Økonomer undsiger Venstres udgiftsstop

Venstres mantra »det må ikke bliver dyrere at være dansker,« er muligvis mundret, men det er også aldeles uholdbart. Sådan lyder reaktionen fra en række økonomer, som især hæfter sig ved udsigterne til stigende sundhedsudgifter.

»Det er ikke realistisk. Vi vil komme til at bruge flere penge på velfærdsydelser på den ene eller anden måde,« siger Niels Blomgren-Hansen professor emeritus ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, som bakkes op af to andre tidligere vismænd.

Professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, peger på, at det vil koste at sikre bedre behandlinger i sundhedsvæsenet.

»Men det bliver derfor også en anden vare, man får, og er det så blevet dyrere? Det er et vanskeligt udgangspunkt at diskutere ud fra,« siger han.

— Men kan man undgå, at der enten vil komme mere brugerbetaling, eller at skatterne vil stige?

»Nej, det er virkelighedens benhårde prioritering. Og selv hvis man så vælger at skære andre steder eksempelvis på uddannelse eller ældrepleje, så vil det blive dyrere for de grupper, fordi der er sket en omprioritering,« siger Torben M. Andersen og tilføjer:

»Det er jo altså væsentlig dyrere at være dansker i dag, end det var for 50 år siden. Men vi er også blevet rigere.«

Brugerbetaling

Frem mod denne weekends landsmøde har Venstres bagland efterlyst mere brugerbetaling på eksempelvis lægebesøg. Men det er blevet afvist af partiets ordfører Ellen Trane Nørby, som slår fast, at det ’ikke må blive dyrere at være dansker’.

Jan Rose Skaksen er tidligere vismand og professor på CBS, og han peger på, at velfærdsstaten bliver svær at finansiere på længere sigt.

»Og hvis skatten ikke må stige, og der ikke må komme mere brugerbetaling, så er et øget arbejdsudbud den eneste vej frem.«

Risiko for minus 36 mia.

Men tilbagetrækningsrefomen, der frigør 18 mia. kr. i 2020, kan vise sig at være langtfra tilstrækkelig. Sundhedsvæsenet er nemlig en dark horse:

»Udgifterne til sundhedsvæsenet skal ikke stige ret meget, før det er en bombe under hele velfærdsstaten. Hvis man kan lægefagligt mere, vil der også ligge voldsomt pres på, at man skal mere. Og hvis det udvikler sig, som det har gjort siden midten af 90’erne, vil vi på sigt mangle to procent af BNP, svarende til 36 mia. kr.,« siger Jan Rose Skaksen.

Også Niels Blomgren-Hansen hæfter sig ved, at sundhedsvæsen og andre tryghedsområder vil optage en større del at det samlede budget.

»Når vi har dækket vores primære behov, går vi op i de mere sofistikerede ting som tryghed, uddannelse og kultur, som traditionelt og mest effektivt leveres af den offentlige sektor. Og faktisk bliver den offentlige sektor i Danmark betegnet som ganske effektiv i internationale sammenligninger,« siger han og tilføjer:

»Hvis vi vil have flere ydelser, uden at skulle betale mere, så må man skære. Og det hører vi aldrig om viljen til,« siger han.

V åbner for reformer

Selv nævner Niels Blomgren-Hansen dog et enkelt eksempel, hvor samtlige politikere har kunnet enes om at ville hente penge: Papirnusseriet.

»Når man taler om at ville skære på bureaukratiet, er det ofte helt udefineret. Og jeg mener ikke, at man kan hente tilstrækkelig med penge ved at skære på administrationen i et system, som faktisk allerede nu er ret effektivt,« siger økonomiprofessoren.

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby peger på, at VK-regeringen trods sit skattestop faktisk formåede at omdirigere 35 mia. kr. mere til sundhedsvæsenet.

»Det er rigtigt, at vi fremover skal bruge flere penge på sundhed og uddannelse. Men der kommer altså også billigere vacciner og behandlingsmetoder,« siger Ellen Trane Nørby.

Alligevel medgiver V-ordføreren, at der kan blive brug for reformer, der vil øge råderummet:

»Vi kan behandle flere sygdomme, og det kræver investeringer. Vi har frigivet 5 mia. kr. blandt andet via tilbagetrækningsreformen.«

— Men er det tilstrækkeligt til at sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker?

»Vi har ikke sagt, at der aldrig mere bliver behov for reformer. Der er en række områder, hvor der kan blive behov for ændringer. Vi skal også se mere på velfærdsteknologi og telemedicin — så nej, vi kan ikke sige, at alting er gjort.«