har nok hvisket i øret på De Radikale at deres tilskud er i fare. Fyr den minister med det samme og lad Ole Sohn tage over, han er ikke i lommen på hr. Møller
Denne kommentar er anbefalet af:
Stop olieudvindingen i nordsøen. Sæt den resterende olie på folkeaktier. Del dem ligeligt ud til befolkningen. Og lad så dem, der gerne vil forære deres del væk, sende deres aktie til Mærsk. Så vil vi få at se hvor elsket firmaet i verkeligheden er.
Denne kommentar er anbefalet af:
Henrik Darlie, det ville jo være en smart måde at indføre borgerløn på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mærsk må sgu bare venne sig til, at den danske undergrund og tilhørende rigdomme ikke tilhører ham, som sin personlige pengetank. Værdierne i undergrunden tilhører alle danskere og skal da beskattes som f.eks. som i Norge.
Selskaberne pumper da lystigt videre i Norge selvom skatten er progressiv og meget højere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Oliebeskatning, unfair konkurrence, AP Møller, EU-kommissionen, Torm…
Forklaringen på at VKO-regeringen har indgået en så ufordelagtig beskatningsaftalerne med olieselskaberne om Nordsøolien, kan søges i, at VKO-regeringen enten er korrupt eller komplet uduelig. Selv om dette i nogen grad er tilfældet, mener jeg ikke, at dette er den egentlige forklaring. Den egentlige forklaring kan ligge i, at man ved at indgå en så fordelagtig aftale, har den danske stat helt legalt givet statsstøtte til AP Møller. Med denne statsstøtte i rykken har AP Møller været i stand til at opbygge et af verdens største rederier. Det er lidt af en paradoks, at medens AP Møller ekspanderer og er hovedrig, har Torm-rederiet store økonomiske problemer. Forklarigen på dette paradoks er beskatningsaftalen.
På den baggrund er det muligt, at EU-kommissionen-kommission melder sig på banen. De skal være hjertelig velkomne til.
I ren taknemmelighed har AP Møller bidraget til kulturlivet i rigt mål, men også bidraget økonomisk til VKO - partierne samt til CEPOS og Liberal Alliance.
Derfor er der et hylekor af borgerligere politikere, der protestere mod ændringer i beskatningsaftalen. Igen må man sandelig sige: ” Man bider ikke den hånd, der fodrer én.”
Det handler om som borger at holde op med hele tiden at klynke af regeringernes manglende handlekraft. Det er en simpel konstatering at de er i lommerne på industrien, så der vil aldrig ske noget progressivt den vej rundt.
Ønsker vi en mere harmonisk og bæredygtig verden, kræver det at vi selv går foran. Investerer i solceller, varmepumper og andre funktionelle og co2 neutrale løsninger. Et solcelle anlæg som kan stå for godt 80% af en villas samlede elforbrug koster i dag 130.000 kr. Det er mindre end de fleste af de smarte biler vi bruger til at flashe vores forbrugeridentiteter med. Anlægget holder i 30 år og sparer forbrugeren for godt 3-400.000 i el og varme. Så der er ingen undskyldninger, sæt i gang ;)
Alle ægte forandringer vil herfra og fremover komme fra folket. Det skyldes at verden de sidste ti år har oplevet en magtstrukturel ændring hvor konglomerater og enkeltpersoner hierarkisk står over det politiske system. Regeringerne er primært besat af medlemmer som er købt og betalt af disse kræfter. Det er også derfor vi ser at den kontinuerlige, urealistiske og skingre hyldest af den destruktive vækstfilosofi, stadig fastholdes af de lovgivende magter.
Se evt. den vigtigste film du nogensinde kommer til at se om emnet her: http://www.danjohannesson.dk/697/
Eneste kilde til sand forandring er derfor fremover, folket, dig og mig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis mærsk ikke vil nøjes med et mindre overskud, kan han ryge og rejse, det er trods alt ikke hans olie
Hvis skat virker så afskrækkende hvorfor lægger man det så ikke på narko?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis skat virker så afskrækkende hvorfor lægger man det så ikke på narko?
Denne kommentar er anbefalet af:
… og nej, jeg har ikke selv abstinenser, jeg ryster bare lidt på hånden en gang imellem.
Der er ingen normalt begavede, der vil investere i noget risikobetonet, hvis der kun er udsigt til et lille overskud (lav risikopræmie).
Det er logik for burhøns.
Selvfølgelig er Mærsk da klar over at han kommer til at betale mere til den fælles kasse, og selvfølgelig er han da indstillet på det. Dem der tror noget andet har efter min mening ikke et realistisk forhold til virkeligheden.
En helt anden historie er at forudsigelsen af at oliepriserne vil stige de næste 20 år er det rene gætværk. den kan i princippet ligesågodt styrtdykke om 10 år. Hvis de teknologier man arbejder på i øjeblikket der groft sagt handler om at skabe biler der kan køre 300 km på en opladning på 15 min går hen og lykkes ( og selvfølgelig gør de det på et tidspunkt) og hvis de nye teknologier til at skabe el via solceller får en afbetalingstid på under 5 år som noget tyder på, så kommer olieprisen på sigt til at falde med 75-80%. Klimaproblemerne vil iøvrigt have rigtig godt af sådanne fremskridt, og hvis Kinesiske forsøg med at filtrere fabriksrøg gennem vanddamp også viser sig at være succesfyldte, ja så tror jeg at det ser helt godt ud for lille moder jord.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er sandt, men olie vil stadig give en god pris til plastic, industriel smørelse, kondomer etc etc.
http://www.livestream.com/globalrevolution